★★★★☆☆ The World of John Neumeier – festlig galla med overskud og danseglæde

John Neumeier og Hamburg Ballet gæster Tivolis Koncertsal til en stor balletgalla med et sandt festfyrværkeri af highlights fra fem årtiers koreografiske værker. Det verdenskendte kompagni sprudler af overskud og danseglæde, og Neumeier er på scenen med sine dansere til rejsen gennem sin lange karriere. 

I The World of John Neumeier – An Autobiography in Dance oplever vi uddrag af 14 af Neumeiers koreografiske storværker på tre timer med musik af de helt store komponister. Der er showdance i kjole og hvidt, romantisk ballet med lange, hvide tylskørter, russiske storklassikere og moderne stykker. Neumeiers neoklassiske trinsprog er spækket med fine detaljer i moderne fortolkninger af den klassiske tradition. Mantraet er: “Dance is the living shape of emotion “. 

Gallaen markerer også Neumeiers 51 år som kunstnerisk leder af Hamburg Ballet. Som 85-årig overgår han i år til at være koreograf, stadig med tilknytning til Hamburg Ballet. I salen sidder også Dronning Margrethe, hvis 50-årige regentjubilæum han var med til at fejre samme sted. Neumeier er på scenen iført hvide bukser, hvid skjorte og sort slips ligesom den danser, der er hans unge alter ego gennem gallaen.

Min verden er dans

Karrieren begyndte med stepdans, hvilket giver mening, når man kender Neumeiers kække og friske trinsprog. For eksempel I Got Rythm, der oser af showtime i kjole og hvidt og høje, sorte hatte. Der er funky jazzhænder, spagat og piruetter over hele korpset. Soloparret danses af Alexandr Trusch og vores egen unikke Ida Praetorius fra Den Kongelige Ballet, der nu er stjernedanser i Hamburg. Heldigvis danser hun også et sødmefuldt uddrag fra Kameliadamen denne aften.

Neumeier følte sig hjemme, da han som barn begyndte til klassisk ballet. Hans alter ego viser de fem klassiske grundpositioner. Som et drømmesyn opstår en balletbarre omgivet af klassiske ballerinaer i lange hvide tylkjoler, der laver piruetter og strækker ben. Et poetisk uddrag fra Nøddeknækkeren med musik af Pjotr Tjajovskij understreger tidens idealer i Neumeiers fortolkning fra 1974.

Neumeier og København

Neumeier blev uddannet danser i sit hjemland, USA, og trænede videre på The Royal Ballet School i London.  Især den russisk-britiske balletpædagog, Vera Volkova, og den eftertragtede Vaganova-teknik trak i den unge Neumeier, der modtog privatundervisning på Det Kongelige Teater. Samme år, Neumeier koreograferede storværket Nøddeknækkeren, skabte han også et andet storværk, nemlig Romeo og Julie.

Værket var blandt andre på Det Kongelige Teaters repertoire indtil 2022 efter et 50 år langt samarbejde. Vi får den store pas de deux (duet), hvor Julie løftes i strakte arme, vippes til siderne på strakte ben og bæres vandret, smukt danset af Azul Ardizzone og Louis Musin. Den helt uimodståelige musik af Sergej Prokofjev forløses elegant af Copenhagen Phil, der fører danserne sikkert gennem aftenen med dirigent Christian Øland ved roret.

Shakespeares dramaer har været til stor inspiration, også til værket Othello, som danses næsten skræmmende intenst af gæstesolist Jason Reilly, mens Desdemona i lang, hvid tylkjole danses af graciøse Anna Laudere. Arvo Pärts musik for klaver og den smukkeste violinsolo er enkel og meditativ. Koreografien er vævet sammen med musikken med pludselige små bevægelser, når klaveret markerer enkelttoner.

Stor musik, stor dans

Neumeier hylder naturligvis også det store balletikon, Nijinsky, i et værk af samme navn med vanvidsdans til trompetfanfarer, skarpe militante fagter og hænder for munden. Stærkt er også Opus 100, der er skrevet til vennen og kollegaen Maurice Béjart til hans 70-års fødselsdag. To mænd i legende pas de deux viser gensidigt initiativ og inspiration. ”Like a bridge over troubled water,” lyder Simon og Garfunkel til den rørende koreografi.

Neumeier er uden tvivl en mester i at visualisere storladen musik og har skabt balletter til Mahler, Bach og Beethoven. Juleoratoriet I-VI med musik af Bach er et display af Neumeiers ikoniske trin og bevægelser. Stærke herredanse med hænder bag ryg og spark med strakte, fleksede fødder i eksplosiv energi. Madoka Sugai er en flyvende danser med stor præcision i Beethoven Project II, hvor hun springer baglæns og gribes. 

Hamburg Ballet er et markant kompagni med meget forskellige dansere, der castes til forskellige opgaver. Store muskuløse mænd giver ballerinaer støtte og tryghed i vilde løft, mens mindre mænd springer afsted i hurtige trinkombinationer. De store optrin med hele korpset oser af danseglæde og en udstråling, der når de bagerste rækker. At det så ikke er helt synkront, lever vi med i så omfattende en galla.