Det Frie Felts Festival åbnede i år med et internationalt, orgiastisk gæstespil og en intim forestilling om venskab.
“Du står bagved og rører ved hendes hår, du trækker i skulderen…”, guider scene- og billedkunstner Seimi Nørregaard. Vi står ca. 15 publikummer iført lange, grønne parykker midt på gulvet i den store sal på Warehouse 9 i Kødbyen.
I Seimi Nørregaards nyeste forestilling VEN, som er en af premiererne på Det Frie Felts Festival i år, deltager man selv. Publikums grønne parykhoveder bliver scenografien i rummet. Via især vores kroppes erindringer bliver vi ført tilbage til teenageårenes pigeunivers. En tid med særlige dufte, Date og Anaïs Anaïs, og en tid, hvor noget kunne smage af ”spejl, tårer og drama”. Intimitet, forvirring og afvisningerne i de første dødalvorlige ungdomsvenskaber ligger indlejret i vores kroppe. De skal bare hentes frem i forestillingen VEN, så husker vi og forestiller os resten.
Det eksperimenterende frie felt
Det Frie Felts Festival, der åbner for fjerde år i træk, er initieret for at give synlighed til de uafhængige scenekunstnere og grupper, som desværre stadig ikke har mulighed for at producere på en åben scene i København.
De nye ledere af festivalen, dramatiker og dramaturg, Gritt Uldall-Jessen, og instruktør og performer, Erik Pold, fortæller i festivalens åbningstale til en næsten fuld sal på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, prøvesal A, hvor kompagniet Corpus hører til:
”Heldigvis inviterede Corpus os til at afholde festivalen her. Vi har tidligere været i Dansehallerne, der for tiden er hjemløs, så vi havde ikke noget sted at være. Som traditionen tro er der også stedspecifikke værker fx Lust#2 på Nørrebro og Dead Things på Kongernes Lapidaruim i indre by. Og der er også enkelte forestillinger på Warehouse 9”.
Det frie scenekunstfelt splitter ofte skellene mellem kunstarterne og leger med formerne – inddrager måske, som Seimi Nørregaards VEN, publikum. Den nye ledelse af Det Frie Felts Festival (og undertegnede) mener, at de uafhængige kunstnere er vigtige, fordi de med deres kunstneriske eksperimenter er med til at udvikle og skubbe scenekunsten videre.
Internationalt og orgiastisk gæstepil
Det grænsebrydende anarkistiske felt er altså nu rykket ind på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Så det er faktisk på Det Kongelige Teater, der også står for at holde den klassiske Bournonville-ballettradition i hævd, at man skal finde eksperimenterne.
Festivalens ambitiøse program, hvis 9 forestillinger i år er kurateret med fokus på intimitet, byder ikke kun på skriveworkshop og bar, men har også et internationalt perspektiv, som også har givet festivalnavnet Selected Works.
LÆS OGSÅ: Det Frie Felts Festival – nyt og banebrydende
Det ungarske kompagni Sildenafil Fairys forestilling Tropical Escape efterfulgte derfor åbningstalen.
To veloplagte og smukke mandlige dansere hopper bogstavelig talt næsten nøgne ud af en kæmpemæssig oppustet moderfigur. Så danser de ikke iført andet end tynde hudfarvede nylonstrømper og farvestrålende balloner en henført og skæg udgave af den klassiske ballet L’après midi d’un Faun med musik af Debussy til stor begejstring for et storgrinende publikum på Det Kongelige Teater. Tropical Escape vender med konfetti, kaskader af blåt vand, veludført dans og lip syncing meget humoristisk ikke bare rundt på, hvad kunst er, men grænserne for normalitet – grænserne for, hvad der er passende og upassende.
Læs mere om Det Frie Felts Festival her
