Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

Det Frie Felts Festival 2022 – i København og Aarhus

Det Frie Felts Festival er tilbage live efter sidste års online-festival. Det er syvende gang, at festivalen præsenterer de nyeste tendenser inden for Det Frie Felt i hele Danmark, og for første gang præsenteres der forestillinger i både København og Aarhus.

Det Frie Felts Festival finder i år sted fra den 1.-5. november 2022 hos TOASTER på Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning og på AFUK Scene i København. Anden del foregår den 25.-28. januar 2023 på Bora Bora og Åbne Scene i Aarhus.

Festivalen præsenterer nyskabende værker fra Det Frie Felt i Danmark og giver dermed et indblik i det kunstneriske potentiale, den samfundsmæssige nødvendighed og den både nationale og internationale styrke, som ligger i dette felt af scenekunsten lige nu.

LÆS OGSÅ: ISCENEs reportage fra festivalen 2021

DET FRIE FELTS FESTIVAL 2022
Amor Kærlighed Liebe Love med Cunts Collective. Pressefoto Det Frie Felts Festival.

Værker med humor og energi

Festivalen er baseret på et open call, og de indsendte værker er udvalgt af et skiftende kuratorteam, denne gang bestående af: performer og skuespiller Marina Popovic (NO), kunstnerisk leder, kurator og performancekunstner Andreas Constantinou (DK/IE/CY/UK) og dramatiker, dramaturg og kurator Gritt Uldall-Jessen. Kuratorholdet har i år lagt vægt på værker med humor og energi, der udgør en hyldest til forskelligheden, og som bryder med et tabu ved at vise det frem.

Således bliver galdesten til en fortællemæssig motor for Helene Kvint i performancen The Show Must Go ON!, strækmærker bliver gjort til et kunstnerisk materiale i det koreografiske værk W.O.M.B. af Julienne Doko, og sorg bliver gjort håndterbar ved at blive sat ind i en nuttet kontekst hos Beck Heiberg og Charlie Trier Laban i installationsperformancen Digging A Glittery Grave. Det allestedsnærværende spejl bliver til en konkret med- og modspiller på scenen hos koreograf Antoinette Helbing i værket The Mirror Project, eksistentielle spørgsmål om kunstnerens rolle i samfundet tages op i Annika KompArts koreografibaserede performance I am Mephisto, publikum bliver aktiveret som medskaber i den mundtlige fortælling True Story af Jon Bonnici og Satya Bhabha. 

DET FRIE FELTS FESTIVAL 2022
TOTAL INTERNATIONAL (LOKAL) #2 med Andreas Liebmann & Boaz Barkan. Pressefoto Det Frie Felts Festival 2022.

Formdiskuterende og eksperimenterende værker

Analog kultur som brevskrivning tages op, og den internationale kunstner står for skud med tanke på klimakrisen i værket TOTAL INTERNATIONAL (LOKAL) #2 af Andreas Liebmann og Boaz Barkan, post-covid-refleksioner om fællesskab undersøges i Boys* in Syncs værk Happy Vineyards, og rom-coms udsættes for et queeret blik i Cunts Collectives performance Kærlighed Liebe Amor Love. I Sew Flunk Fury Wits mixmedia-værk Metamorphosen bliver det muligt at opleve en dukke i menneskestørrelse, live operasang og et over hundrede år gammelt instrument, der er indkøbt til lejligheden, og i værket echoes af Ar Utke Ács får publikum mulighed for at interagere med en performativ installation, hvor følelsesmæssige tilstande gøres til genstand for en koreografisk undersøgelse af, hvordan følelser koreograferer os − deraf titlen på værket.

Størstedelen af de udvalgte værker har ikke tidligere været præsenteret i de to byer, og de har alle et formdiskuterende og eksperimenterende islæt. Festivalen giver mulighed for både at opleve nye unge talenter og ældre erfarne kunstnere fra hele landet; alle med vidt forskellige baggrunde, inspirationskilder, fagligheder og eksperimenterende udtryk. Værkerne i år er som altid valgt for at vise feltets nyskabende æstetiske samt genre- og formmæssige diversitet.

DET FRIE FELTS FESTIVAL 2022
Metamorphosen med Sew Flunk Fury Wit. Pressefoto Det Frie Felts Festival 2022.

Øst og vest for Storebælt

Arrangørerne af festivalen er glade for i år endelig at kunne gennemføre planerne om at udvide festivalen vest for Storebælt:

”Det er vigtigt at bidrage til en cirkulation af eksperimenterende scenekunst herhjemme og give publikum i de to byer mulighed for at se værker, de ellers ikke ville have samme mulighed for at se, samt at give kunstnerne mulighed for at nå længere ud med deres forestillinger. Visionen for os er på denne måde at give forestillingerne et længere liv, nå et nyt publikum og inspirere scenekunstmiljøerne i begge byer. Der er behov for synlighed af Det Frie Felt, og det har vist sig, at festivalformatet er godt til det, fordi værkerne præsenteres i koncentreret form og i en ramme. Nødvendigheden af at sikre adgang til scenekapacitet for Det Frie Felt er ikke blevet mindre, siden vi startede for over 10 år siden i forlængelse af vores kulturpolitiske engagement i vilkårene for Det Frie Felt. Derfor laver vi nu for syvende gang festivalen,” siger Gritt Uldall-Jessen og Erik Pold, der udgør den kunstneriske ledelse af festivalen og har været med på alle tidligere festivaler.

DET FRIE FELTS FESTIVAL 2022
I am Mephisto med Annika KompArt. Pressefoto Det Frie Felts Festival 2022.

Internationalt netværk

I forlængelse af festivalens ambitioner om at skabe opmærksomhed omkring Det Frie Felt og dets stærke potentialer, udviklingskraft og samfundsmæssige værdi ønsker festivalen ligeledes at skabe relationer, samarbejder og videndeling på tværs af landegrænser. Festivalen inviterer derfor til et branchefagligt seminar om ligheder og forskelligheder i Norden for Det Frie Felt, hvor tre aktører fra den nordiske scenekunstbranche medvirker i en paneldebat. 

Seminaret et arrangeret i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst. Der vil også være artist talks i både København og Aarhus, så kunstnere, kuratorer, producenter og andre aktører inden for scenekunsten kan mødes og udveksle med de inviterede internationale gæster. Ideen er at give mulighed for videndeling og at mødes om scenekunsten med henblik på eventuelle co-produktioner og at skabe gunstige vækstbetingelser for Det Frie Felt. For det er fortsat yderst nødvendigt at fremhæve og skabe scene- og mulighedsrum for Det Frie Felt i Danmark såvel som internationalt.

Læs mere og find programmet her.

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...