Populært lige nu

Annonce

Mærkværk flytter ind hos Filuren

Ved opstarten af den nye teatersæson, begynder et samarbejde mellem teatret Mærkværk og Teaterhuset Filuren, der har til huse i Musikhuset i Aarhus. Her flytter Mærkværk ind hos Filuren og med en 3-årig driftsbevilling til Mærkværk fra Statens Kunstfond er rammerne skabt for et arbejdsfællesskab, der udover to nye forestillinger har fokus på bæredygtighed.

Annonce

Når Mærkværk vælger at flytte fra København til Aarhus skyldes det, at både Mærkværk og Filuren får en unik mulighed for at drage fordel af hinandens styrker. For Anne Gry Henningsen, leder af Mærkværk, handler det især om, at Mærkværk får de muligheder, det giver at blive en del af et fast og etableret hus:

“Det at være flere giver mig styrke. At jeg ikke skal drive det alene, men at vi kan løfte i flok. Den oplevelse har jeg længe haft, når jeg som en del af et kunstnerisk fællesskab har arbejdet på en ny forestilling, men allerede nu sker det også administrativt og ledelsesmæssigt. Det er en professionalisering af Mærkværk,” fortæller hun.

Det at være flere giver mig styrke

Også for et etableret teaterhus som Filuren er det en kæmpe gevinst at Mærkværk flytter ind:

“For Teaterhuset Filuren er der en stor styrke i at have et teater som Mærkværk i huset. Mærkværk er med det målrettede arbejde med teater til teenagere med til at sikre, at vi hvert år præsenterer og understøtter nyproduceret, original scenekunst til de ældste i vores målgruppe; børn og unge 3-16 år,” fortæller Teaterhuset Filurens teaterleder, Ditte Felding. 

Annonce

Sammen mod en mere bæredygtig scenekunstbranche

At samarbejdet mellem Mærkværk og Teaterhuset Filuren løfter dem begge, er der allerede mærkbart bevis på. Sammen med et andet kulturprojekt er Mærkværk og Filuren blevet udvalgt af Midtjysk Kulturakademi ved Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion til et strategisk udviklingsforløb, som skal skabe bæredygtige og trivselsfremmende kulturoplevelser, der flytter tanker, følelser og adfærd.

I samarbejde med bæredygtighedspsykologen Simon Elsborg Nygaard skal parterne videreudvikle ungdomsforestillingen Frontløberne fra 2020 om klimaforandringer til et nyt format og en ny publikumsgruppe.

Annonce

Mærkværk er frontrunners i det frie felt i forhold til måling og registrering af klimaaftryk ved scenekunstproduktion

Især når det kommer til bæredygtigheden i scenekunsten, er det for Ditte Felding og Anne Gry Henningsen en snitflade, der gør samarbejdet oplagt. 

“Mærkværk er frontrunners i det frie felt i forhold til måling og registrering af klimaaftryk ved scenekunstproduktion, og Filuren har på tredje sæson Klimabilletten, der er med til at sætte klimasamtalen mellem børn og voksne på dagsordenen,” siger Ditte Felding, og Anne Gry Henningsen supplerer:

“Med forløbet hos Region Midt slår vi vores stærke ambitioner og erfaringer sammen og bygger ny viden på, som kan løfte begge teatre til et nyt niveau og som andre i branchen også kan nyde godt af”. 

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Green Streets of Europe skaber bæredygtige ståsteder i verden

Passage Festival er lead partner på projektet Green Streets of Europe (2023-2025), der er co-finansieret af Den Europæiske Union. Projektet sætter fokus på bæredygtighed...