Musicalen West Side Story får nu premiere på ikke mindre end tre store scener og spilles som udendørs-koncert når DR’s symfoniorkester til august gæster Ledreborg Slot. Men hvad kan disse forskellige versioner, og skal man se dem alle? Og hvilken forskel er der på dem? Vi spurgte instruktør på West Side Story Rune David Grue og direktør på Malmø Opera Michael Bojesen, der åbner sæsonen med musicalen, om hvad den kan og skal i dag.
West Side Story der er fra 1957 har for længst skrevet sig ind i musical-historien, som en uopslidelige klassiker. Historien er hentet fra Shakespeares tragedie Romeo og Julie og Leonard Bernsteins legendariske musik er blevet genfortolket af et hav af nutidens rock- og popikoner. Nu kan det danske publikum for alvor opleve musicalen, idet både Aarhus og Aalborg Teater er gået sammen om at sætte den op i foråret, Malmø Opera sætter den på scenen i efteråret med danske Kasper Holten som instruktør og DR-symfoniorkester spiller musikken som udendørs-koncert på Ledreborg slot i august.
Spørgsmålet er, hvorfor vi skal se musicalen, og hvad den kan tilbyde publikum i dag? Instruktør Rune David Grue, er ikke i tvivl om, hvorfor vi skal se West Side Story, og siger:
”Fordi det er en uopslideligt stærk musical. Musikken er dybt avanceret og samtidig vanvittigt iørefaldende. Der er masser af vitalitet, energi og voldsomhed i de koreografiske sekvenser. Og så er det en gribende historie.
I Shakespeares Romeo og Julie, som historien er tyvstjålet fra, er de unge elskendes kærlighed truet af de stridende familier. I West Side Story er den i stedet sat op imod det had, der findes blandt unge mennesker, som ikke føler, de hører hjemme nogen steder, og som bruger volden og fjendskabet som ventil for deres frustrationer og selvforagt. Og selv om musicalen er præget af den tid, den er skrevet i, i stil og tone, er denne historie ikke blevet mindre aktuel.”
West Side Story på Aarhus og Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese
Direktør for Malmø Opera, Michael Bojesen støtter op om musicalens eviggyldige aktualitet, og fortæller:
”West Side Story baserer sig jo på Shakespeares Romeo og Julie-historie, og fortællingen om kærlighed, der opstår på trods er eviggyldig. Den handler om bandekrige mellem mennesker med forskellig kulturbaggrund, hvilket gør historien rasende aktuel, ikke mindst i en by som Malmø, der dagligt berøres af denne problematik. Og så er det en antiracistisk historie, som er mere relevant end nogensinde i dag, hvor frygten og fordommene for det ukendte og fremmedkulturer fra begge sider florerer.”
For at musicalen kan blive relevant i dag, er der da også gjort lidt moderne greb, men det har udfordringer, som Michael Bojesen fortæller:
”Der er meget skrappe restriktioner i forhold til at opføre West Side Story i dag – fx skal den foregå i 1950’erne. Det har vi også gjort i en vis udstrækning, og vi har bedt Timbuktu – en svensk rapper – om, at lave en ny svensk oversættelse, således at historien og sproget bliver så aktuel og nutidig som mulig.”
Selvom musicalen er det samme, vil den jo altid tage sig forskelligt ud, alt efter hvem der står bag fortolkningen og formatet. Så hvad er det de gerne vil fortælle i Aarhus/Aalborg Teaters version? Rune David Grue siger:
”Jeg ønsker at fortælle en historie om to mennesker, der forsøger at bryde ud af de rammer, som de lever i. Og hvordan kærligheden mellem dem bliver det brændstof, der for alvor sætter ild til denne kamp og giver dem tro på, at den kan lykkes. Tony forsøger at komme ud af bandemiljøet, som han har været i og skabe sig en anden og bedre tilværelse, og Maria længes ud af sin families konservative rammer og den kvinderolle, som hun her har fået tildelt. Og selvom deres individuelle kamp ender tragisk, så står deres kærlighed alligevel tilbage som den stærkeste kraft i stykket – som måske har ændret noget for resten af den verden, de befinder sig i.”
West Side Story på Aarhus og Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese
Men hvad betyder det for publikum at opsøge og se musicalen i forskellige formater?
Michael Bojesen fortæller:
”West Side Story er jo en musical, selvom rollen som ikke mindst Maria kræver en sangerinde med stor teknisk kunnen og klassisk sangteknik. På Malmø Opera har vi Nordens største scene og eget symfoniorkester, og det betyder, at vi får den fulde symfoniorkesterlyd og har i øvrigt 26 spillere på scenen foruden et stort antal statister. Men det er den gængse musicalversion vi kommer til at opføre.
Vores Maria kommer til at blive sunget og spillet af en af Sveriges bedste, unge operasopraner som dog kommer til at pille en del af operalyden af sin stemme, mens Tony bliver spillet af en musicalartist, der senest har haft stor succes, fx som Tarzan i Disney musicalen.”
Rune David Grue mener også, at musicalen har forskellige kompetencer i de forskellige formater, og siger om de forskellige publikumsoplevelser:
”Jeg tænker, at man i koncertversionen kan koncentrere sig om at høre de små genistreger, som findes i musikken og lytte efter, hvordan Bernstein leger med de musikalske forløb, der det ene øjeblik er dissonante og rytmisk komplekse og det næste øjeblik forvandlet til noget helt simpelt og iørefaldende.
West Side Story på Aarhus og Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese
I musicalversionen får man til gengæld glæde af alt det kropslige, af dansen og bevægelsen, og af samspillet mellem musikken og de dramatiske scener. Man får måske også mulighed for at høre de mere jazzede partier sunget af sangere, der mere har baggrund fra den rytmiske musik.”
