Populært lige nu

Mungo Park ekspanderer: Ny scenekunst til forstæderne omkring København 

Teater Mungo Park i Allerød er i vækst. Teaterdirektør Anna Malzer og administrativ chef Maja Ries fortæller her om at mødes som ligeværdige partnere,...

Ny uddannelse i Anvendt scenekunst skal sikre flere kompetente undervisere

VIA University College og Aarhus Teater skaber ny teaterpædagogisk efteruddannelse i Anvendt scenekunst. Efteruddannelsen er for lærere, pædagoger, formidlere og andre, der ønsker at...
Annonce

Jeff Schjerlund og Kim Ace overtager Sønderborg Sommer Revy Show fra 2025

Efter seks år som frontfigurer for Sønderborg Sommer Revy takker Jeanne Boel og hendes mand Klaus Kristensen af. Sønderborg Sommer Revy Show er klar til at byde en helt ny generation af revyelskere velkommen, når Jeff og Kim Ace Schjerlund overtager den kunstneriske styring fra sæsonen 2025. 

Annonce

“Når den sidste fremkaldelse er overstået den 13. Juli, så er det slut,” udtaler Jeanne Boel: “Men det er det rigtige for både os og revyen – og vi er superglade for, at revyen får nye unge kræfter!”

Jeff Ace Schjerlund bliver Danmarks (og måske også verdens) yngste revydirektør og Kim Ace Schjerlund bliver instruktør og koreograf i revyen. Med sig har de erhvervsmanden og scenekunstelskeren Søren Scheibye.

Nyt trekløver

Kim og Jeff er to yderst erfarne herrer inden for dansk teater og musical, med store roller i Tarzan, Dirty Dancing, Shu-bi-dua – The Musical og Mamma Mia. De seneste år har de som makkerpar instrueret og iscenesat musicals på Fredericia Teater, Østre Gasværk og Eventyrteatret. Senest stod de bag satiremusicalen Urinetown på Østre Gasværk. Forrige år iscenesatte de, sammen med Silas Holst, koncertsuccesen The Boyband Tour, som turnerede i hele landet.

Jeff og Kim Ace Schjerlund er den nye ledelse af Sønderborg Sommer Revy. Pressefoto
Tre revydirektører: Jeanne Boel, Jeff Ace Schjerlund og Klaus Kristensen. Pressefoto: Sønderborg Sommer Revy

Sammen har Kim og Jeff også erfaring inden for revygenren, hvor de har medvirket i eller koreograferet revyer som Sønderborg Sommer Revy Show, Odense Sommerrevy, Cirkusrevyen, Revyperler og Menstrup Revyen.

Annonce

Søren Scheibye er iværksætter og har erfaring som økonomidirektør for flere mindre, børsnoterede virksomheder, og har desuden i flere sæsoner arbejdet som skuespiller på Fredericia Teater. Jeff, Kim og Søren vil videreføre arven fra Jeanne Boel og Klaus Kristensen og skabe en magisk revy- og showoplevelse, som det har været tilfældet, lige siden Leif og Johnna Maibom startede revyen i 1982.  

En stor opgave

Jeff Schjerlund udtaler:

“Vi måtte knibe os selv i armen, da Jeanne og Klaus ringede for at høre, om vi havde lyst til at føre revyen videre (…) den vildeste drøm går i opfyldelse, og vi glade helt ind i revyhjertekuglen. Det er en stor opgave at løfte, men vi har taget arbejdshandskerne på – og vi glæder os til at møde og samarbejde med endnu flere af Sønderborgs indbyggere og erhvervsliv.”

”Vi elsker revy som genre, men vi har lavet musical og shows i over 20 år, så der kommer nok helt automatisk til at snige sig musicalelementer ind i vores revy. Vi vil selvfølgelig forsøge at finde på de allersjoveste og mest satiriske tekster til revyen. Samtidig kommer showet nok til at tage sig anderledes ud end det plejer. Vi har overraskelser i støbeskeen – men vi vil helst ikke afsløre det hele nu!”

Juleshow som første opgave

De kommende Sønderborg Sommer Revy Shows vil være en hyldest til revyens unikke magi, fyldt med satire og humor med en moderne twist. Publikum kan se frem til en aften fyldt med grin, musik, sketches, show og ikke mindst fremragende sangstemmer. 

Premieren for Sønderborg Sommer Revy Show 2025 er planlagt til den 23. maj, og det officielle billetsalg starter med en stor offentliggørelse af det nye revyhold til et event i Sønderborg i september.

Kim og Jeffs første opgave på revyen bliver at afholde det årlige Juleshow, der løber af stablen midt i november med et hold bestående af Bodil Jørgensen, Leif Maibom, Amalie Dollerup, Joachim Knop, Vicki Berlin, Jesper Lundgaard, Jasmin Gabay, Jeff Schjerlund og Performance Academy.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Annonce