Direktør for Østre Gasværk Teater Søren Møller talte om vigtigheden af anmeldelser til Foreningen Danske Teaterjournalisters årlige prisuddeling på Folketeatret i sidste uge. ISCENE bringer hele talen her.
Tak for invitationen og for muligheden. Det er en glæde at stå her og få lov til at dele mine tanker om en vigtig misforståelse, der synes at have bredt sig i vores branche: nemlig at anmeldelser ikke længere er vigtige. Jeg vil gerne slå fast, at dette ikke er korrekt. Anmeldelser er en afgørende del af det økosystem, som udgør hele teaterbranchen. I hvert fald for os, der er afhængige af at sælge billetter.
Publikum er meget interesserede i anmeldelser
Der er nogle overordnede makromekanismer, som ligger til grund for denne misforståelse. Publikum er meget interesserede i anmeldelser, men betalingsmurene gør, at de i højere og højere grad søger dem, hvor de kan læse dem gratis. Dette har ført til et stadigt vigende antal prioriterede anmeldere på de etablerede medier. Jeg kæmpede tilbage i 2017/18 for at undgå yderligere afskedigelser, da Jyllands-Posten og Politiken ville afskedige Henrik Lyding og Monna Dithmer.
Missionen lykkedes delvist, men der synes at herske en selvforståelse på mange af de etablerede medier om, at anmeldelserne ikke længere har den tiltrækning, som de tidligere har haft. Det har de sikkert ret i, målt på kolde data, men ikke fordi anmeldelser ikke har traction. Vores data peger nemlig på det stik modsatte. Anmeldelser har kæmpe tiltrækning, og er en afgørende del af vores synlighed i den opmærksomhedsøkonomi, vi alle lever i. Der er bare ikke stor tiltrækning på anmeldelser, som ligger bag betalingsmure.
Der er skabt en ond cirkel på de etablerede medier
Der er derfor skabt en ond cirkel på de etablerede medier, som kan være startet sådan her: Læseren er interesseret i anmeldelser, vi bruger dem til at konvertere til salg og lægger betalingsmur på. Det gider læserne ikke, de læser i stedet de gratis anmeldelser. Dårlig konvertering fører til fejlslutningen om manglende interesse. I virkeligheden vælger læseren bare det gratis produkt, og ville formentlig foretrække det hos de etablerede. Dårligt salg fører til nedskæring af området, hvilket igen fører til endnu dårligere salg på grund af et dårligere produkt og fokus på andre områder end kultur.
Vi har, både som branche og som samfund, forholdt os alt for passivt til den omstyrtende ændring, der er sket, siden smartphonen og i særdeleshed de sociale medier gjorde deres indtog. Hvorfor skal jeg oprettes som bruger og logges ind hver gang jeg skal læse en artikel.
Vi skal komme med en samlet løsning
Hvorfor har man ikke allieret sig med systemoperatørerne og sikret, at vi kan betale fx 1 kr. pr. ønsket artikel med ansigtsgenkendelse. Hvis branchen kommer samlet med en løsning, vil de lytte til den – og det vil kunne vende den onde cirkel, tror jeg. Min påstand er, at der er massiv interesse for anmeldelser og kulturstof, men det skal enten gøres meget lettere at betale eller være gratis for læseren.
Der findes gode kvalitative anmeldelser på de etablerede medier og der findes dårlige. Der findes også gode kvalitative anmeldelser på de gratis medier og der findes dårlige. Min primære opgave som teaterchef, ud over at producere gode og væsentlige forestillinger, er at sikre, at der kommer flest mulige publikummer. Der er alt for få etablerede anmeldere på de store medier til, at vi alene kan bruge dem. De er afgørende vigtige for os, men de er nødt til at være suppleret af de uafhængige menings-ytrere.
Jeg ønsker mig gode anmeldelser i julegave
Til sidst et lille julegaveønske: Jeg ønsker mig gode anmeldelser i julegave. Ikke ufortjent gode, men ordentlige, gode anmeldelser. Vi bruger vildt lang tid, energi og ressourcer på en forestilling, og der er altid en grund, i hvert fald for os, der modtager subsidier, til, at vi spiller den – også ud over at sælge billetter.
Hav det med som udgangspunkt, når I nu ser den anden, tredje eller fjerde forestilling i den uge – at for os er der gået flere år med at nå frem til den målstreg. Anmeld værket og værkets forløsning, på værkets præmisser, please. Og giv plads til, at scenekunsten kan ændre og udvikle sig. Personligt er jeg og har i virkeligheden altid været optaget af scenekunsthybriden, altså dér hvor de forskellige udtryksformer og virkemidlerne mødes, og kan se, at den tiltrækker et nyt og potentielt stort publikum. Men forestillingen er ikke klassisk, og ligner ikke nødvendigvis altid noget, vi har set før. Er det en dårlig ting?
Jeg uddyber gerne, og min indbakke er altid åben. Lad os bare huske på, at vi er afhængige af hinanden, og at vi bør kigge på de store løsninger frem for at fnidre rundt i brok, som ingenting flytter. Jeg tror godt, at vi kan tage livtag med tech-giganterne og algoritmerne, hvis vi gider at gøre det sammen. Men ikke hver for sig og ikke ved at skære ned og væk. Viden, hjerte, mod og indhold.
Tusind tak for jeres tid og kæmpe stort og fortjent tillykke til prismodtagerne – og tak for det, I alle gør!
