Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Ny leder for Udviklingsplatformen for Scenekunst

Udviklingsplatformen for Scenekunsts nuværende administrative leder, Anne Dalby, skifter rolle til daglig leder, og bestyrelsen vælger at oprette to nye stillinger til at booste UPs virke: en udviklingsproducent og en ny administrativ medarbejder.

Når Anne Dalby tiltræder som leder, er det ikke bare starten på en ny æra, men også starten på et UP, der er organiseret på en ny måde.

Annonce

UP slår en ny stilling op for at ansætte en udviklingsproducent med fokus på at udvikle og styrke UPs indsats for de frie scenekunstmiljøer på tværs af landet. Personen skal have fokus på scenekunstneriske og producentfaglige udviklingsprojekter, miljøfremmende initiativer og netværk, i samarbejde med UPs nuværende team.

Derudover ansættes en administrativ medarbejder på deltid, som blandt andet skal være et koordinerende kontaktpunkt i UPs bygning i København. Målet er at sikre et gnidningsfrit og fokuseret ophold for de aktører, som lægger arbejdstid og ressourcer i bygningen.

Konsolidering af organisationen 

Siden 11. marts, hvor det blev offentliggjort, at UPs daglige leder gennem fire år, Mikkel Harder, forlader UP for at varetage jobbet som direktør for Det Danske Institut i Rom, har UPs bestyrelse drøftet, hvordan UP fremover skal organiseres, så endnu flere af UPs ressourcer investeres i den frie scenekunsts miljøer, samtidig med at der sikres optimale forudsætninger for personale, drift og ledelse.

Det arbejde har nu ført til udnævnelsen af en ny leder og til en ny organisering. Bestyrelsen er glade for at kunne annoncere, at UPs nye leder bliver Anne Dalby.

Tina Tarpgaard, vicebestyrelsesleder for UP, siger: 
”UP er en organisation i rivende udvikling og et kraftcenter for de mange scenekunstprofessionelle, der hver dag arbejder for både at udvikle og nytænke den scenekunst, som rigtig mange mennesker i hele Danmark oplever hver dag. Med afsæt i de nyindrettede og skønne lokaler på Nørrebro i København, har vi nu sat retning mod et styrket fokus på at løfte produktionsvilkår for det frie felt af scenekunstnere i hele landet. Med sine stærke ledelsesmæssige kompetencer og sit indgående kendskab til branchen, er Anne den helt rigtige person til at stå i spidsen for den retning. Vi er utroligt begejstrede for, at hun tiltræder som ny daglig leder, og ser frem til samarbejdet med hende og resten af holdet på UP.”

Om Anne Dalby

Anne Dalby har siden 1. januar 2023 været administrativ leder for UP og har derfor et indgående kendskab til UP. Hun har spillet en meget væsentlig rolle i etableringen af UPs nye lokaler på Nørrebro, der både rummer prøvesale og kontorfaciliteter.

Anne Dalby kommer med en baggrund som administrativ chef hos Teater Sort/Hvid og 10 års erfaring fra musikbranchen, hvor hun har arbejdet med det frie felt af musikere, både gennem tværkunstneriske projekter og organisatorisk udviklingsarbejde. Anne Dalby tiltræder stillingen som daglig leder den 27. maj 2024.

Anne Dalby glæder sig til at føre UP videre. Hun fortæller:
”UP opererer i et felt, der er i konstant forandring. Derfor skal UP agere efter, hvad scenekunstens aktuelle behov er, og hvor den frie scenekunst er på vej hen. For mig er det derfor vigtigt, at UP lytter til aktørerne og løbende justerer vores indsatser, så vi altid står på den frie scenekunsts side. Gør vi det, tror jeg på, at vi skaber de bedste forudsætninger for at forbedre branchens produktionsvilkår og kunstneriske udviklingsprocesser. Jeg er meget taknemmelig for den tillid, bestyrelsen har vist mig, for det dygtige hold af mennesker, som udgør UP, og ikke mindst for de aktører, som vi arbejder for og med. Jeg glæder mig enormt.”

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...