Populært lige nu

Annonce

Teater Momentum søger professionel skuespiller til Moseloven i sæson 26/27

Teater Momentum søger én professionel skuespiller til hovedrollen i Moseloven, et nyskrevet værk af Elias Sadaq, dramatiker og kunstnerisk profil for sæsonen 26/27.

Annonce

Forestillingen Moseloven er blevet udviklet gennem produktionsformatet Byens Stemmer, hvor byen undersøges og fortolkes gennem scenekunstneriske greb. Du bliver en del af et lille kunstnerisk hold, der i tæt samarbejde udfolder forestillingen i et stærkt visuelt univers iscenesat af instruktør Camilla Kold og billedkunstner Jasmin Aiche Mahallati med lyd af Palle Nothlev og lysdesign af Laura Edlefsen. Du vil desuden arbejde tæt sammen med skuespilstuderende Simon Kjærgaard Madsen, som i perioden er i scenetjeneste på produktionen.

Fra Vollsmose rejser Golem sig. Forestillingen er inspireret af myten om monsteret af ler, der vækkes til live for at beskytte et udsat samfund. Golem står som en beskytter af et boligområde og som et symbol på fremskridt. I begyndelsen er intentionerne klare og gode, men med tiden opstår der sprækker i leret. I Moseloven får monsteret lov til at tale og vi søger derfor en skuespiller, som både kan arbejde kropsligt og tekstanalytisk undersøgende og derved bidrage med sit eget fortolkningsgreb til karakterens udtryk.

Vi opfrodrer skuespillere i alle aldre, etniciteter og køn til at søge, da Golem-figuren er en mytisk gestaltning af længsel, savn, håb og frelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har stor interesse for at indgå i en undersøgende og medskabende produktion
  • Er nysgerrig på arbejde i nye formater og med nyskrevet dramatik
  • Har en professionel baggrund som skuespiller (klassisk eller alternativ uddannelse)
  • Kan se dig selv i karakteren og det udviklingsarbejde, det medfører

Om stillingen:

Ansættelsen forløber fra d. 14. september til d. 13. december 2026.

Annonce
  • Ansættelsen og aflønning er ifølge med TIO-overenskomsten (skalatrin 24 i Statens lønsystem) i perioden. Momentum dækker ikke transport eller logi i ansættelsesperioden.
  • Forestillingen skal på en skoleturné under ansættelsesperioden, hvor du også vil have praktiske opgaver. Det er vigtigt, at du har lyst til dette særlige møde med unge mennesker i skolernes upolerede rammer. Der vil være en faciliteret aftertalk/samtaleformat i samarbejde med organisationen HeadSpace efter hver forestilling i skoleturnéen.
  • Din medspiller vil være studerende i scenetjeneste fra Den Danske Scenekunstskole.
  • Du skal kunne deltage i en tekst workshop torsdag den 11. juni.

Ansøgning:

Send én samlet ansøgning med følgende:

  • En kortfattet skriftlig motivation (max. ½ A4), hvor du beskriver din kunstneriske praksis, hvad du synes den gode proces er, og hvad du synes er vigtigt i et kunstnerisk skabende arbejdsrum.
  • CV (inkl. billede).
  • Et filmklip på maks. 1 minut, hvor du kort fortæller om dine umiddelbare tanker om Golem-figuren. Klippet bruges ikke til at vurdere dine idéer, men til at give os et indtryk af dig som skuespiller. Det må gerne være et helt enkelt setup, så længe vi tydeligt kan se og høre dig.

Deadline: Ansøgningen sendes til katrine@teatermomentum.dk med emnefeltet ”Moseloven skuespiller [dit navn]”, senest fredag den 15. maj klokken 12.00.

Annonce

Audition: 3. juni 2026 på Teater Momentum.

Ansøgningerne behandles af teaterdirektør Jeppe Sand, kunstnerisk profil og dramatiker Elias Sadaq samt dramaturg, proces- og forestillingsleder Katrine Flarup Staunstrup, som desuden vil være til stede under auditions.

Teater Momentum opfordrer alle til at søge uanset alder, etnicitet, kønsidentitet, seksualitet, religion eller funktionsnedsættelse.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Dramaturg, proces- og forestillingsleder på katrine@teatermomentum.dk

Seneste

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere med Eurovision-favoritten Søren Torpegaard Lund i hovedrollen

Den prisvindende Broadway- og West End-succes får premiere på...

Dansk børne- og ungdomsteater i internationale rammer hos DANISH+

Børne- og ungdomsteater er en af dansk scenekunsts største...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere med Eurovision-favoritten Søren Torpegaard Lund i hovedrollen

Den prisvindende Broadway- og West End-succes får premiere på Østre Gasværk Teater 17. september 2027. Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som Orfeus i den...

Dansk børne- og ungdomsteater i internationale rammer hos DANISH+

Børne- og ungdomsteater er en af dansk scenekunsts største eksportvarer. Hvert år sendes en lang række danske forestillinger på turné i det store udland,...