Populært lige nu

Fem, du kan glæde dig til i september

ISCENEs redaktion er klar til at kaste sig ud i septembers mange premierer. Vi har kigget programmet igennem og udvalgt en håndfuld med fem...

★★★☆☆☆ The Tina Turner Musical var ikke den fest, publikum troede, de var inviteret til

Når Lion Musicals opsætter The Tina Turner Musical i Falkoner Salen og efterfølgende tager på turné i hele landet, er det ikke blot for...
Annonce

Den frie scenekunst skal ud i hele landet

Med et nyt initiativ ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst, at løfte den frie scenekunsts muligheder for synliggørelse og netværksdannelse over for potentielle samarbejdspartnere og aftagere i hele landet – og hermed få den frie, nyskabende scenekunst ud til borgere i hele landet.   

Annonce

Gennem et Open Call får de frie projektstøttede kompagnier og scenekunstnere, der har fået deres forestilling optaget i garantiordningen for 2022/23, mulighed for at få et ekstra boost til at få deres forestillinger på turné i Danmark. 

Det nye program giver 10 udvalgte frie kompagnier og scenekunstnere mulighed for at deltage i Teaterseminaret i Silkeborg d. 19.-21. november gennem økonomisk dækning af deltagelse og ophold, tilskud til transport, en kvalificerende workshop, en bemandet fælles stand og samlet pitch session m.m. på årets Teaterseminar.

Kunsten skal være tilgængelig i hele landet

”Vi kan se, at selv med de eksisterende ordninger for at få scenekunst ud i landet, så kniber det for det frie felts scenekunstforestillinger med synligheden, og vi vil gerne have en større udbredelse af disse forestillinger. Langt de fleste af det frie felts forestillinger viser nemlig de nyeste og mest interessante tendenser inden for alle scenekunstens genrer, og det skal ingen snydes for. Vi håber derfor, at flere borgere får mulighed for at møde det frie felts forestillinger på landets scener,” udtaler udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Lars Seeberg, i en pressemeddelelse.

”Et af de vigtige formål med det danske kunststøttesystem er at sikre, at kunsten bliver tilgængelig for borgere i hele landet. Derfor er det vigtigt, at den mere smalle scenekunst bliver synliggjort også i de fora, hvor forestillinger købes af teatre og teaterforeninger. Erfaringerne viser, at publikum gerne vil se en bred variation af scenekunst og har mod på at prøve noget nyt, – men det kræver, at kunsten kommer til et sted i nærheden af hvor de bor. På Udviklingsplatformen for Scenekunst er vi derfor meget begejstrede for, at Statens Kunstfond støtter op om at få flere fra det frie scenekunstfelt synliggjort på det årlige Teaterseminar, og vi glæder os til at være med til at sikre en endnu større variation i udbuddet til landets scener og dermed publikum,” siger leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst, Mikkel Harder.

Annonce

Programmet er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Scenekunst, som også står for udvælgelsen blandt ansøgerne. Udviklingsplatformen er initiativtager til og operatør for programmet.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ The Shining – Stephen Kings gyser får nyt liv på operascenen

Paul Moravec og Mark Campbells King-loyale The Shining, som spiller på Malmö Opera, er medrivende, velklingende og musikdramatisk knivskarp. Men når Jack Torrance får...