Sorg kan være rigtig svær at tale om – både for børn og voksne – nu sætter børneforestillingen Når jeg lukker øjnene bevægelser på den svære følelse for at gøre det lettere at tale om. Forestillingen kan opleves lørdag d. 23. marts på Zangenberg Teater.
Når jeg lukker øjnene er en fysisk forestilling for de 8- 11-årige, der handler om savn og sorg og det at miste. Vi bliver alle ramt af sorg på et tidspunkt i livet, men selvom vi alle går igennem den, kan den være rigtig svær at tale om. Derfor tager Gazart nu fat på emnet på en poetisk og fysisk facon, så det måske kan blive lettere at tale om.
Mørket og lyset
Når jeg lukker øjnene handler om to børn, der har mistet deres farfar, og hvordan de bearbejder deres sorg. De viser dobbeltheden i, hvordan det er at sørge. Det kan både være tungt og svært, men det kan også være en måde, hvorpå man mindes en person, man har holdt af.
”Det kan godt føles godt at sørge, fordi man mindes og husker alle de gode ting, man havde sammen med den person. Det er en måde at holde fast i personen på. Men det kan også være meget trist og tyngende at bære rundt på sorgen. Den er den dobbelthed vi gerne vil vise”, fortæller Tali Rázga, der står bag forestillingen.
Når ordene ikke rækker
Sorg kan være svært at snakke om, og nogle gange slår ordene ikke til, når man skal beskrive en kompliceret følelse. I forestillingen angriber Gazart emnet fra en mere abstrakt vinkel. Her bliver sorgen repræsenteret af et stort tæppe, der udgør scenografien. Ligesom sorgen er tæppet nogle gange mørkt og tyngende, og andre gange varmt og trygt. Nogle gange fylder det hele rummet, og andre gange kan det ligge i et hjørne som en bylt. Men sorgen er altid til stede.
”Jeg ville gerne lave en forestilling om sorg, fordi jeg gerne vil arbejde med de følelser som kan være svært at tale om, og sorg er en af dem, der er svære. Nogle gange slår ordene ikke til, og så kan vi i stedet sætte bevægelser på sorgen og skabe stemninger. På den måde kan vi alle sammen opleve sorgen i teaterrummet og øve os i sammen at tale om det, som er svært”, fortæller Tali Rázga.
