Populært lige nu

Blodbadets Gud tager fat på konflikt som tema

Anastasia Nørlund er i fuld gang med at mejsle sit navn eftertrykkeligt ind i det danske teaterpublikums bevidsthed. Efter at have stået bag Force...

Folketeatret søger turnéproducent 

Ansøgningsfrist: 19. september 2024
Annonce

Velbesøgt showcase for dansk børne- og ungdomsteater i Aarhus

Hos Teatret Gruppe 38 i Aarhus kan de i denne uge tage et velfortjent hvil, efter teatret i sidste uge var vært ved showcasen Danish+. Her besøgte 33 gæster fra 15 forskellige lande byen for at få en smagsprøve på dansk børne- og ungdomsteater.

Annonce

“Verden brøler udenfor (…). I en tid som vores, har vi endnu mere brug for kærligheden og kunsten”.

Sådan sagde Bodil Alling, teaterleder for Teatret Gruppe 38 og initiativtager til showcasen Danish+, i sin velkomsttale. Hun holdt talen i teatersalen på Teatret Gruppe 38 som en del af showcasens officielle åbning mandag aften, efter deltagerne sammen havde set Uppercut Danseteaters Benched

De fem imponerende dansere nåede da også langt ud over scenekanten og ind på publikumsrækkerne, hvor deres performance gjorde stort indtryk. Det fik jeg bekræftet, da jeg dagen efter tager en snak med et par af de udenlandske gæster.

Teater for små og større

Showcasen Danish+ præsenterer med Bodil Allings ord en række forestillinger, der hver især dyrker det skønne i det uperfekte. Og det er – som hun understreger i sin velkomsttale – måske netop derfor, at hver enkelt blandt publikum altid vil kunne finde noget at spejle sig i.

Annonce
danish+ teatret gruppe 38
Udenlanske gæster og lokale familier står i kø for at se De Røde Hestes The Pocket Gospel (Lommeevangeliet) på Teatret Gruppe 38 under Danish+. Med sæbebobler til ventetiden, naturligvis. Foto: ISCENE

Programmet til Danish+ byder på 13 vidt forskellige forestillinger for børn og unge. Allesammen oversat til og spillet på engelsk, hvilket fungerer virkelig fint. Gæsterne præsenteres for MYKAs Untz baby untz for de allermindste, for TeaterBliks Moment (Øjeblik) for de lidt større, for Teater Patraskets The Bear That Wasn’t (Bjørnen som ikke var) for de mellemste og Meridiano Teatret og Teater Tix’ Animals for de ældste. 

“Hver enkelt blandt publikum altid vil kunne finde noget at spejle sig i”

Dertil kommer de nonverbale forestillinger som Teater Refleksions dukkeforestilling The Bench (Bænken), Cikaros’ fysiske performance af samme navn og  Asterions Hus’ Alice in Wonderland (Alice i eventyrland). De kan ligesom Benched og Untz baby untz spille for publikum af hvilken som helst nationalitet uden at skulle tilpasses sprogligt.  

Gode netværksmuligheder

Showcasens program er nøje tilrettelagt med en overskuelig tidsplan i det trykte program, så alle besøgende ser alle forestillingerne. Gæsterne har købt en pakkeløsning, der også inkluderer kaffepauser og bustransport fra Midtbyen til Aarhus Ø, som ville have slugt 40 minutters tid, hvis ruten skulle tilbagelægges til fods. 

Besøgene på de forskellige teatre giver også oplagte muligheder for netværk med kolleger og indkøbere på tværs af lande

De 13 forestillinger spiller på flere af byens scener. Udover Teatret Gruppe 38’s egne to scener på Aarhus Ø når gæsterne også forbi Teater Refleksion, Åbne Scene og Teater Katapult på Godsbanen, Teaterhuset Filuren og Bora Bora. 

danish+ teatret gruppe 38
Cikaros’ The Bench spiller foran Teatret Gruppe 38, hvor gæsterne kan nyde en kop kaffe imens. Foto: ISCENE

Besøgene på de forskellige teatre giver også oplagte muligheder for netværk med kolleger og indkøbere på tværs af lande. Det benytter de besøgende sig flittigt af – i hvert fald at dømme ud fra de mange samtaler blandt ventende publikummer, som jeg hører brudstykker af på min tur.

