Det afkolonialiseringsprojekt, som Jeannette Ehlers’ værker er drevet af, er rykket ind på Teater FÅR302 for at konfrontere vores selvforståelse, trække os med ind i den mørklagte del af nationalhistorien – med H. C. Andersen som følgesvend!
Jeannette Ehlers er udstillingsaktuel som få i 2017. Året, hvor vi genbesøger vores koloniale historie i anledningen af 100 året for salget af De Danske Vestindiske Øer. Det er ikke så underligt, når nu hun er en af vore vigtigste stemmer i den fortælling, som de færreste af os kender eller erkender som en væsentlig del af vores identitet, men som vi alle er aftagere af. For Ehlers er det en fortælling, der fuldstændig gennemsyrer de samfundsstrukturer, vi opererer i og efter, også i dag. Det er selve strukturen, faktisk.
”Jeg oplever en øget opmærksomhed omkring de her spørgsmål i det hele taget, og særligt i nogle kulturelle og akademiske sammenhænge, men kan samtidig se en verden, der i sig selv og lige nu viser, at vi er på vej ned i en dyb afgrund,” lyder diagnosen fra Jeannette Ehlers.
Udover den aktuelle forestilling INTO THE DARK på Teater FÅR302 (9. – 22. nov.) vises hendes værker, der oftest udfoldes som performance, video, tekst, foto eller fundet arkivmateriale, på følgende udstillinger:
Blinde Vinkler. Billeder af kolonien Dansk Vestindien, Den Sorte Diamant, 19. maj – 3. feb.
Kolonihistorier – magt og afmagt, Gl. Holtegaard, 25. aug. – 30. dec.
RIVE(R), Huset for Kunst & Design, 20. okt. – 26. nov.
Cool, Calm and Collected, ARoS, 25. nov. – 18. apr.
Kolonialiseringens traumer
Afgrunden stammer fra det koloniale projekt og en kapital umenneskeliggørelse og fremmedfrygt, der i følge Ehlers kun møder reel modstand blandt nogle især unge grupperinger (fx Black Lives Matter, red.) i dag.
”Det koloniale projekt er blevet til en struktur, der styrer vores verden og lige nu synes at transformere sig til noget mere ekstremt. Det er sådan jeg ser verden og udviklingen. Jeg ser de store konflikter, vi står midt i, som et resultat af den struktur, som blev grundlagt for mere end 500 år siden. Det er en struktur, der har skabt en meget markant ulighed mellem nogle specifikke grupper og befolkninger drevet af en kapital interesse og udnyttelse.”
Kunstnerens egen baggrund (med vestindisk far og dansk mor) har præget en kunstnerisk praksis og undersøgelse, der har været drevet af at skabe forbindelser – og i kunsten også sanseligt og kropsligt – til den struktur, historie, smerte og indlejrede magtudfoldelse.
”Da jeg først fik det indblik fra historien, de nedskrevne beretninger, mine rejser i de tidligere kolonier og de mere akademiske teorier, forstod jeg pludselig min samtid meget bedre. Selvfølgelig så det anderledes ud for 300 år siden, men faktisk ikke særlig meget. Det er en historie, der gentages på flere niveauer, også i dag.”
Med INTO THE DARK rykker Ehlers for første gang ind på teaterscenen.
”Det er en fragmenteret forestilling, med en række nedslag fra mine tidligere værker, som jeg synes er vigtige at sætte i scene i den her sammenhæng, så man skal ikke forvente en traditionel dramaturgi, snarere en tematisk sammenhæng, der ender i et kritisk spørgsmål, en problemstilling, i samtiden. Det er ikke fra A til B, og jeg vil også kalde det en performance – ikke en teaterforestilling,” forklarer Ehlers.
Afkolonialisering
Det centrale begreb for forestillingen og Ehlers’ overordnede projekt er afkolonialisering.
”Det er et ord, som er blevet brugt vidt omkring internationalt, men som ikke har indlejret sig i det danske sprog endnu, og som jeg mener, det er vigtigt at få introduceret. Det er jo en væsentlig del af min praksis at få introduceret sådanne begreber og vise, hvad det vil sige for vores selvforståelse og sprog. Derfor har denne performance og min praksis generelt også hele tiden handlet om at sætte andre stemmer i spil, gribe tilbage i glemt materiale, finde repræsentanter i periferien og give nye stemmer en platform i den her koloniale fortælling og forståelse.”
INTO THE DARK tager sit afsæt i nationalklenodiet H. C. Andersen og hans gennembrudsstykke til Det Kongelige Teater i 1840 og en central dialog fra stykket mellem to slaver, den ene autoritetstro, den anden bortløben og involveret i oprøret.
”For mig er det interessant, at netop en folkehelt som H. C. Andersen har skrevet det her og forholdt sig til en oprørsproblematik, og forhåbentlig kan det også skabe den her forbindelse for folk. Jeg har samtidig arbejdet med skuespillere, designer, koreograf og tekstforfatter fra en række af de tidligere danske kolonier og den afrikanske diaspora.”
Queen Mary på vej ud af mørket
INTO THE DARK er også en kulmination på en fortælling om oprør. Queen Mary – en kvindelig oprørsleder under Fire Burn i 1878 – stod i spidsen for Danmarks første arbejderoprør i kolonierne, og hun har nærmest helgenstatus på St. Croix. I INTO THE DARK har hun en central rolle som erindringens piskeslag fra fortiden.
I 2018 bliver denne udsondrede figur (sort, kvinde og koloniseret) til en offentlig skulptur foran Det Vestindiske Pakhus, der i dag huser Den Kongelige Afstøbningssamling (I Am Queen Mary i samarbejde med kunstneren La Vaughn Belle fra St. Croix – en prototype af skulpturen vises som en del af udstillingen Stop Slaveri! på Arbejdermuseet).
Det er også et fornemt eksempel på hvordan materiale og æstetiske valg kan udvikle sig i Ehlers’ hænder: først som research i egen historie, de danske kolonier, samtaler, indsamling af materiale, så videoværk, siden performance, først ved Artlabour Archive og Ballhaus Naunynstrasse i Berlin i 2013, et år senere ved Kunsthallen Nikolaj i den prisvindende udstilling Say It Loud! (2014) og nu på teatret, for til sidst at forplante sig i modelleret form som ikonisk offentlig skulptur, og dermed forhåbentlig også i en offentlig bevidsthed.
”Vi kender ikke noget til Queen Mary herhjemme, selvom hun sad fængslet her. Og det siger lidt om den her skjulte historie i vores kultur,” forklarer Jeannette Ehlers.
Kunsten er kort sagt et særligt rum for konfrontation, indsigt og måske afklaring og dybere erkendelser hos Ehlers.
”Jeg ser det som en stor sammenhæng, hvor kunsten blot er en metode, der kan rejse spørgsmål og gøre noget fysisk og sanseligt for folk. Jeg kan gøre traumet fysisk og sætte tanker i gang. Jeg vil helst ikke bruge ordet terapeutisk, men jeg mener, at kunsten uden tvivl kan åbne op for erkendelser, åbne op for traumer og give folk mulighed for at gå i gang med en helingsproces. Det her handler jo om ikke-erkendte dimensioner i vores samfund og samvær. Jeg har ikke noget facit for, hvordan vi skal leve, men et oprør mod tingenes tilstand og et håb om, at folk bliver i stand til at se, hvor vi er på vej hen og forstår behovet for, at vi gør noget nyt.”
