Institute of Interconnected Realities har atter skabt en generøs meditativ forestilling, der kombinerer vandrerens bevægelser med en døsen mellem bevidst tanke, dagdrøm og momenter af søvn. Indhyllet svøber os i lyd, billeder og bevægelse og vugger os blidt i en sanselig refleksion.
“Det begynder med ét skridt og så endnu ét og endnu ét, der tilsammen danner en rytme som slag på en tromme – gangens rytme.”
Rebecca Solnits ord fra Wanderlust stemmer sindet – og fødderne – i det andet opslag i den lille pamflet, der guider os gennem Indhyllet, Institute of Interconnected Realities nye døsigt-filosoferende koreografiske vandreforestilling.

Ruten gennem ramsløg
Vandringen foregår først med fødderne, mens vi alene eller i par sendes afsted fra Pavillon K med pamfletten slået op på vores individuelle rute sydpå gennem skov, idrætsanlæg og boligkvarter mod det både industrielle og fritidsprægede havneområde ved Masnedsund. Solen bragede ned over Vordingborg, ramsløg stod i flor omkring den bænk, hvor jeg læste Solnits optaktsord, før jeg slentrede videre sugende de forskellige indtryk af skiftevis grønt og gråt til mig.
Vi kom fra alle retninger og hjalp hinanden på vej
Kilet ind mellem havn og by lå et lille stykke grønt. Omkranset af bygninger, måske ventende på at blive bebygget selv. Men netop nu en lille oase af solvarmt græs, som den kølige vind viftede igennem. Vi kom fra alle retninger og hjalp hinanden på vej mod den lille ø af tekstiler i græsstykkets ene ende.

I døsen
“Hvorfor er vi her? Anbragt midt i alt dette ikke-menneskelige, som bare er der,” spørger Inger Christensen i pamfletten, der også opfordrede til at give efter for trætheden.
Et sted, der helt fysisk er mellem tilstande
Uden mange ord fandt vi plads mellem hinanden på tæpper og puder. Solen indbød til at lægge sig helt ned og blot synke dybere ned i Santi Rzr’s sfæriske lydlandskab, der snoede sig ind i vinden, men med sine karakteristiske klanglyde også skærpede bevidstheden om at være på dette sted.
Et sted, der helt fysisk er mellem tilstande. Et døsende sted, hvor man mentalt svinger mellem bevidst tanke, dagdrøm og momenter af søvn, mens flyenes hvide træk over den blå himmel bliver abstrakt smuk og påtrængende industriel på samme tid.

Generøs gave
Så mærker jeg en bevægelse ved siden af mig, så et blidt tryk på mit ben, der langsomt forskubber sig op langs kroppen. En bunke af tekstil bevæger sig rundt fra krop til krop. Henover de sovende, henover de vågnende i en fortsat blød bevægelse, der til slut fører ud af kredsen. Bunken rejser sig og bliver til en stående sitren, der atter passerer gennem os og langsomt, langsomt bevæger sig væk og opsluges et sted mellem bevoksning og by.
Institute of Interconnected Realities har en særlig sans for det dvælende og skaber med ret enkle midler de tilstande, der rummer det nære og det fjerne
“Jeg er så tæt på, at jeg måske fremstår fjern…Så ude i det åbne, at jeg fremstår skjult”, lyder digteren Jalal Ad-Din Rumis ord i det sidste opslag. Gådefulde, men også tæt på den tilstand, vi netop har befundet os i. Hjemlig, genkendelig og alligevel ikke helt til at gribe.
Institute of Interconnected Realities har en særlig sans for det dvælende og skaber med ret enkle midler de tilstande, der rummer det nære og det fjerne. Det udspiller sig sanseligt, og giver dermed en anden form for refleksion over at være tilstede i verden. Indhyllet er en generøs gave, der skaber et åndehul uden krav, men med tilbuddet om at lade sig svøbe og vugge i kunstens andre mulige virkeligheder.
Koreografi: Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg. Performer: Ida-Elisabeth Larsen. Lyd: Santi Rzr. Tekstilkunstner: Maria Folkmann Ipsen. Dramaturg: Jonas Schnor. Grafisk design og motion graphics: Sam Moore. Producent: Carlos Calvo. Kommunikation og presse: Helene Johanne Christensen. Produktionsassistent: Juli Amala
Præsenteres i samarbejde med Pavillon K & Metropolis.
Indhyllet spiller 25-26. april og 23-24. maj 2025 i Vordingborg, mødested Pavillon K, og 16-18. maj på Refshaleøen i København under Metropolis.