Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

Nu kan 30.000 københavnske børn få en tur i teatret

Fra i dag kan vuggestuer, børnehaver og skoleklasser i Københavns Kommune bestille en tur i teatret. Det er en del af En-Til-Alle-ordningen, der skal styrke børnenes møde med kultur, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Annonce

Sommerferien er ved at være forbi, og om kort tid er de københavnske vuggestuer, børnehaver og skoleklasser igen fyldt med børn. Og for børnene kan en tur ind i teatrets magiske univers snart være på programmet. Det sker som en del af Københavns Kommunes En-Til-Alle-ordning, der giver alle børn i kommunens daginstitutioner og grundskoler mulighed for at se én teaterforestilling om året.

”Vi lever i en tid, hvor skærmene fylder alt for meget. Vi taler om skærmregler, apps og skærmtid i ét væk. Men hvis vi vil have vores børn væk fra skærmen, skal vi også give dem et alternativ, der er vildere og sjovere. Det er teatret. Det øjeblik, hvor man griner sammen eller kollektivt holder vejret i spænding, sætter sig længe efter forestillingen er slut,” siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (RV) og fortsætter:

”En-Til-Alle-ordningen er vores garanti for, at kunsten rammer alle børn i København. Det er begyndelsen på et større løft – både for vores børn og for København som kulturens hovedstad. Ordningen er nemlig en vigtig del af fundamentet for byens børneteatre og teaterlivet i øvrigt. Jeg vil gerne takke Dansk Scenekunst og teatrene for det her gode initiativ.”

Med En-Til-Alle-ordningen kan københavnske børn blandt andet opleve forestillingen Farmor Floras Grønne Fingre. Foto: Anne Sofie Vermund.
Med En-Til-Alle-ordningen kan københavnske børn blandt andet opleve forestillingen Farmor Floras Grønne Fingre. Foto: Anne Sofie Vermund.

Måske fortsætter ordningen i 2027

I 2024 valgte et politisk flertal at nedlægge et lignende tilbud. Det medførte kritik fra både skoler og kulturlivet. Derfor besluttede politikerne ved forårets overførselssag at afsætte 1,4 millioner kroner i 2026 til En-Til-Alle-ordningen. Det betyder, at 30.000 børn får mulighed for en tur i teatret i år. Det er et politisk ønske, at ordningen skal fortsætte i 2027, så endnu flere børn får mulighed for at få en teateroplevelse.

Annonce

”Det er vigtigt, at børn møder kunst og kultur i øjenhøjde. Derfor er jeg glad for, at vi med En-Til-Alle-ordningen sikrer, at de københavnske børn kan få gode teateroplevelser med deres venner. Det er afgørende for børn og unges dannelse, at de får lov at møde kunst og kultur i deres hverdag,” siger Jakob Næsager (Konservative), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Billetterne finansieres af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og det er Scenit, der administrerer billetsalget. Scenit er en selvejende, nonprofitorganisation, skabt af teatrene, der arbejder for, at flere skal opleve professionelt teater i Danmark. Og de glæder sig også over ordningen.

Annonce

Vi er utroligt glade for, at Københavns Kommune fører en så visionær kulturpolitik til gavn for børn og unge. Alle, vi omgiver os med, er begejstrede for En-Til-Alle-ordningen, som giver børn i kommunens skoler og institutioner mulighed for at opleve professionel scenekunst, komme væk fra skærmen og deltage i et meningsfuldt fællesskab.Og vi håber virkelig, at En-Til-Alle-ordningen bliver forlænget, så vi for alvor kan give den flyvehøjde,” siger Maiken Maigaard, direktør for Scenit.

Kilde: Pressemeddelelse Københavns Kommune.

Seneste

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på...

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...

Operastafetten 6 – Louise Beck: Operaens enorme volumen kan sætte lyd til overhørte stemmer

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival, der starter på torsdag, i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i...