Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

VINDEREN ER FUNDET – SE HVEM DER FÅR ISCENES PUBLIKUMPRIS…

Så fandt vi vinderen af ISCENEs publikumspris. Det er første gang nogensinde at prisen uddeles  – og TAK til alle jer – mere end 1000 læsere  – som har budt ind med en masse fantastiske bud på hvem der skulle nomineres til priserne og TAK til alle jer som har stemt og vist at I også brænder for dansk teater.

Nu er stemmerne talt op og vinderne af årets kvindelige/mandlige hovedrolle og årets bedste forestilling er fundet:

Årets kvindelige hovedrolle er skuespiller Danica Curcic, for sin rolle som Jeanne d’Arc i forestillingen af samme navn på teatret Republique.

Jeanne d’Arc er fortællingen om virkelighedens franske helgeninde og hærfører fra Hundredårskrigens sidste fase, der blev brændt på bålet som kætter, men rehabiliteret i 1456 og siden hædret sin en fransk national heltinde. (læs ISCENES interview med Danica Curcic,hvor hun fortæller om arbejdet med rollen her)

Danica Curcic er også nomineret til årets Reumert 2018 for samme rolle i kategorien årets kvindelige hovedrolle, og Reumert juryen skriver bl.a. om begrundelsen: “Fra uskyldigt pigesind til frådende hærfører med en stemme af krystal og fortættet energi. Sådan var Danica Curcic”.

Fra ISCENE ønsker vi et STORT TILLYKKE til Danica Curcic.

Danica Curcic. Foto: Aleksander K.

Årets mandlige hovedrolle går til skuespiller Silas Holst for hans rolle som troende Price i musicalen The Book of Mormon på Det Ny Teater.

“Hovedrollerne kunne ganske enkelt ikke være bedre besat” skrev Berlingskes  anmelder Jakob Steen Olsen efter han havde set Silas Holst, virtuose fortolkning af rollen som stærkt troende mormon Price, der tager fra Salt Lake City til Uganda for at missionere og udbrede kendskabet til mormonernes hellige skrift. (læs ISCENES interview med Silas Holst, hvor han fortæller om arbejdet med rollen her)

“Tusinde tak til alle jer der har stemt på mig i år. Det er jeg oprigtig glad for. Dejligt, at det er publikum der har stemt, det betyder meget. Jeg elskede at spille ældste Price og nu en uge efter sidste forestilling at få denne pris er den perfekte afrunding. Tusinde tusinde tak!” siger Silas Holst.

STORT TILLYKKE til Silas Holst herfra.

The Book of Mormon på Det Ny Teater. Foto: Miklos Szabo

Årets forestilling var der stor enighed om hos læseren, og det er The Book of Mormon på Det Ny Teater.

Anmelderne var vilde: ”Rasende morsomt og respektløst.” skrev dagbladet Børsen, mens Politiken istemte med et: ”Det er mesterligt” og Information kaldte musicalen en ”En kunstnerisk triumf”. (læs ISCENES interview med Silas Holst og instruktør Kasper Holten, hvor han fortæller om arbejdet med forestillingen her)

Vi ønsker et STORT TILYKKE til hele holdet.

Fra ISCENE kommer en stor buket blomster til de to hovedrollevindere – og et VELFORTJENT TILLYKKE til Det Ny Teater og holdet bag The Book of Mormon som har givet så mange publikum en uforglemmelig oplevelse.

Også et stort tillykke til de heldige vindere af billetter til den eksklusive Reumert-prisuddeling! Vinderne kan glæde sig til lørdag d. 9. juni i Skuespilhuset, hvor Reumert-priserne uddeles og scenekunsten fejres. ISCENE har trukket lod ud af alle, der har stemt på deres favoritter og vinderne har fået direkte besked.

Se videoen med Silas Holst og Kasper Holten her:

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...