★★★★★☆ Faldet – begavet metacirkus med køligt, humoristisk twist

Cikaros besøger DYNAMO Workspace og AFUK Scene med deres begavede og humoristiske undersøgelse af Faldet. I et visuelt og musikalsk fabulerende univers afsøger forestillingen faldets konkrete og eksistentielle dimensioner set fra den modne artists perspektiv, men lige til at relatere til for alle.

“”Uanset hvor god man er, falder man altid til sidst”

Signe Løve Anderskov ligger for foden af den gule trappe. Op ad trappen ligger Kajsa Bohlin og Henriette Aarup. Udsplattede, faldne, faldet. Som baggrund Signe Løve Anderskovs liggende ansigt i close up. I ørerne hendes nøgterne stemme, der ridser faldets på én gang konkrete og eksistentielle aspekter op.

Den konstante angst for faldet

Faldet er en uundgåelig følgesvend for artisten, der udfordrer tyngdekraften i sin daglige træning. “Man kan jo bare rejse sig op igen,” som det tørt konstateres efter begyndelsens koreograferede serie af fald. Men det kan man jo ikke altid, når man beskæftiger sig med noget så farligt som luftakrobatik.

En sagte sekvens om artister, der døde eller blev lemlæstede i faldet, og en komisk samtale i trapez med forsikringsselskabet peger på den konstante angst, der følger med jobbet. “The Show Must Go On,” som det jo hedder, men Signe Løve Anderskov nægter trods vores appellerende kalden og pakker sit hypede håndstands-setup sammen.

Klovnet metaenergi

Faldet er struktureret i kapitler med titler som Things fall apart og Frit fald og har en skøn, klovnet energi, hvor de tre kvinders artistiske elegance konstant punkteres af distræte replikskifter som “Hvad laver du?” / “Jeg tror, jeg faldt”. De blandes med surreelle billeder, rablende remser og Mika Forslings foruroligende kompositioner, der puster til faldets iboende skræk.

For der er statusfald, møgfald, livmoderfremfald og klimarelateret angstanfald. Men der er også løvfald og tonefald – og balancerne på kanten af afgrunden før faldet. Hver for sig i håndstandens kraftfuldhed, i trapezens vægtløshed, i cyrhjulets hvirvlende svæv og sammen på trappen i balancerende positioner med små korrigerende metabemærkninger, der lader os mærke risikoen.

Køligt, humoristisk twist

I en blomstrende æblelund møder vi syndefaldet, men straks efter også den mytiske Ikaros, der flyver for tæt på solen og brænder sine vinger. Her mest i overført betydning som det afklædte ansigtstab, når man kommer for sent og ikke aflæser situationen. Så er der er lang vej ned ad trappen med bar røv og høje hæle.

Det frie fald er “Den absolutte frihed og den absolutte handlingslammelse på samme tid”, og Faldet formår at bevæge sig frit mellem disse positioner. Den skaber en nuanceret – af og til eksistentielt filosoferende, af og til dybt rørende, af og til satirisk morsom – fortælling om faldet og dets mange konnotationer set fra en moden artists perspektiv, men lige til at relatere til for alle.

Faldet er et livsvilkår, og selvom Signe Løve Anderskov er faldet 137.000 gange i sine mange år med træning, er hun “stadig virkelig bange for at falde”. Faldet tager os med ind i angsten med Cikaros’ vanlige signatur af begavet undersøgelse, denne gang med godt doserede punkede primalskrig og et køligt, humoristisk twist, der klæder dem virkelig godt.