Det Kongelige Teater har fundet Howard Barkers I tilfælde af… fra 1987 frem fra gemmerne – og med god grund, da stykkets eksistentielle spørgsmål er mindst lige så aktuelle i dag som dengang. Forestillingen tynges dog af lidt for stor troskab mod tekstens mange ord, der arbejder imod den kropslige reaktion på den voldsomme vold, vi bliver konfronteret med.
Vinden suser enerverende i mørket. Vi aner et telt, inden røgen opsluger det, mens den kolde vind rammer vores kroppe. Så taler de i teltet, stadig navnløse, ansigtsløse. De syr på et tæppe, mens granaterne slår ned i nærheden. Hverdagen fortsætter i krigens skygge, for “krig går altid over”, som familiens far besværgende siger.

Ene i sin egen krop
Dog ikke i dette tilfælde, hvor krigen forsætter i nye kontekster og tidsaldre i ti scener, der alle borer ind i de eksistentielle valg, konflikterne fremprovokerer. Valget om vold. Der er ingen svar, eller der er rettere mange svar i det fragmenterede univers, hvor alle trods lejlighedsvise familiebånd står ene i mødet med volden og sig selv.
Dunkelt, brændende og i få øjeblikke blidt
Da teltdugen er løftet åbenbarer skelettet af et træningslokale sig. Det kolde look med vægte, sportstasker og rudimentære ribbe spændes op mod det dragende smukke landskabsbillede, der dækker bagvæggen og skifter stemning og udtryk med lysets farve. Dunkelt, brændende og i få øjeblikke blidt. Et meget konkret sted for kroppen og samtidig et abstrakt allesteds indkapsler scenografisk krigens landskab af rædsel og tvivl.

Der er volden, der er tvivlen
Der er datteren, der føres bort af soldaterne, mens mor skriger uden ord. Der er soldaten, der bestialsk tæsker manden ihjel. Der er moren, der kvæler sin datter i plastikposen, mens de begge stirrer os i øjnene. Der er torturbødlen, der slår uden at blinke. Der er voldtægtsofferet, der hånes, og den prostituerede, der navigerer i farligt landskab.
Der er heltinden… som er færdig med patriotismen og overgiver sig til begæret, som volden også fremprovokerer
Men der er også den tvivlende kejser, der græder og skider i bukserne af skræk over de konsekvenser, ordrer medfører, inden han slår om og beordrer pisk til skopudseren, der så hans afmagt. Der er heltinden, der “har gjort nok”. Hun, som er færdig med patriotismen og overgiver sig til begæret, som volden også fremprovokerer. Attraktionen til underkastelse. Og det nye liv, der skabes under teltdugen.
Marina Bouras’ forkrampede krop og intense blik, Tom Jensens sans for den narcissistiske kulde og den underdaniges foragt, Alexander Bryld Obazes skift mellem bredbenet Hollywood-soldat og blød tvivler, og Karla Rosendahls vekslen mellem rådvild angst og galopperende vanvid er alle strenge, vi kan gribe genkendende fat i, og som kun enkelte gange får en parodisk mislyd, når voldsudgydelsen tenderer splatterfilmen.

Mange ord om vigtige spørgsmål
Men vi bliver ikke – og skal ikke blive – strøget med hårene i Howard Barkers tekst, der på originalsproget har den mere præcise titel Possibilities. Hvilke muligheder griber vi, når vi konfronteres med det værste – udefra, men også indefra. Tekstens implicitte spørgsmål er kun blevet mere aktuelt siden premieren i 1987. Patriotisme er et mere betændt begreb. At gøre det rigtige er uendeligt mere komplekst i dag.
Vi bliver ikke – og skal ikke blive – strøget med hårene i Howard Barkers tekst
Det giver derfor god mening, at Det Kongelige Teater har I tilfælde af… på repertoiret. Den stiller vigtige spørgsmål og gør samtidens konflikter nærværende. Men det er også en forestilling med mange ord, der af og til står i vejen for den fysiske reaktion på volden, som også virker som en ret direkte intention med iscenesættelsen – og jo i hvert fald ligger i Barkers oprindelige credo om at skabe katastrofisk teater, der udfordrer og ikke forklarer.
I tilfælde af… taler således op til sit publikum, der selv skal forbinde punkterne til selvstændig refleksion, men spørgsmålet er, om iscenesættelsen er lidt for tro mod denne meget 80’er-prægede, fragmenterede ordrigdom, hvor de evigt skiftende karakterer nok siger noget om det almengyldige, men også virker unødigt distancerende.
Af Howard Barker. Iscenesætttelse: Henrik Grimbäck. Scenografi og kostumedesign: Christian Friedländer. Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel. Stuntkoordination: Bo Thomas. Oversættelse: Jens Christian Grøndahl og Ida Mackintosh.
Medvirkende: Marina Bouras, Tom Jensen, Alexander Bryld Obaze og Karla Rosendahl.
I tilfælde af.. spiller 19. september – 2. november 2024 på Det Kongelige Teater og tager derefter på turné.