Kim Bjarkes dramatisering og iscenesættelse af Folketeatrets De urørlige er virkelig vellykket teater med både hjertevarme, humor og rørende øjeblikke det meste af vejen. En smule skarpere anden akt havde været helt perfekt.
Det kræver nok en vis portion mod at kaste sig over en teaterversion af Éric Toledo og Olivier Nakaches film Intouchables. Den franske film om et uventet venskab mellem en ældre rigmand i kørestol og hans unge, kriminelle hjælper er kendt og elsket af mange. Derfor vil der også være et utal af holdninger til resultatet.
Kim Bjarkes dramatisering og iscenesættelse er langt hen ad vejen virkelig vellykket. Især første akt glider ubesværet gennem fortællingen med en række mindre scener, der følger som velafbalancerede perler på snor. Desværre er anden akt mere stresset og unødigt komprimeret. Her ville det have klædt iscenesættelsen at sortere lidt fra og i stedet skære helt ind til kernen i fortællingen.
Det sagt, så kompenserer de stærke skuespilpræstationer, den rørende fortælling og Camilla Bjørnvads velfungerende turnescenografi med mønstret gulv, gardiner og kulisser i grå-blå nuancer så rigeligt for forestillingens mindre skønhedsfejl.
Modsætninger mødes
Det er sin sag at puste troværdigt liv i en karakter, der er lammet fra halsen og ned. Især på teaterscenen, hvor publikum på de bagerste rækker ikke kan se en trækning i mundvigen. Ikke desto mindre er Preben Kristensen ganske forrygende som den franske rigmand Philippe. Med en kombination af tydelig ansigtsmimik og mere diskrete udtryk i de årvågne øjne skaber han et stærkt portræt af et menneske, der er fanget i sin egen ubrugelige krop, men dog på ingen måde har opgivet sit åndelige liv.
Philippe er måske nok bundet til sin kørestol og afhængig af sine hjælpere, men han ønsker sig alt andet end medlidenhed. Medlidenhed får han da heller intet af fra den kriminelle Driss, der mere eller mindre tilfældigt bliver ansat som hans hjælper. Nærmere tværtimod.
“Bare bliv siddende,” siger Driss med et smørret smil, da han forlader Philippes hjem efter deres allerførste møde. Arian Kashef glider tilsyneladende ubesværet ind i rollen som Philippes diametrale modsætning, gadedrengen Driss, der intet kender til moderne kunst og kun har hørt klassisk musik i køen på telefonlinjen til Borgerservice.
Utallige småroller
Omkring de to defilerer Amanda Radeljak, Jesper Riefensthal, Jeanette Binderup-Schultz og Troels Malling ind og ud af en række større og mindre biroller. Amanda Radeljak er således både Philippes tålmodige assistent Magalie, som Driss hæmningsløst lægger an på, og Driss’ gnavne lillesøster, der – som sin storebror – er på vej ud i noget kriminelt. Jeanette Binderup-Schultz er den moderlige husholderske Yvonne, men optræder også kortvarigt som både levende performancekunstværk og escortpige.
Jesper Riefensthal er stilfærdigt godmodig som gartneren Albert, der dyrker såvel grøntsager som en forelskelse i Yvonne, mens hans portræt af Philippes nye hjælper, der skal erstatte Driss, er voldsomt øretæveindbydende. Især når han taler til Philippe, som var han både dum og stum og ikke “kun” lam.
Troels Malling har fået en rolle med en smule mere kant som den prætentiøse advokatven, der bralrer op om fancy champagne og særindspilninger af klassisk musik, og som ikke er bleg for at tale om Driss’ manglende moral, selvom han nævner både sin hustru og sin elskerinde i samme åndedrag.
Tillid og tobak
Kernen i De urørlige er og bliver det uventede venskab mellem de to vidt forskellige mænd. Preben Kristensen og Arian Kashef lader forsigtigt de to karakterer nærme sig hinanden, så de i løbet af forestillingens første akt stille og roligt får opbygget en indbyrdes forståelse for hinandens særheder, så tillid og reelt venskab kan spire frem.
Det er således både morsomt og rørende, når Driss tager Philippe med på tur midt om natten for at dulme hans fantomsmerter. Og når de to, mens de deler lidt sjov tobak, taler om, hvordan seksuel opstemthed kan finde sted, når kroppen er lam.
Overordnet set er Kim Bjarkes iscenesættelse virkelig vellykket. Måske er det en fordel, at holdet nu har haft et par uger siden premieren til at spille sig ind på hinanden og finde sig på plads i deres roller. Det er i hvert fald en både hjertevarm og morsom forestilling, som bestemt er seværdig.
Filmforlæg: Intouchables af Éric Toledo og Olivier Nakache. Tekst og iscenesættelse: Kim Bjarke. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Lysdesign: Henrik Pihl. Lyddesign: Jacobe Suissa Artved.
Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Amanda Radeljak, Jesper Riefensthal, Jeanette Binderup-Schultz og Troels Malling.
De urørlige er på Danmarksturné 10. oktober – 14. december 2024 og spiller på Folketeatret 29. marts – 4. maj 2025.