Kultur skal bekæmpe kulturer

<strong>Kultur skal</strong> bekæmpe kulturer

Mikkel Ottow. Foto: Tænketanken Musik og sundhed

Mikkel Ottow:

Er cand.mag. i dramaturgi og kulturkonsulent ved Region Midtjylland

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Region Midtjylland støttede for nylig Teater freezeProductions teaterlaboratorium om hjernerystelser. Teaterlaboratoriet var en kombination af interviews, vidensformidling og kunst. Kulturkonsulent Mikkel Ottow fra Region Midtjylland fortæller her om regionens indsats for kultur og sundhed.

Det var med en vis nervøsitet, jeg fremlagde min idé for chefen. Hun skulle jo nødig tænke, at jeg var blevet fuldstændig sindssyg. For selvom jeg arbejder med kultur, så kan det fremkalde visse nervøse trækninger i mange menneskers mundvige, når jeg siger sætninger à la: ”Jeg synes, vi skal støtte dette hjernerystelses-teaterlaboratorium”. Men jeg gjorde det, og hun var begejstret for ideen. Hun kender nemlig også flere, der har været ramt af alvorlige hjernerystelser. Det er der mange der gør, har jeg opdaget i arbejdet med teaterlaboratoriet.

Strøm i hjernen
Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Foto: Nils Johansen

Men hun gik også med på det af andre grunde, chefen i regional udvikling i Region Midtjylland, for jeg arbejder med et helt særligt kulturområde, der er i kraftig vækst i Danmark. Vi kalder det for ”kultur og sundhed”. I denne artikel vil jeg ridse feltet op og bringe eksempler på, hvordan vi med kulturen kan hjælpe både individet og samfundet.

Sam-sygdomme og kultursygdomme

Kultur og sundhed er et tværsektorielt felt, der med kulturelle redskaber prøver at løse sundhedsmæssige udfordringer. Den største af de udfordringer er den eksplosive epidemi af mentale sygdomme, der har ramt den vestlige verden. Mentale sygdomme som stress, angst og depression udgør omkring 50 % af alle sygdomstilfælde i den vestlige verden, og det er for samfundet den dyreste sygdomsgruppe af alle.

Sygdomsgruppen kaldes blandt andet for sam-sygdomme. Det er sygdomme, der er forårsaget af fællesskabsfænomener som samvær, samarbejde, samliv og ikke mindst samfund. Det er altså kulturelt betingede sygdomme, der handler om den måde vi lever på, med vores familiekultur, arbejdskultur, forventningskultur, mediekultur og globaliseringskultur.

Derfor er det også oplagt at tænke, at disse kulturer kan bekæmpes med netop kultur.

Kultur giver livskvalitet

I Region Midtjylland støtter vi en række projekter, som har til formål at udbrede kunst og kultur til mennesker, der som følge af sundhedsmæssige problemer har svært ved at deltage i de eksisterende kulturtilbud. Det er for eksempel dans for Parkinsons-patienter, kor for KOL-patienter og læsegrupper for psykisk sårbare. Det gør vi, fordi den internationale forskning viser, at der er kæmpe sundhedsmæssige fordele for sygdomsramte, når de indgår i kulturelle og kunstneriske aktiviteter. Du kan læse mere i denne rapport fra England, som er førende på kultur- og sundhedsområdet.

Mange mennesker oplever en forhøjet livskvalitet, når de engagerer sig i kultur. Og kulturaktiviteter kan nedsætte patienters behov for medicin, dæmpe angst, øge selvtillid og social trivsel samt mindske depression og fremme deres evne til at slappe af og skabe håb for fremtiden. Der er også en række fysiologiske faktorer ved bestemte kulturaktiviteter; for eksempel kan Parkinsons-patienter få bedre kontrol over deres krop ved hjælp af musikkens rytmer, og korsang kan hjælpe lungesyge KOL-patienter til at lære at udnytte, den luft de har tilbage i lungerne.

Teater om hjernerystelser

For nylig støttede vi i Region Midtjylland et teaterlaboratorie om hjernerystelser, som teaterinstruktør Hanne Trap Friis organiserede med kunstnerisk assistance fra danser Bo Madvig, lydkunstner Birgit Løkke og videodesigner Jens Mønsted. Laboratoriet bestod af en række interviews med hjernerystelsesramte og eksperter, der bagefter blev fortolket af kunstnerne. Målet var at undersøge, hvordan vi kan bearbejde den stigende udfordring med problematiske og længerevarende hjernerystelser på en ny måde.

Strøm i hjernen
Teater freezeProductions Strøm i hjernen. Foto: Nils Johansen

Hanne Trap Friis, der selv har lidt af alvorlige hjernerystelser, har sat sig for at belyse de mentale udfordringer, der følger med en fysisk skade som en hjernerystelse. For eksempel, hvad skal man gøre, når man pludselig ikke kan leve det liv, man før var i stand til? Kroniske sygdomme er ganske vist fysiske i deres grundvold, men de mentale udfordringer, der ofte følger med, ændrer ved den, man er, den man kan være, og den måde omverdenen betragter og behandler én. Man må permanent eller i en periode omdefinere sig selv, og andre må omdefinere deres forventninger til én.

Under teaterlaboratoriet opdagede vi, at de hjernerystelsesramte, der deltog, kunne koncentrere sig i længere seancer end normalt. Det var bl.a. fordi, teatret havde taget hensyn til dem med dæmpet belysning og et lavt lydniveau. Og det var som om, at den kunstneriske form var mindre trættende for dem at overvære end en samtale eller et foredrag. Med det kunstneriske sprog kan vi formidle fortællinger på en måde, det normale sprog ikke kan. Med billeder, krop, musik og den klassiske litteraturs eksistentielle fortællinger kan en person, der kæmper med forandringer i sin selvforståelse bruge kunstens mystik og billeddannelse som et billede på egen oplevelse af uforklarlighed og splittelse.

Der var ingen forskere, der fulgte dette teaterlaboratorium, men der er skabt grobund for et nyt forskningsområde, der måske kan lette hverdagen for de mange, der kæmper med denne form for sygdom.

Ulighed i kultur

I Region Midtjylland har vi i en årrække interesseret os for ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen beskriver ulighed i sundhed som det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det vil sige, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sandsynlighed er der for, at de bliver syge og eller har højere dødelighed.

Samme skævvridende tendens lader til at være til stede inden for kulturen. Der er en klar sammenhæng, der viser, at folk, der deltager i kunst og kulturaktiviteter, er aktive i foreningsmiljøer og som frivillige, oplever større livskvalitet, er mindre syge og spiser sundere end folk, der ikke bruger kulturen. Det er årsagen til, at vi på kulturområdet i Region Midtjylland arbejder for at udbrede kunst og kulturtilbud til alle – også til de mennesker, der på grund af sygdom eller sociale udfordringer er afskåret fra det normale forenings- og kulturliv.

Nu er bolden så givet op til et fortsat arbejde på hjernerystelsesområdet. Hvad er det særlige kunsten kan gøre for disse mennesker? Hvordan kan vi skabe kulturelle fællesskaber, som hjernerystelsesramte kan indgå i, og hvordan kan vi skabe større forståelse for sygdommens mange komplikationer? De hjernerystelsesramte er naturligvis kun én gruppe ud af utroligt mange mennesker, der af den ene eller anden grund falder ud af samfundet. Derfor er der i høj grad brug for, at vi inddrager kunst og kultur, når vi skal løse tidens store menneskelige udfordringer.

Del artiklen

'Kultur skal bekæmpe kulturer'

Facebook