Populært lige nu

Den underfundige sønderjyske humor skal stadig mærkes i Sønderborg Sommer Revy Show

I dag overtager Jeff og Kim Ace Schjerlund officielt ledelsen af Sønderborg Sommer Revy Show. Jeff Ace Schjerlund fortæller derfor her i ISCENEs serie...

Horsens Teaterfestival har godt fat i de unge

Lange køer med forventningsfulde, unge mennesker er nok mest noget, man forbinder med koncerter eller hypede lagersalg. Men det var ikke desto mindre også...
Annonce

Det Flyvende Teater er verdens eneste lufthavnsteater

Det Flyvende Teater er det første teater i verden i en international lufthavn. I Billund Lufthavn bringer truppen hver uge kunst i offentlige rum fra sin teaterbase lige ved siden af check-in-området. Men teatret flyver højt med fantasien også i byrummet.

Annonce

Det Flyvende Teater bidrager med shows og kunstneriske projekter i hele regionen, som medfører involvering af tusindvis af mennesker i forskellige målgrupper. Derved har de – med udgangspunkt i mottoet ”Vi flyver højt med fantasi, som altid er CO2-fri” – også introduceret mange unge til teaterlivet.

“For at flyve med Det Flyvende Teater behøver du ikke at tage et fly,“ siger producent Linda Sugataghy.

Projektet, der er udviklet i et samarbejde med Billund Lufthavn og regionen, er et af de fem pilotprojekter i EU-projektet Collab 4 HySust CCI, som Det Flyvende Teater er en del af.

Vejles nye superhelt og KSVEs frontfigur Super ´ELT i færd med at inspirere den unge befolkning ved Vejle Fjord, hvor Greenpeace har inviteret til gravøl. Foto: Det Flyvende Teater
Vejles nye superhelt og KSVEs frontfigur Super ´ELT i færd med at inspirere den unge befolkning ved Vejle Fjord, hvor Greenpeace har inviteret til gravøl. Foto: Det Flyvende Teater

Kunst som vedvarende energi

En af Det Flyvende Teaters nyeste projekter hedder Kunst som vedvarende energi (KSVE). Sammen med unge talenter og ved at gøre brug af forskellige kunstformer vil teatret inspirere borgerne i Vejle til at formindske deres klimaaftryk i dagligdagen. 

Annonce

I løbet af projektet vil teatret have særligt fokus på de unge med et performance-forløb i skolerne om miljømæssig bæredygtighed ved brug af kunstneriske værktøjer. “De lyserøde veste”, som de unge hjælpere bliver kaldt, vil interagere i byen som et nyudklækket “energiselskab”, der leverer en ny alternativ vedvarende energiform: Nemlig kunst.

LÆS OGSÅ: Det Flyvende Teater får fast base i Billund Lufthavn

“Vi ser frem til, at projektets interaktion med borgere og deltagelse i arrangementer i byrummet kan motivere og inspirere Vejles borgere til øget fokus på hverdagens klimaaftryk,” siger Birgit Lykke Jørgensen, som er kulturkonsulent i Vejle Kommune.

REDUCE - installation i Kedelbygningen i Vejle. Når mørket falder på, kommer der også selvgenereret lys i bogstaverne. Foto: Det Flyvende Teater
REDUCE – installation i Kedelbygningen i Vejle. Når mørket falder på, kommer der også selvgenereret lys i bogstaverne. Foto: Det Flyvende Teater

Åbningen af programmet blev markeret med en workshop i Spinderihallerne i Vejle, hvor Manifesto blev udarbejdet sammen med borgerne og med den nye installation REDUCE. Installationen blev aktiveret fra tårnet “Lanternen” i Kedelbygningen, som har udsigt over hele byen, og fungerer som en vigtig påmindelse om at sætte spot på en mere bæredygtig fremtid, herunder klogere forbrug af elektricitet.

Gennem foråret og sommeren 2024 har den vedvarende energi-trup været synlig i byrummet i Vejle med happenings og optrædener ved festivaler. De er gået fra dør til dør, har besøgt kontorer og plejehjem, og har tilbudt borgerne en særlig “energiaftale”, som for eksempel i form af “koncerter i mørket” eller “Operacyklen”. KSVE-projektet fortsætter også næste år med tredje udgave af Skønhedsskolen, som også vil finde sted i forbindelse med valget.

LÆS OGSÅ: Det Flyvende Teater besøger skoler og institutioner

Det Flyvende Teaterakademi med unge fra lokale skoler i aktion i Billund Lufthavn. Foto: Det Flyvende Teater
Det Flyvende Teaterakademi med unge fra lokale skoler i aktion i Billund Lufthavn. Foto: Det Flyvende Teater

Det Flyvende Teaterakademi

Det Flyvende Teater har i 2024 med Det Flyvende Teaterakademi dannet den allerførste ungebesætning, som lærer at spille i særlige performances i lufthavnen. Internationalt arbejder flere kompagnier med de unges kreative evner og fantasi, og Det Flyvende Teater håber at inspirere de unge til selv at tage initiativ, skabe og udføre.

