”En mands skrot – en anden mands skat” lyder mottoet i koreograf Kitt Johnsons nye børneforestilling Spoiiiiiiiiing, der bevæger sig i en magisk verden af skrald. Men hvorfor dette univers? Hvad skal publikum have med sig, og er der særlige hensyn til bevægelserne fordi det er til børn?
Når den prisbelønnede koreograf Kitt Johnsons nye børneforestilling Spoiiiiiiiiing får urpremiere på torsdag, bliver det i en verden af skrald og uden dans. Genren er ny-cirkus hvor det, med Kitts egne ord: “ikke er mødet med kroppens bevægelser i sig selv, der her er på spil. Men derimod mødet med et univers og en stribe forskellige materialer.”
Hvorfor blev du interesseret i netop et skraldeunivers?
“For fem år siden skabte jeg arte povera soloen POST NO BILLS, hvor alle kostume- og materialevalg var styret af et genbrugsdogme. Stærkt inspireret af den proces, besluttede jeg at gå all in på Spoiiiiiiiiing og give børn og deres forældre en magisk oplevelse af, hvordan skrald kan få nyt liv. Både grundkoncept og hele tilblivelsesprocessen er derfor defineret af dogmet om genbrug.”
“På en blæsende dag i februar 2019, drog performer Samuel Gustavsson, performer/musiker Sture Ericson og jeg således til Brøndbyvester Genbrugsstation – bevæbnet med skraldesække. Alt det skønne skrald, vi fandt dér, har vi siden suppleret op med eget skrald.
… Et voila: Intet er for ringe til en genoplivning, for slidt til en genfødsel eller for usselt til en genfortryllelse!
En erkendelse, vi har brug for i dagens verden – store som små!”
Hvad skal børnene have med sig, når de går derfra?
“Som instruktør kan du aldrig vide, hvad dit publikum tager med sig. Og heldigvis for det! Det er derfor det til stadighed er interessant at møde et live publikum. Hvert enkelt publikum kommer ind med sine helt individuelle behov for spejling, og det er din opgave at facilitere den proces i det ”her og nu”, som en live-situation består af. MEN, når det er sagt, så kan det måske være at lidt af vores kærlighed til materialer og øje for genanvendelighed vil smitte af. Hvem ved?”
Hvad gør du for at give dem den oplevelse?
“Jeg har valgt nycirkus-genren til denne forestilling. Og den form for nycirkus, som vi er landet i, kommunikerer meget umiddelbart, særligt til børn, med lethed, humor og teknisk ekvilibrisme.”
Hvad er den største udfordring ved at skabe en forestilling til børn kontra voksne?
“At skabe et værk er ALTID en udfordring. Det skal forblive tro mod sin intention og stadig være i stand til at kommunikere til et publikum. Den udfordring er den samme uanset om vi taler om børn eller voksne. Og i 2011 var jeg konsulent på børneforestillingen DET MAGISKE LYDCIRKUS, med Samuel og Sture på gulvet. Der fik jeg blod på tanden og er glad for nu atter at dykke ned i børneuniverset.”
Er der bevægelser/koreografier du ikke kan arbejde med, fordi du laver en forestilling til børn, og det er en forhindring?
“Bevægelser og koreografi er ikke i sig selv interessante. De er fartøjer for den dybere intention. Så det er valget af intention/koncept der i sidste ende ender med at definere bevægelserne. Og det der kommer, kommer – uagtet hvad du havde forestillet dig i udgangspunktet. Take it or leave it!”
Læs mere om forestillingen her