I disse år er vi hos FIX+FOXY i færd med at udvide vores kunstneriske virke, både nationalt og internationalt, med nye produktioner, opsætninger og samarbejder. Vi søger en skarp produktionsleder til at indgå i vores faste team. Som produktionsleder får du en helt central rolle i organisationen som bindeleddet mellem ledelsen, vores produktioner, samarbejdspartnere og spillesteder.
FIX&FOXY er en dynamisk arbejdsplads med et fast team på 4-6 medarbejdere samt freelancere tilknyttet vores forestillinger og projekter. Vi producerer 2-4 nye produktioner om året og turnerer vores repertoire i ind- og udland. Vi har kontaktflader til samarbejdspartnere over hele verden og samarbejder ligeså gerne med kunstnere og aktører fra Malaysia, Brasilien og Sydafrika som fra vores stærke netværk i Danmark.
Som produktionsleder får du ansvaret for:
- Koordinering af produktionsforløb, herunder produktion af scenografi og teknik.
- Koordinering af og deltagelse i get-in/out på stationære forestillinger samt turneer i ind- og udland.
- Økonomisk styring og tilrettelæggelse af produktionsbudgetter.
- Udarbejdelse, styring og implementering af produktionsplaner.
- Ansættelse af periodeansatte teknikere i samarbejde med den administrative chef.
- Mødeledelse og referatskrivning ved produktionsmøder.
- Sæsonplanlægning i samarbejde med ledelsen
- Vores lager og de opmagasinerede scenografier.
- Det praktiske ansvar for vores kontor på Vesterbro.
- At støtte op om FIX+FOXYs øvrige aktiviteter.
Vi forestiller os, at du:
- Har relevant uddannelse og solid erfaring med produktionsledelse i scenekunstbranchen.
- Er struktureret, har et sublimt overblik og formår at tage ansvar.
- Er en udpræget holdspiller, der kommunikerer tydeligt og anerkendende i tale og på skrift – både på dansk og engelsk.
- Trives i nye, kreative processer og med komplekse formater.
- Har teknisk flair og kendskab til programmer som fx SketchUp.
- Har erfaring med international turnévirksomhed.
- Har kørekort (B).
Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling i en dynamisk kunstinstitution med store ambitioner og i stærk udvikling. Du får kreative og udfordrende opgaver i tæt samarbejde med engagerede kollegaer. Da vi er et turnerende kompagni, skal du forvente skiftende arbejdstider i perioder (aften/weekend) samt rejseaktivitet.
FIX+FOXY er et internationalt teaterkompagni med base i København. Vi producerer forestillinger i mange forskellige formater – stationære forestillinger på store og små scener, stedspecifikke værker samt digitale og auditive formater. Som nomader bevæger vi os rundt på de scener, der passer til de historier, vi vil fortælle. Vi gentænker konstant scenekunsten ved at skabe nye kunstneriske udtryk og processer. Vi er nysgerrige, placerer os midt i samfundet og har en ambition om at skabe møder mellem mennesker, der ellers aldrig ville mødes. Vi udfordrer de faste rammer, fordi vi ikke kan lade være.
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: 28. august 2026
- Samtaler: Afholdes løbende
- Forventet tiltrædelse: 1. november 2026
- Løn: Efter aftale
Søg stillingen ved at sende en kort, motiveret ansøgning samt CV til strategisk og administrativ chef: Nikolaj Friis Rasmussen på nikolaj@fixfoxy.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!




