★★★★☆☆ Ekko fra Venedig – nærvær og perspektiv i vellykket gendigtning

Joan Rang Christensens Ekko fra Venedig på Hamletscenen indfanger nuanceret Shakespeareforlæggets essentielle tro på, at intet menneske kun er godt eller ondt i et univers, der formidler livets dobbelte tynde og flygtighed set i det særlige jødiske perspektiv.

Det er altid spændende, hvad der rammer en, når man besøget Hamletscenen i vinterperioden. Den lille sal i sidebygningen har de seneste sæsoner lagt scene til genrer så forskellige som fysisk monolog, teaterkoncert og immersivt madteater. Joan Rang Christensens fabulerende gendigtning af Shakespeares Købmanden i Venedig, Ekko fra Venedig, er en af de mere vellykkede. At konflikten i Israel samtidig gør forestillingen smerteligt aktuelt, vidste man naturligvis ikke, da den blev planlagt.

Et skålpund kød

“Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke? – Og når I gør os uret, skal vi da ikke hævne os? Er vi jeres lige i alt andet, vil vi også ligne jer i det”. Sådan lyder et af de citater, der let omskrevet er taget med fra Shakespeare til Hamletscenen. Forfølgelsen og udstødelsen af jøder trækker lange spor gennem den europæiske historie, og i Ekko fra Venedig flettes flere af dem sammen med jøden Shylock som anker og katalysator.

Shylock er den nuancerede skurk fra Købmanden i Venedig, der kræver et skålpund kød af Antonio. Han kan ikke indfri sin gæld, som han oprindeligt har optaget for at hjælpe sin nevø Bassanio med at vinde den skønne Portias gunst. Kødstykket får vi at se, ligesom en variation af de tre skrin i sølv, guld og bly, som Bassanio skal vælge imellem for at vise sig værdig til Portia. Den oprindelige intrige har flere spor, og ender med, at Shylock taber til Antonio i en retssag, og Portia og Bassanio får hinanden.

Spartansk og gådefuld

I Ekko fra Venedig får vi originalhistorien i fragmenter, der veksler med historien om Syklubben, en dansk modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, og med historien om den politisk ukorrekte diva Jessica. Karaktererne fra originalteksten er tabt i tiden og hutler sig igennem. Antonio og Bassanio er elskende med komplikationer og venner med Portia og hendes kammerpige Nerissa. Portia fjerner tatoveringer og har sin sag for med Shylocks Auschwitz-nummer. Han er på sin side den, der holder de jødiske ritualer i hævd og binder trådene sammen.

Morten Hauch-Fausbølls bløde stemme ejer fortællingens melankoli, som han i åbningen stager sin gondol gennem Venedigs kanaler i morgentågen. Catia Hauberg Engels scenografi får rummet til at fremstå spartansk og gådefuldt på samme tid. Gemt bag slør, som karaktererne af og til er formummet i pestmasker formet som dyrekranier. Ofte er der mørkt, som de famler i blinde. Af og til blødes det dunkle op af små poser af lys, der daler fra loftet.

Det komplekse menneske

Christoffer Berdal spænder tekstens tyngde op mod en ligefrem, no-nonsense spillestil med dialoger, der flyder overbevisende, hvad enten det gælder Shylocks refleksioner og bønner, modstandsfolkenes nervøse telegramstil, lystens sprog eller lufthavnens flygtighed. Ernesto Piga Carbones Antonio kan klynke, så det græder i hjertet, Alexander Bryld Obaze viser atter nye sider af talentet med sin kokette Nerissa og sin blødbarske Bassanio, mens Josephine Raahauges præcise, rå diktion folder kønnets diversitet forførende pragmatisk ud.

Sammen skaber de komplekse karakterer i et univers, der formidler livets dobbelte tyngde og flygtighed set i det særlige jødiske perspektiv. Et andet citat fra originalen er det kendte “Mennesket planlægger, og Gud ler”, der selvfølgelig er almengyldigt, men også i særdeleshed kan siges at karakterisere i hvert fald kunstens fremstilling af den jødiske mentalitet og lidelseshistorie.

Joan Rang slutter på håbets tone i en forestilling, der kræver koncentration, men til gengæld belønner med nærvær og perspektiv i en vellykket gendigtning, der indfanger forlæggets essentielle tro på, at intet menneske kun er godt eller ondt, men altid komplekst.

Samtalesaloner efter forestillingen

Publikum kan hver aften deltage i samtalesaloner umiddelbart efter forestillingen. Salonerne sætter fokus på tematikkerne i Ekko fra Venedig med danske og svenske vinkler. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på teatret.