Populært lige nu

Annonce

Cirkus Arena modtager europæisk cirkus’ højeste udmærkelse: Big Top Label

Cirkus Arena har som det første og eneste danske cirkus modtaget det prestigefyldte europæiske kvalitetscertifikat Big Top Label, der er cirkusverdenens svar på Michelin. Det skriver Circus Arena i en pressemeddelelse.

Annonce

Udmærkelsen gives kun til cirkus, der efter en omfattende international vurdering lever op til særligt høje krav til kunstnerisk kvalitet, publikumsoplevelse, professionalisme, dyrevelfærd og sikkerhed. Certifikatet overrækkes i Europa-Parlamentet i Bruxelles den 5. november, hvor Cirkus Arena hædres ved en officiel ceremoni.

Certificeringen placerer Cirkus Arena blandt en eksklusiv kreds af europæiske cirkus, der er blevet anerkendt med det internationale kvalitetsstempel.

Cirkus Arena anerkendt med det europæiske kvalitetscertifikat Big Top Label. Foto: Cirkus Arena.
Cirkus Arena anerkendt med det europæiske kvalitetscertifikat Big Top Label. Foto:: Pressefoto.

Cirkusverdenens svar på Michelin

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler:

“Det her er en meget stor dag for os. Big Top Label er den højeste anerkendelse, et europæisk cirkus kan opnå, så selvfølgelig er vi meget stolte og rørte. Vi har altid ment, at danskerne fortjener cirkus på højeste internationale niveau, og derfor betyder det utrolig meget, at Cirkus Arena nu bliver anerkendt blandt Europas førende. Det er en anerkendelse af den cirkustradition, som vi gennem generationer har arbejdet for at bevare og udvikle,” siger Benny Berdino.

Annonce

Big Top Label er et uafhængigt europæisk kvalitetsprogram, der blev skabt for at fremhæve og anerkende de cirkus, som udmærker sig ved særlig høj kunstnerisk kvalitet og professionelle standarder. Certificeringen bliver ofte beskrevet som cirkusverdenens svar på Michelin, og vejen til at opnå den er omfattende.

Big Top Labels internationale cirkuseksperter foretager årligt inspektioner af cirkus i hele Europa, og det er langt fra kun forestillingen i manegen, der bliver vurderet. Vurderingen omfatter fx forestillingernes kunstneriske kvalitet, artister, kostumer, publikumsoplevelsen, faciliteter, sikkerhed, kommunikation, personaleforhold, dyrevelfærd og professionalisme. Certificeringen gælder i fem år.

”Det betyder meget for os, at det ikke kun er det, publikum ser i manegen, der bliver vurderet. Cirkus Arena er en stor organisation, hvor utrolig mange mennesker hver eneste dag arbejder for at skabe den bedst mulige oplevelse for publikum. Derfor er det her også en anerkendelse af alle dem, der både foran og bag kulisserne er med til at skabe Cirkus Arena,” siger cirkusdirektør Benny Berdino.

Annonce
Cirkusd irektør i Cirkus Arena, Benny Berdino. Foto: Cirkus Arena.
Cirkusdirektør i Cirkus Arena, Benny Berdino. Foto: Cirkus Arena.

Hædres i Europa-Parlamentet

Den 5. november 2026 bliver Cirkus Arena officielt hædret ved Big Top Label Award Ceremony i Europa-Parlamentet i Bruxelles med deltagelse af repræsentanter for det europæiske cirkusmiljø og europæiske institutioner. For familien Berdino bliver dagen en særlig milepæl i Cirkus Arenas historie.

Cirkus Arena blev grundlagt i 1955 og har gennem mere end 70 år udviklet sig fra at være Danmarks mindste cirkus til i dag at være Nordens største cirkus. Cirkus Arena besøger hvert år mere end 100 danske byer på sin landsdækkende turné og turnerer desuden i Grønland og på Færøerne.

”Vi har altid haft den ambition, at publikum skal opleve cirkus af højeste kvalitet, uanset om vi spiller i en af landets største byer eller slår teltet op i en mindre by. At det arbejde nu bliver anerkendt på højeste europæiske niveau, er vi utrolig stolte af,” siger cirkusdirektør Benny Berdino.

Fra marts 2027 er Cirkus Arena igen på turné med en ny, imponerende cirkusforestilling. Forestillingen samt turnéens byer og spilledage offentliggøres snart.

Kilde: Pressemeddelelse fra Cirkus Arena.

Seneste

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det...

Eventyrteatret fejrer 35-års jubilæum

I 2026 markerer Eventyrteatret sit 35-års jubilæum med eventyr,...

Dansk Scenekunsts bestyrelse er valgt for det næste år

Mandag var 160 ledere fra scenekunstbranchen samlet til årsmøde...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det...

Eventyrteatret fejrer 35-års jubilæum

I 2026 markerer Eventyrteatret sit 35-års jubilæum med eventyr,...

Dansk Scenekunsts bestyrelse er valgt for det næste år

Mandag var 160 ledere fra scenekunstbranchen samlet til årsmøde...

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det en måned, der betyder efterårsferie og familietid. Den kunne jo passende tilbringes i teatrets magiske...

Eventyrteatret fejrer 35-års jubilæum

I 2026 markerer Eventyrteatret sit 35-års jubilæum med eventyr, musik og scenekunst for hele familien. Siden grundlæggelsen i 1991 har teatret gennem Eventyrteatrets Dramaskole...

Dansk Scenekunsts bestyrelse er valgt for det næste år

Mandag var 160 ledere fra scenekunstbranchen samlet til årsmøde i branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Scenekunst. Et årsmøde med stor politisk bevågenhed i en forening,...