Søvn som kunstnerisk aktivisme

Performancekompagniet hello!earth er ved at afrunde deres kunstneriske serieundersøgelse af søvn. Søvn som et mulighedsrum for at skabe en mere bæredygtig fremtid og som en reflektion over kapitalismens paradokser. 

Siden 2018 har performancegruppen hello!earth undersøgt søvnens muligheder og hvilens magt i det kapitalistiske samfund i værkserien The Night Time quest!, som nu afrundes med performanceværket You may rest – a cooling action in an overheated system.

ISCENE tog en snak om projektet og søvnens betydning med Vera Maeder, der – sammen med Jakob Langaa-Sennek – er kunstnerisk leder af hello!earth.

Ingen værdi i en kommerciel verden

Undersøgelsen begyndte med værket The Night – Visioning a post-capitalist society while we sleep (Metropolis, København og Pamplona, Spanien). Publikum mødte op med sovepose og tandbørste, hvorpå de blev indkvarteret til et døgns samvær og fælles søvn.

The Night kunne opleves hen over tre weekender. Hver weekend bød på en ny lokation, som flyttede publikum ud af deres komfortzone for at give rum til nye drømme og tanker, og projektet var båret frem af en nysgerrighed om det rum, som er rammen for søvnen.

”Vi er optagede af det rum, hvor hvile og drømme finder sted. Et rum, der ofte bliver beskrevet som ”ikke produktivt”, og ikke har værdi i en kommercielle verden som andet end en nødvendighed for at kunne producere optimalt næste dag,” forklarer Vera Maeder.   

Kunstnerisk undersøgelse af søvn

For Vera Maeder og hello!earth er den kunstneriske undersøgelse af søvn og hvile derfor også en måde at undersøge kapitalismens paradokser. Én af inspirationskilderne er den canadiske filosof Brian Massumi, der med sine tekster viser, hvordan kapitalismen profiterer af den private tid, men ikke vil ikke betale for den.

Den tid, hvor vi hviler, er for egen regning, mens søvnen og dens kvalitet er afgørende for vores produktionskraft, som samfundet køber sig ind i og tjener penge på. Et af paradokserne er, at ”man får penge for det, man leverer, ikke den tid, hvor man har ventet på, at ideen til at gøre det kom,” siger Vera Maeder. 

Det er en ubalance, som afspejles mange steder i samfundet. Vera Maeder er derfor bekymret for den ubalance og de udfordringer, som kloden står overfor. Både i forhold til klimakatastrofer og krige, men også på et samfundsmæssigt og menneskeligt plan, hvor de etablerede samfundsstrukturer kan generere et uhensigtsmæssigt pres.

”Vi undersøger paradigmet om effektivitet. Det sidder dybt i vores krop at være effektive og skulle præstere, og det er ofte forbundet med skam og svaghed at skulle sove og hvile sig. Søvnens rum har en spontan logik. Det er et ikke-linært rum. Et rum, som kan give en anden slags næring til tilværelsen og ofte bliver overset. Vi vil have fokus på det rum igen og værdisætte det ikke synlige. De usynlige rum, hvor der ikke produceres en masse udadtil. De rum bliver mere og mere pressede, og vi er pressede over ikke at måtte have dem”.

Det handler om at flytte fokus

En af ambitionerne med værkserien er derfor at flytte folks fokus mod andre mulige løsningsmodeller, som kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Et rum og en tilgang, som Vera Maeder har fundet inspiration til hos den amerikanske filosof og universitetslektor Otto Scharmer og hans forandringsledelsesmetode kaldet Teori U.

Teori U er en metode, der er udviklet på baggrund af interviews med iværksættere og innovatører inden for videnskab, erhvervsliv og samfund, og hvor et af teoriens kernepunkter er, at du skal gå gennem det punkt, hvor ingenting sker, for at noget nyt kan ske. En hviletilstand, som Vera Maeder mener er afgørende at være i for at skabe forandring. Samtidig kan søvns grundtilstand være med til at skabe forandring, hvis vi tør tage den med over i det vågne liv. 

