Populært lige nu

Passage Festival minianmeldelser – gadeteater i fokus

Passage Festival 2026

SCENEN SAT: Er remedieringer virkelig vejen frem for dansk scenekunst?

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag spørger skribent Emil Amby,...
Annonce

Komponist bag forestilling om H.C Andersen: Et ENESTÅENDE samarbejde med lokale unge 

I starten af oktober 2025 drog børneforestillingen ENESTÅENDE om H.C Andersens barndom i Odense på turné i Region Syddanmark, hvor lokale unge talenter inden for musik og teater var inviteret med på scenen. Forestillingens komponist Erling Hjernø fortæller her om samarbejdet, som han kalder helt fantastisk og – ganske apropos – enestående.

Annonce

Hvordan opstod idéen bag projektet og forestillingen ENESTÅENDE? 

“Med udgangspunkt i manuskriptet skrevet af Jannie Skjødt Kold, der bygger på bogen Hans Christian af Jesper Wung-Sung, udviklede jeg sangende dertil. Herefter søgte vi penge via projektet 17:48 til at lave en forestilling, der inddrager lokale unge.    

Vi søgte blandt andet midler hos H.C Andersen Fonden til at sætte forestillingen op i Odense på H.C Andersen Festivalen. Her har jeg tidligere erfaring med at lave produktioner, der også inddrager vækstlaget. Igennem de seneste otte år har vi faktisk arbejdet med at blande professionelle og lokale up-comming-stjerner i forbindelse med festivalen, så det var den tanke og erfaring, vi lagde til grund for udviklingen af ENESTÅENDE“. 

Erling Hjernø er komponisten bag ENESTÅENDE. Privatfoto
Erling Hjernø er komponisten bag ENESTÅENDE. Privatfoto

Hvad særligt kan blandingen af professionelle kunstnere og lokale børn og unge på en teaterscene?

“Rent kunstnerisk, tror jeg, at det bliver lettere for børnene at spejle sig i dét, de ser og oplever. I det hele taget mener jeg, at amatører kan noget ganske særligt i forhold til at skabe magi på en scene. Et godt eksempel var i Sønderborg, hvor vi havde tre guitarister med fra Sønderborg Musikskole, som spillede nummeret Smile lige efter den scene, hvor H.C Andersen har mistet sin far. Den særlige skrøbelighed og patentlighed, som de bar på, skabte virkelig en særlig magi. Der er også en meget unik sprødhed og oprindelighed, når mennesker møder scenen og kunsten for allerførste gang, som jo kun amatører besidder.  

Jeg tænker også, at det giver børnene en anden mulighed for at forestille sig, at de selv en dag kan komme op på scenen. De ser måske, at vejen ikke er så lang. Måske tænker de, at det ligeså godt kunne være dem selv, der stod der i rampelyset”. 

Annonce
Enestående
Filippa Westerberg og Asger Brink i Enestående hos Showmen. Foto: Line Svindt

Gjorde du dig særlige overvejelse i forbindelse med udviklingen af musikken til forestillingen i henhold til at lokale børn og unge skulle inddrages? 

“Egentlig ikke. Dengang vi skrev stykket og lavede musikken, vidste vi nemlig ikke, hvem der ville ende med at byde ind på projektet og deltage. I stedet blev det færdige manuskript og musikken rammen, de fik tilsendt på forhånd, og derpå bød de lokale aktører selv ind. Det hele blev sat sammen på selve spilledagen under en generalprøve.    

I Svendborg lavede det Fynske Slagtøjsakademi en march-scene, som senere udviklede sig til både stomp og samba. På Ærø havde vi lokale, unge skuespillere til at spille en særlig scene med H.C Andersen i skolen. Den illustrerede, hvordan han havde svært ved at koncentrere sig. 

Annonce

Fra Forsøgscenen i Haderslev deltog nogle helt unge skuespillere, som en flok ællinger, der fortalte unge Andersen, at han var en svane og sagtens kunne stole på sig selv. Teater Malmstrøm deltog i Fredericia med en sangerinde, der sang en version af Guns´N´Roses-nummeret Rain. Og så var der selvfølgelig de tre guitarister, der spillede Smile i Sønderborg”.  

Hvordan synes du, samarbejdet med de lokale foreninger og skoler har fungeret?

“Rigtig godt. Enestående. Haha… Der har været enorm stor generøsitet fra de forskellige skoler og foreningers side. Det vil jeg sige. Jeg synes bestemt, at det har været en succes”.  

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af ENESTÅENDE

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Jette Antonsen
Jette Antonsen
Jette Antonsen er cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet. Arbejder for Svendborgtidende.dk og ISCENE.