Det Flyvende Teaterakademi dannet den allerførste ungebesætning, som lærer at spille i særlige performances i lufthavnen

Mangfoldighed som en anti-stressfaktor på arbejdspladsen

Det Flyvende Teaters performances som opera ved gates, koncerter i bagageområdet, teater i terminalerne, installation i teaterrummet og Det Flyvende Teaterakademi er det første, de rejsende møder, når de ankommer til eller rejser fra Billund Lufthavn. Det første ansigt til at byde velkommen er af en kosmopolitisk kunstner, som optræder uden mentale og fysiske grænser.

“En af de mest bemærkelsesværdige kommentarer var fra en familie, hvis søn skulle flyve som soldat til Irak. Ifølge dem bidrog showet væsentligt til at mindske rejsestressen for familien. Og vi var meget glade for at høre det,” fortæller producent Linda Sugataghy.

Kunst kan gøre en forskel

Teatret har således skabt en helt unik teaterform, der ifølge dem selv har en meget positiv indflydelse på de rejsendes trivsel og reducerer rejsestress. I samspillet med de næsten 2000 lufthavnspersonale viser Det Flyvende Teater dagligt, hvordan kunst kan gøre en forskel, og hvordan det kan have en positiv påvirkning af arbejdspladsen, når tværgående samarbejder af denne art foregår over flere år og i stor skala.

Internationale passagerer til forestillingen Killing Time On The Moon af Det Flyvende Teater. Pressefoto
Internationale passagerer til forestillingen Killing Time On The Moon af Det Flyvende Teater. Pressefoto

Det Flyvende Teater som ambassadør for Danmark

På alle internationale turnéer i 2023 – det være sig til Israel, Polen, Italien, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, USA, Finland, Sverige, Island og Rumænien – har Det Flyvende Teater repræsenteret Danmark på bedste vis.

Teatret fik ros fra borgmesteren i Santa Monica, Los Angeles for deres shows, hvilket har haft stor betydning. “Vi synes, det er unikt at være det første teater i verden i en international lufthavn, og vi nyder at overraske og give uforglemmelige oplevelser til folk. Ikke mindst i bymæssig sammenhæng: Fly low, fly high,” udtaler producent Linda Sugataghy. 

Tjekhovs Mågen på turné i lufthavnens hangarer i Danmark og Norden. Foto: Det Flyvende Teater
Tjekhovs Mågen på turné i lufthavnens hangarer i Danmark og Norden. Foto: Det Flyvende Teater

LÆS OGSÅ: Det Flyvende Teater iscenesætter alternativ version af Mågen

Kunstbulance 2.0

Efter at have kørt mange kilometer i Danmark og Centraleuropa med den ikoniske lyserøde bil, der er udsmykket som en “kunstambulance”, er Det Flyvende Teater nu ved at arbejde på Kunstbulance 2.0.

Kunstbulancen fungerer som et mobilt miniteater og biograf, der kan rumme en håndfuld tilskuere og anvender kunst som alternativ medicin. Indeni findes intime teateroplevelser, mens teatret gennem højttalere spreder musik og glæde udenfor. Selv under vanskelige forhold, som under coronapandemien, kunne Kunstbulancen tilbyde gratis musik- og teaterforestillinger. Foran skoler, under altaner eller foran plejehjem.

Selv under vanskelige forhold, som under coronapandemien, kunne Kunstbulancen tilbyde gratis musik- og teaterforestillinger.

“Vi ser frem til at videreudvikle Kunstbulancen, som nu har nået enden af sin levetid, og skabe en Kunstbulance 2.0 på et helt nyt elektrisk køretøj,” udtaler producent Linda Sugataghy, der også er designeren bag Kunstbulancen.

Kunstbulancen i aktion i København. Foto: Det Flyvende Teater
Kunstbulancen i aktion i København. Foto: Det Flyvende Teater

Fiktion og virkelighed blandes sammen

For folkene bag Det Flyvende Teater er det vigtigt fortsat at bygge videre på deres alternative, kunstneriske virkelighed.

Vores teater bogstaveligt talt blander fantasi med virkelighed og inviterer verden op på scenen. Vi går altid efter nye publikummer – og vi henvender os først og fremmest til dem og ikke til egentlige teaterfolk. Når teatret gennem fantasiens vinger opnår disse resultater, kan vi erklære os tilfredse. Men det er ikke nok. Et sådant teater har også brug for institutionernes opmærksomhed for at overleve og udvikle sig som fortjent. Tiden er inde til, at de endelig ser på månen, og ikke kun på fingeren, der peger på den,” siger kunstnerisk leder Giuseppe Bonifati.

Blander fantasi med virkelighed og inviterer verden op på scenen

Teatret skaber hver dag nye bekendtskaber i Billund Lufthavn. Med en performancerunde på ca. fire timer kan teatret nå 2.000 – 3.000 publikummer om dagen.

Læs mere om Det Flyvende Teater her.

det flyvende teater

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Det Flyvende Teater.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Annonce