Populært lige nu

Sofie Diemer: Er der noget galt med mit empatiapparat?

Aveny-T ansætter hvert andet år en huskunstner, der i løbet af en sæson skaber et mindre format til husets foyerscene og en større produktion...

Undskyld! En anmelders bekendelser

Anmeldere begår også fejl. I februar 2024 gav jeg Christian Lollike og Aarhus Teaters Skolekomedien 5 stjerner. Det var en fejl. Det beklager jeg....
Annonce
Annonce

Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025

Ur-Nat International Performing Arts Festival 2025 er kulminationen på tre sammenhængende projekter, som Teatret OM afholder i august 2025: Den Fortryllende Landsby, Following a Star og Ur-Nat International Festival of Performing Arts, skriver teatret i en pressemeddelelse. Vi spurgte ind til programmet og intentionerne bag.

Annonce

Traditionelt er festivalaktiviteterne blevet spredt over hele Ringkøbing-Skjern Kommune for at nå ud til så mange små byer som muligt. Nu samles aktiviteterne omkring et specifikt festivalområde for at skabe et samlet fællesskab. Alle forestillinger og aktiviteter er gratis efter først-til-mølle-princippet. Der vil også være en gourmet-foodtruck, bar og kaffevogn klar med mad og drikke til de sultne og tørstige.

Årets festival er den 7. i rækken og den første, der kobler flere projekter sammen. Kunstnerisk gælder noget af den samme logik som for publikum – at skabe fællesskab og samarbejde på tværs af projekter til gensidig inspiration. Festivalen blev skabt, da Teatret OM blev egnsteater i Ringkøbing-Skjern Kommune. De ville give noget noget tilbage – også til dem, der aldrig går i teateret. Nu sættes der yderligere fokus på at samle kommunen tæt omkring fælles scenekunstoplevelser.

Åbningsparade. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Francesco Galli.
Åbningsparade. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Francesco Galli.

Oplevelser af fællesskab

Festivalproducent, Leo Sykes, understreger vigtigheden af, at mennesker i denne tid i højere grad har brug for at samles og at opleve et fællesskab ved at dele oplevelser:

“At festivalen finder sted på ét sted, er et forsøg på at skabe et samlingspunkt, hvor folk kan mødes for at nyde kunst og natur – men også hinanden. Vi håber meget, at folk vil komme for at opleve forestillingerne, men også for at drikke en øl i solen, spise aftensmad fra foodtrucken, drikke en kop kaffe med gamle venner og skabe nye venskaber gennem de mange sjove aktiviteter.

Annonce

I en tid, hvor verden er præget af krig, samfund er splittede, og mennesker sidder alene foran deres skærme, ønsker vi at skabe en oplevelse af fællesskab.

Ud fra dette håber vi, at der vil opstå en generel følelse af fællesskab, forståelse, støtte og samhørighed gennem delte oplevelser – og sidenhen delte minder. I en tid, hvor verden er præget af krig, samfund er splittede, og mennesker sidder alene foran deres skærme, ønsker vi at skabe en oplevelse af fællesskab.”

Samtidig tredobles indsatsen, når hele tre kunstneriske projekter med internationale kunstmere finder vej til Ringkøbing-Skjern mellem den 8. – 31. august.

Annonce
Nina the Tea Lady. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Silvio Cimenti.
Nina the Tea Lady. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Silvio Cimenti.

De to forløbere

Den Fortryllende Landsby har kunnet opleves fra den 9. august og er en række kunstinstallationer skabt af Antonella Diana, Teatret OMs scenograf og inviterede kunstnere: Helen Varley Jamieson (New Zealand), Hans-Olof Tani (Danmark), Dragana Kojicic (Serbien) og Simone Perra (Italien).

Installationerne er bygget af naturlige og genbrugte materialer: træ, tagrør, jord, rå uld, rødder og endda kokasser. De er placeret i Alkjær Lukke. Når man går gennem parken og kigger blandt buskene, under træerne, i vandet, på bredden og op mod himlen, vil man opdage kunstværker skulptureret på smukke og fascinerende måder. Disse skulpturer danner sammen med Alkjær Lukke den Fortryllende Landsby, hvor UR-NAT-festivalen finder sted.

Installationerne er bygget af naturlige og genbrugte materialer

Following a star fra den 13.-27. august er der skuespillerworkshop ledet af Sandra Pasini, kunstnerisk leder af Teatret OM, og Rita Superbi, som er mangeårig samarbejdspartner og specialist i japansk trommespil og kropspercussion. Sammen vil de lede en gruppe internationale studerende på en fysisk, vokal og rytmisk rejse mod teaterscener og karakterer, der vil være en del af åbningsarrangementet for UR-NAT.

Girafes. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Xirriquiteula Arkiv.
Girafes. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Xirriquiteula Arkiv.

Ur-Nat International Festival of Performing Arts

Den 27.-31. august er det tid for den store festival. Den åbner med en parade med internationale kunstnere og skolebørn fra Ringkøbing Skole i Alkjær Lukke. Derefter følger forestillinger fra hele Europa – nogle på den store scene, andre mellem træerne og enkelte, der tager publikum med rundt i parken. Festivalen præsenterer forestillinger fra Spanien, Serbien, Frankrig, Italien og Danmark.

