Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Christine Exner: Grin af jer selv, mor og far

Mødre på Folketeatret vil have dig til at grine af forældreskabet, men også sætte fokus på, at idéen om det at være mor og far ikke altid ligner virkeligheden. Forestillingens instruktør Christine Exner fortæller.

Når jeg har født, får jeg masser af tid til at drikke kaffe med mine veninder. Mit barn er nemt og sover virkelig meget, og jeg kan sagtens prioritere min karriere lige så højt, når jeg vender retur til arbejdsmarkedet. Og jeg bliver i hvert fald aldrig sådan en mor, der ikke kan sætte grænser for mit barn.

Lyder det bekendt? Så er du måske gravid – ligesom jeg – eller har været det, med alle de forestillinger og tanker om det at være mor, der følger med.

Det er netop moderskabets mange facetter, Folketeatrets kommende forestilling Mødre tager under behandling i et comedy-format, og det er der en ganske særlig grund til, fortæller forestillingens instruktør Christine Exner.

Christine Exner
Christine Exner er instruktør på forestillingen Mødre. Foto- Thomas Petri

”Forældreskab er noget, langt de fleste har inde på livet, enten fordi de mere eller mindre selv har valgt det fra eller fordi, de allerede er forældre. Derfor er det både oplagt og vigtigt, at vi kan grine af det. Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan ændre verden med et teaterstykke, men det kan være befriende at se det at være forældre lidt på afstand,” forklarer hun.

Genkendelig og dyb komedie

Mødre handler både om den første tid i den såkaldte babyboble, men også om det at have større børn. Forestillingens ramme er en mødregruppe, som publikum møder løbende gennem forestillingen i det, Christine Exner kalder en ”traditionel udviklingshistorie,” men derudover består Mødre også af en række tekster som bevæger sig ind i standup-genren.
Selvom forestillingen er en komedie, tager den dog fat i emner af mere dyb og ikke mindst genkendelig karakter, fortæller Christine Exner.

”For at en komedie er sjov, skal den have en klangbund af noget andet,” forklarer hun.

Christine Exner fremhæver temaer som fertilitetsproblemer, skismaet mellem karriere og familieliv samt sårbarheden og usikkerheden i det at være forældre.

”Som forælder finder du ud af, at du ikke kan bruge noget af det, du har lært, til noget som helst. Mange oplever gigantiske parforholdskriser og andre ting, der står i ulykkelig kontrast til den forestilling, du har haft om, hvad det vil sige at skabe en familie,” siger hun.

Drøm versus virkelighed

Det er da heller ikke tilfældigt, at Mødres undertitel lyder: ”Jeg var en god mor … indtil jeg fik børn.” Forestillingen handler nemlig især om sammenstødet mellem drøm og virkelighed.

”Fra vi kvinder er helt små piger, øver vi os i at blive mødre. Senere har vi en forestilling om, hvordan det er, ligesom vi har en masse meninger om, hvordan vores veninder opfører sig, når de bliver mødre. Men så er det bare en fuldstændig rystende oplevelse at blive forælder selv. Pludselig har du ikke sovet i tre måneder, og du tilsidesætter din kæreste, når dit barn har skreget uafbrudt i tre timer,” siger Christine Exner.

Men hvad så, hvis man – som jeg – endnu ikke har prøvet at blive mor og derfor ikke kan nikke genkendende til de situationer, der udspiller sig på scenen: Hvad kan jeg så få ud af Mødre?

”Jeg håber, at du kan tænke: “Ej, hvor bliver det fedt, sjovt og fantastisk, men når der kommer bump på vejen, er der ikke noget galt med hverken mig, mit barn eller min kæreste.” Jeg håber, at du senere hen som mor vil tænke, at du ikke er alene, og at everything is all right. For det er en vidunderlig ting at få børn, og der er ingen grund til, at du skal føle dig forkert. Selvom det nok er uundgåeligt,” siger Christine Exner.

Grin med respekt

En anden af forestillingens vigtige pointer er nemlig, at vi som forældre skal være mindre hårde over for os selv og hinanden.
”Jeg tror, der er en eksistentiel usikkerhed dybt i os mennesker, som gør, at vi føler os mere trygge, hvis vi kan hævde, at den måde vi gør tingene på, er den rigtige. Hvorfor bærer vi for eksempel ikke over med hinanden og siger, at det er fedt, at nogle vælger at gå på arbejde tre måneder efter babyen er født, mens andre bliver hjemmegående mødre?” siger hun.

Der er dog i Christine Exners optik ikke noget, vi ikke må grine af, når det drejer sig om det at være forælder. Men vi skal gøre det med respekt.

”Vi skal være omsorgsfulde og empatiske over for mødre og gravide kvinder, ganske som vi altid skal være det over for andre mennesker. Men selvfølgelig er det fedt at kunne grine af både sig selv og andre og de situationer, vi står i som mødre. Det får problemerne ned på jorden, så det hele ikke bliver så tungt,” slutter hun.

LÆS OGSÅ: Interviewet med instruktøren bag forestillingen Ikke uden min mor 

Læs mere om Folketeatret her

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...