”En grundbetingelse for at sove er at overgive sig til søvnen. Vi ved ikke, hvad der sker, når vi slipper den vågne tilstands kontrol og overgiver os til søvnen. Vi vil undersøge, om vi kan bruge det potentiale, som ligger i den tilstand. Om vi er modige nok til at være til stede dér, hvor vi ikke ved, hvad der sker, og dermed få skovlen under de handlemønstre, som har skabt de kriser, vi står i,” forklarer Vera Maeder.

Søvn er en privat oplevelse

I den vestlige kultur foregår søvn og hvile oftest inden for privatsfæren, mens andre kulturer anser både søvn, drømme og deres kvaliteter som en større del af et fælles anliggende. En del af den kunstneriske undersøgelse har derfor været at undersøge, hvad søvn, hvile og drømme kan i fællesskab og ikke mindst i samspil med de omgivne rammer.

Der har været inddraget flere forskellige lokations gennem værkserien. I A Night in the Trees blev otte deltagerne hver aften inviteret til at sove i en hængekøje mellem bøgetræer på Møn. Værket handlede om døden, om det, som har været før os og kommer efter os, og dét at være en del af naturen og et geologisk rum. You May Rest adskiller sig en del fra hello!earths andre værker, som oftest er immersive “oplevelsesrejser” og er mere en intervention, en tanke, en spekulation, som manifesterer sig, og som deltagerne kan gå i dialog med. 

”I processen med You May Rest blev vi inspireret af absurditeten i, at sådan en lille, dagligdags aktion som at hvile sig kan være så politisk og radikal. Det fortæller en masse om det samfund, vi har skabt og lever i,” siger Vera Maeder. 

Holdet mødte blandt andet modstand fra politisk hold, da de ansøgte om at opsætte hvilerummet i foyererne på rådhuse. Mens lokale kulturmedarbejdere tog positivt imod konceptet, blev projektet afvist, da det skulle godkendes på politisk niveau. Derfor bliver You May Rest i stedet sat op udendørs i det offentlige rum.

”Vi inviter ind i et rum, som er dedikeret til at manifestere hvile som kollektiv handling i det offentlige rum, foran de institutioner, hvor vores fælles struktur bliver skabt: Københavns Rådhus og Folketinget,” fortæller Vera Maeder. 

Hvad nu, hvis hvile var værdsat?

Deltagere og forbipasserende møder et rum, som lidt ligner et rumskib kaldet en “friendly parasite”. Rummet formes af otte høje og slanke træbuer, der markerer et cirkulært rum. I midten ligger ovale madrasser, som deltagerne kan hvile sig på. To performere fejer det cirkulære rum, meget nænsomt, igen og igen, fordybet, som i en anden tid.

Når man træder ind i rummet, bliver man billedligtalt omfavnet, der er ingen centrum eller periferi, alt træder lige meget frem. Tidligere deltagere har beskrevet, hvordan rummet ”hviler i sig selv”, og at man umiddelbart falder til ro, når man træder ind i det på trods af, at rummet står midt i det offentlige rum med trafikstøj, lugte, larm og travlhed fra omgivelserne.  

”Dette rum skal gerne få os til at reflektere over hvile som begreb: Hvad vil der ske, hvis hvile var værdsat og en del af vores daglige liv som fælleskultur? Hvad vil der ske med vores sociale liv, med os selv, med vores økonomi, med det mere-end-menneskelige og med naturen? Det at hvile sig i dette rum er ikke kun dedikeret til velvære, men til at være modig, til at pege på andre måder at være til stede på i det offentlige liv. Det markerer en “lack of rest” i vores tilgang til at anskue produktivitet og værdi og de ubalancer, det skaber. I andre arbejdskulturer har man powernaps, men det er for, at folk bliver bedre til at fokusere. Vi vil ikke have et mål med hvilen. Vi vil have samtale om, hvad hvilen kan,” lyder det som afrunding fra Vera Maeder.

Læs mere om You may rest her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med hello!earth med fuld redaktionel frihed for ISCENE.