Det er vigtigt at mærke varmen og skønheden i vores kollektive ånd – og styrken i fællesskabet

I weekenden er der drop-in workshops, hvor man kan lave chokoladeinsekter, deltage i at male et kæmpe fællesmaleri, lære at strikke og filte med råuld, lave kropspercussion og hænge ud med både venner og fremmede. Det er vigtigt at mærke varmen og skønheden i vores kollektive ånd – og styrken i fællesskabet.

Holdet bag festivalen forsøger dermed at skabe et centralt sted, hvor alle kan mødes, støde ind i naboer, se gamle venner, få nye, skabe fælles oplevelser og minder, og dele kunst, mad, latter, sol og natur i mellem skov, plæner, stier og damme i Alkjær Lukke.

LàQua. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Antonio Gianuzzi.
LàQua. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Antonio Gianuzzi.

Internationale navne

Hver dag åbner festivalen med Thor’s Thunder – kæmpetrommer, der brager som et offer til Thor, så han måske vil holde festivalen fri for dårligt vejr. Derefter begynder forestillingerne. På dette års festival kan man også for første gang opleve forestillinger for babyer.

kæmpetrommer, der brager som et offer til Thor

Det prisvindende LáQua fra Italien og den musikalske GRO fra Danmark er for nyfødte og tumlinger. For publikum i alle aldre er der fx forestillinger af Dansk Rakkerpak med Under Uret og Batidas musikalske komedie Til Helvede Med Paradis. Italiensken Teatro dei Venti viser Don Quixote med op til 20 performere – de stod også bag Moby Dick ved sidste festival. Italiensk teater kan også opleves med det historiske Teatro Tascabile di Bergamos Valse og The Light of Black.

Under-uret. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Søren K. Kløft.
Under-uret. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Søren K. Kløft.

De eventyrlystne kan tage med Very Lost ud for at udforske verden, mens Stjernevandring inviterer publikum med ombord på et rumskib for at opleve det ydre rum. Og for dem, der har spekuleret på, hvad der gemmer sig under havets overflade, er der en workshop, The Sentimental Ocean. I en campingvogn oplever man havets dybder i en miniatureforestilling på 15 minutter for kun 7 tilskuere ad gangen.

Stjernevandring inviterer publikum med ombord på et rumskib for at opleve det ydre rum

Det visuelt poetiske DAH Theatre optræder under træerne, og Immoral Recipes byder på en fuld teatermenu ved spisebordet. De gennemgående temaer, der forbinder alle forestillinger, er naturens skønhed, tidens tragedier, håbets mod og vigtigheden af at handle sammen.

Officina Oceanografica. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: - Andrea Macchia.
Officina Oceanografica. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: – Andrea Macchia.

Kunstneriske overvejelser

Leo Sykes forklarer, at det første fællesskab, der skabes ved at forbinde de tre projekter – er Teatret Om’s eget:

“I stedet for at forskellige kolleger arbejder adskilt på hver deres projekter, har vi sammenflettet de tre projekter. Det betyder, at vi som teatergruppe forpligter os til at arbejde sammen og lade projekterne krydsbefrugte hinanden, så vi kan inspirere hinanden og styrke vores interne kunstneriske fællesskab.”

Festivalen er det øjeblik, hvor Teatret OM slår dørene op og – i stedet for at invitere folk indenfor – bryder ud i kommunen og forsøger at nå mennesker, som måske ellers aldrig ville gå i teatret

De vigtigste visioner for, hvad festivalen skal er derfor klare:

“Festivalen er det øjeblik, hvor Teatret OM slår dørene op og – i stedet for at invitere folk indenfor – bryder ud i kommunen og forsøger at nå mennesker, som måske ellers aldrig ville gå i teatret. Det er her, teatret mangedobler sig selv ved at invitere kunstnere fra hele verden. Derfor er det vigtigste netop dette samspil mellem forestillingerne og publikum.”

Don Chisciotte. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Chiara Ferrin.
Don Chisciotte. Ur-Nat International Festival of Performing Arts 2025. Foto: Chiara Ferrin.

Festival er fest

Festival rimer på fest, ferie og fællesskab. Meget kan ske udenfor de planlagte forestillinger. Mens man spiser, venter på en forestilling eller bare nyder solen, kan den frække Mad Hatter på stylter og hans snakkesalige veninde Nina the Tea Lady finde på at byde på en kop te og et grin. Der er også en japansk te-ceremoni for dem, der holder af det rolige og meditative.

Møder man et par giraffer på tur, må man gerne klappe dem

Møder man et par giraffer på tur, må man gerne klappe dem, mens man holder øje med, de ikke spiser ens sandwich. Teatret OM håber festivalen vil være et møde, en inspiration, en fælles vejrtrækning og et fællesskab. Når festivalen er slut, håber de, oplevelserne efterlader en længsel, som lever videre ide fælles minder og oplevelser som en nostalgi, en drivkraft, en vision for fremtiden.

Til alle børn og familier lyder derfor et stort og gæstfrit: “Kom og vær med! Vi skaber denne festival sammen,” siger festivalproducent Leo Sykes.

Kilder: Pressemeddelelse.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre