★★★★★☆ Election Night – et brøl af en engangsforestilling

Med Election Night fortsætter Mungo Park sin mangeårige lab-tradition, hvor grænserne afsøges og skitserne bliver skreget ud fra scenekanten. Det her er vitterligt teater, som du ikke får noget andet sted.

“Forvent ikke ekvilibrisme, men forvent til gengæld noget, der kommer fra hjertet. Det, tror jeg, vi allesammen har brug for i dag.” Med de ord afslutter teaterdirektør og instruktør Anna Malzer sin tale i foyeren, og vi bliver lukket ind til Mungo LAB #38, Election Night.

De ti spillere har været en tur på teatrets kostumelager og taget én af hver. En er iført kedeldragt, en anden Snehvide-kostume, et tredje joggingtøj og en fjerde brudekjole, og med et frisk manus i hånden tager de plads ved et langbord i et billede, der vækker mindelser om Da Vincis Den sidste nadver. For en sjælden gangs skyld er det ikke en død kliché at sige, at alt kan ske.

En kollektiv kraftpræstation

I det store og hele ville et forsøg på at opsummere handlingen i Election Night være fuldkommen futilt. Skrivekollektivet havde aftenen og natten forinden anonymt og på skift skrevet en komplet usammenhængende tekst, som er stykket sammen af drivtømmeret fra den absurde malstrøm af (mis)information, vi alle har været vidne til henover de seneste måneder.

Teksten taler i øst og vest om den netop overståede valgkamps temaer, om mediernes dækning, om den amerikanske drøm, om frygt, om abort, om stemmetællerne, om SoMe og strip, og stilen vakler mellem en frisk og indigneret energi og en overvældende mental og fysisk udmattelse. Det er befriende morsomt og hamrende deprimerende.

Vidunderligt rodet

Med en varighed på omkring 1 time og 45 minutter, og med fem timers prøver kan læseren jo selv begynde at regne på, hvor lang tid der har været til de enkelte detaljer, hvilket forestillingen selvfølgelig bærer tydeligt præg af, men det gør ikke spor for oplevelsen. 

Malzers skitserede iscenesættelse, det herligt varierede ensembles individuelle bidrag og den gennemført rodede tekst klæder hinanden som peanut butter and jam. Der er elementer af revy, groteske sange, dybt rørende scener, masser af gode idéer og næsten lige så mange løse ender. Som publikum ved vi alvorligt talt aldrig, hvad der sker i næste replik, og det er en ret magisk oplevelse. Election Night er en forestilling, der er lige så bizar som den verden, den er skabt i. 

Den flygtige essens

Med Election Night har Mungo Park og alle de involverede fat i noget af teatrets flygtige essens. Pludselig er det der, og pludseligt er det væk igen. Det er ikke “sicklied over with the pale cast of thought” – for nu at bruge Hamlets ord – men en spontan og ukontrolleret nuklear reaktion, som ikke har nogen mening, men til gengæld en næsten uoverskuelig energi.

Det er i høj grad den form for mod og fuck you-attitude, der gennem årene under skiftende navn og ledelse har sikret teatret i Allerød en helt særlig plads i dansk teater. Vi fik, hvad vi blev lovet i foyeren: noget fra hjertet. Og ganske rigtigt var det faktisk lige, hvad vi allesammen havde brug for.