★★★★☆☆ Amager Revyen – kærlig lokalkolorit og kæk kant i lagkagerevy 

Amager Revyen, der holder til på Teater Plays lille scene, er traditionel på en moderne måde, der ikke piver over wokeness, men omfavner de nye tider og gør dem til en del af repertoiret. 

Amager Revyen blev grundlagt i 2019 og er derfor blandt de yngre revyer. Den er dog ganske genresikker og har samtidig et forfriskende greb på den traditionelle revyhumor. Nogle numre er bedre end andre, men sådan er det jo i alle revyer.

Få revyer er dog så fysisk begrænsede som her på Teater Play, hvor spillerne har et par kvadratmeter gulv at gøre godt med i den tætpakkede sal. Det er intimt og fungerer særdeles godt med et hold, der forstår at være i kontakt uden at overdrive publikumshenvendelserne.  

Svesken på disken 

Amager Revyen 2023 har undertitlen Ærligt talt! og priser i sit gode åbningsnummer at lægge svesken på disken. Det er jo ikke så kontroversielt i revysammenhæng, og temaet fortoner sig da også lidt ud over åbningen og Mille Bergs solosang om bagsiden af alt for meget ærlighed. Revyen er nærmere i lagkageform, hvor numre om dette og hint blandes sammen til en velsmagende mundfuld bestående af svirp til samtiden krydret med kendisser og andre sære eksistenser. 

I samtidskategorien finder vi en klassisk forvekslingssketch, der her udspiller sig omkring manglende ben i sundhedssektoren. Vi møder Folketingets Forkvinde, der med militant-pædagogiske virkemidler forsøger at holde styr på Nye Barnlige, Lille Lars og hans nye venner og alle de andre legegrupper. Fin tekst af Anders Anderskov og Mikkel Reenberg. Varme hænder af Isabel Arnold og Christopher Fabritius får Maldiverne til at rime på socialrådgiverne, men kommer trods mange andre gode rim aldrig helt op at svinge. 

Et vidunderligt valg 

Det gør derimod Mikkel Reenbergs Fjernsyn for alle, hvor Anna – nå nej Allan – og Lotte er blevet woke. Det går hårdt ud over Kirsten med en raffineret pointe. Skøn er også Benny Bang Jensens Askepot-pastiche, Valg på slottet, hvor Frida Sigurths Inger Støjberg på tungt jysk og med endnu tungere fodlænke får hjælp af spin-musene til at blive klar til det ”fuldstændig vidunderlige valg”. For ”hvem er bedst til udlændingestramninger? Inger, Inger, Inger”. 

Frida Sigurth er revyens skarpe, sødmefyldte scoop. Hun står selv bag den melankolske Jordens requiem, der adresserer klimakrisen med et perfekt doseret mix af alvor og underspillet humor. Hun og Andreas Forné er gode sammen som trætte børneforældre i den meget forudsigelige, men charmerende leverede Før vi fik barn. 

Homeboys og invasive arter

Revyens to herrer er søde som de lokale homeboys, der har ramt de nye tider og skiftet kriminaliteten ud med chai latte i Isabel Arnold, Christopher Fabritius og Morten Søndergaards stilsikre rap. Mille Berg og Dorte Munksgaard giver den i flere kokette omgange som deres kvindelige pendanter, Amar-Pigerne, om hvem man storgrinende i hvert fald kan sige, at de kan bære en brandert.

Kærlig lokalkolorit findes også, men på en helt anden måde, i Kampen om fælleden, der vist er en opfølger fra sidste år. Insekterne er trætte af alle demonstrationerne på Lærkesletten, men ender i intern splid mellem arbejdermyreklassen og de nye, invasive arter, der er fulde af grønne råd og klimaskam. 

Holdet er velsyngende og giver i det afsluttende medley en fin, neddæmpet hilsen til nyligt afdøde Poul Dissing. Et utraditionelt medleyvalg, der passer som fod i hose til Amager Revyen, der nok er traditionel, men på en moderne måde, der ikke piver over wokeness, men gør de nye tider til en del af repertoiret. Så selvom der snildt kunne være skåret mindst tre tynde numre fra, kommer Amager Revyen 2023 flot i mål, veliscenesat og vedkommende.