★★★★☆☆ Revyen i Helsingør 2023 – underholdende leg med genren

Revyen i Helsingør 2023 går i år til værks i metaniveau, hvor revyens forskellige elementer diskuteres og adskilles som del af flowet. Om den vej er revyens fremtid, som dens yngste medlem hævder, er nok tvivlsomt, men det fungerer overraskende let og charmerende som en trædesten mod netop fremtiden.

Der sker noget i revyerne i disse år. På forskellig vis finder de deres plads i en tid, hvor krænkelser, der i form af satire historisk har været en del af revyernes brændstof, bliver set på med nye briller.

Revyen i Helsingør er nu ikke håndsky rent sprogligt-krænkende. ”Stav Internaliseret homofobi” og ”Stav Fucking gennembollede nazisvin,” som det med elevtræt grimasse lyder fra Le Münster-Svendsens lærer i Søren Dürrs uendelighedssketch Diktat, der denne gang griller de sociale medier. Men revyen undersøger sig selv som genre og satiren rammer dermed både forældede traditioner som Den store forvekslingssketch og virkeligt dårlige, nye ideer som en Fællessang skrevet af ChatGPT.

Intet dansk er for småt

Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards forvekslingssketch er faktisk morsommere end gennemsnittet i sin pointeløse sammenblanding af børne-tv, smadrede mobiler og bortopererede testikler. Der er også fuld smæk på Søren Dürrs Rwanda, hvor Mette Ladekarl og Le Münster-Svendsen giver den ondeste version af dansk asylpolitik. Le Münster-Svendsens skønne influencer Anna-Karina Krankgaard er naturligvis også forbi med sin blanding af sensuel aggression, friluftsgebis og sladder fra lokalområdet.

Årets øvrige nyheder afhandler Dan Schlosser som krigsreporter a la Anden Verdenskrig, hvor intet dansk er for småt til at rapportere videre til vores venner i Ukraine, der som bekendt ikke ligger i det rigtige Europa, så krig gælder ikke helt hos dem. Schlosser doserer sin sans for det gakkede yderst økonomisk her, men giver til gengæld fuld udblæsning med sin lycra-kriger, der mere og mere grænseløst tæsker løs på de almindelige mennesker, der formaster sig til at overhale ham på deres elcykler.

Klassiske viser virker stadig

Trods de idelige spørgsmål til revygenrens traditioner, som især er lagt i munden på revyens yngste medlem, William Jacobsen Halken, myldrer Revyen i Helsingør 2023 med gode, klassiske revyviser. Leif Maiboms Elefanten i rummet og Kirstine Hedrup Ringdals Landet midt i mellem om udfordringer i familien og William Jacobsen Halkens egen ballade Små hænder om at tro på fællesskabet. Kristian Jensens grandiose Den store bagedyst – The Musical er et lige så klassisk shownummer, hvor det musikalske hold kommer til fuld ret. Kapelmester Nicolai Majland brillerer med stille mimik bag tangenterne – også når Mette Ladekarl insisterer på at kalde ham Cathrine.

William Jacobsen Halken står bag en del af årets tekster med særligt øje for djøficerede floskler, hvad enten han begiver sig ud i branding i Visit Helsinore eller fører an i Meningsdanner om letkøbte holdninger til blandt andet ”ham der onkel Reje”. Mette Ladekarl har ikke fået de bedste tekster, men klarer sig flot igennem med sin talende mimik og sine dansante moves.

Lisa Weel og PH-værdi

Tempoet er højt i Jakob Fauerbys karakteristiske instruktion. Han kom til Helsingør sidste år efter nogle år som instruktør på DragsholmRevyen. Med sig har han bragt den stærke sans for deadpan-humor og den passivt-aggressive småsnakken mellem numre, vi også kender fra Platt-form, som holdet i Helsingør gør til sin helt egen stil.

Metagrebet fungerer godt som overligger – og som en helt berettiget diskussion af revygenren berettigelse. For man spejler vel næppe samtiden i ”Lisa Weel og PH-værdi” og hvad det nu alt sammen hedder længere. At det også kan blive for moderne, viser ChatGPT’ens rædsomme rim. Næste gang kan metadiskussionen nok være implicit i en revy, der er elementært underholdende og charmerende peger fremad.