Et velfungerende, komprimeret program

Tirsdag eftermiddag, nogenlunde halvvejs gennem showcasens program, tager jeg mellem et par af dagens programpunkter en hurtig snak med to af de udenlandske gæster. 

Meike Kremer fra Tyskland besøger Danish+ som repræsentant for Panoptikum Festival og Theater Mummpitz i Nürnberg. Hun er på jagt efter nye forestillinger til Panoptikum Festival, der præsenterer børneteater i alle formater, og som især fokuserer på at præsentere publikum for teater fra flere forskellige lande.

danish+ teatret gruppe 38
Meike Kremer fra Panoptikum Festival og Theater Mummpitz i Nürnberg, Tyskland. Foto: ISCENE

“Det er super godt med et komprimeret program med meget forskellige forestillinger,” siger Meike Kremer, der selv fremhæver forskellen på mandag aftens Benched og de forestillinger for mindre børn, hun har oplevet samme formiddag. Herunder fx Luna Park Scenekunst og BaggaardTeatrets The Museum of Fairy Tale Remnants (Museet for eventyrrester). 

Det er anden gang, Meike Kremer besøger Danish+, og hun kan da også fortælle, at det helt sikkert ikke bliver sidste gang, da flere af Teatret Gruppe 38s egne forestillinger allerede fem gange har været programsat på Panoptikum Festival.

Alsidige performances

Også Afia Yeboah fra Victoria and Albert Museum i London er begejstret for de forskelligartede oplevelser, hun på dette tidspunkt har fået på Danish+. “Jeg er især interesseret i, hvordan teatret har udviklet sig, siden jeg var her sidst,” fortæller hun, der besøgte showcasen helt tilbage i 2012, hvor hendes daværende chef måtte melde afbud, og hun i stedet blev sendt af sted.

danish+ teatret gruppe 38
Afia Yeboah fra Victoria and Albert Museum i London, England. Foto: ISCENE

Hendes nuværende arbejdsplads, Victoria and Albert Museum – The world’s leading museum of art, design and performance, er et helt nyt projekt, der forventes at stå færdigt i slutningen af 2025. Museet får en lille teatersal, men Afia Yeboah er primært interesseret i at finde værker, der kan opføres på forskellige lokationer på museet, som skal være et kulturelt center, hvor publikum kan opleve alternative performances.

“Blackbox-forestillinger kan også fungere, hvis de kan transformeres til at spille i fx et galleri,” understreger Afia Yeboah, der håber, hun kan vende tilbage igen om to år, hvor hun forhåbentligt kan søge mere specifikt efter konkrete værker til museet.

Danish+ har internationalt udsyn

Danish+ må siges at være en veltilrettelagt og veludført showcase, hvor alle gæsterne taler begejstret sammen om deres oplevelser mellem alle forestillingerne. Hvor festivaler som Horsens Teaterfestival og  KLAP Festival fokuserer på salg og præsentation af forestillinger internt i Danmark, skuer Danish+ ud over landets grænser og stiller skarpt på de muligheder, der er for international turnevirksomhed.

Stiller skarpt på de muligheder, der er for international turnevirksomhed

Teatret Gruppe 38 frigav desuden de sidste gratis billetter i ugerne før showcasen, så salene til de mange forestillinger, jeg nåede forbi, var helt fyldte. Både med udenlandske gæster og lokale børn og unge, der fik sig en ekstra teateroplevelse sådan en helt almindelig solskinstirsdag i maj. Og det er altså også en fin tilgang, at det er sjovere for teatrene at spille for fyldte sale end blot for de 33 udenlandske besøgende og festivalens egne frivillige.

Seneste

Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste...

CPH Stage søger international projektleder

Ansøgningsfrist: 20. september 2024 kl. 12

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, teaterkritiker for Jyllands-Posten og er medlem af Årets Reumert-juryen. Tidligere teaterkritiker Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste år gennemgået et generationsskifte, der har skabt konflikter mellem teatrets grundlæggerkreds og den nye ledelse....

CPH Stage søger international projektleder

Ansøgningsfrist: 20. september 2024 kl. 12