Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

Hvordan skaber vi en sammenhængende uddannelsesøkologi for cirkus? 

Det internationale er implicit i kunstarten, men cirkus bliver aldrig bæredygtigt nationalt, hvis der mangler led i fødekæden fra børne/ungeaktiviteter over forberedende og videregående uddannelse og videre ud i arbejdslivet. Det er Isabel Joly fra FEDEC og Anne Mette Nørskov fra Ørkenfortet enige om, og de peger begge på netværk som basis for udvikling og lobbyisme for en professionel cirkusuddannelse i Danmark. 

“Det er ikke et spørgsmål, om vi skal, og egentlig heller ikke hvordan. Kun om hvornår,” slår Anne Mette Nørskov, leder af Ørkenfortet, fast, da jeg spørger hende til status på arbejdet med en professionel cirkusuddannelse i Danmark. 

Hun har sammen med andre omkring forsøgsuddannelsen AMoC (2014-2018) arbejdet videre med at skabe politisk opbakning til en permanent, videregående uddannelse for professionelle artister. At det endnu ikke er lykkedes, skyldes forskellige uafhængige hændelser som COVID-19, skiftende kulturministre og udskiftning i ledelsen på Den Danske Scenekunstskole. 

uddannelse cirkus uddannelsesøkologi
Courtesy, AFUK. Foto: Andreas Bergmann Steen

Netværk er vejen at gå 

”Der var stor opbakning i 2018, hvor AMoC fik en supergod evaluering, og vi var klar med et læringsoplæg i samarbejde med scenekunstskolen, som den daværende kulturminister Mette Bock bakkede op om, og som jeg stadig mener, er den rigtige model. Samtidig blev musicalfaget lagt ind under skolen, så det var helt oplagt, men da skolen skulle rumme os for deres eksisterende midler, blev det ikke til noget på det tidspunkt. Nu er det en lobbyproces, hvor vi i et nationalt netværk arbejder for uddannelsen ved at skabe synlighed i samarbejde med bl.a. Udviklingsplatformen for Scenekunst,” fortæller hun. 

Det er den rigtige vej at gå ifølge Isabel Joly, direktør for FEDEC (European Federation of professional Circus Schools), netværk for cirkusuddannelser på forberedende og videregående niveau, som AFUK og Dansk Artistforbund er medlemmer af. 

”Vi hjælper gerne med oplæg og møder med beslutningstagere, så vi styrker vores medlemmers argumenter og forhandlingsmuligheder, hvis de vil starte eller udvikle en skole,” fortæller hun og peger også på, at artisterne selv kan være de bedste ambassadører ved at vise, hvad de kan, og klart udtrykke, at det ville være fint at kunne studere i Danmark. ”Det er et udmærket greb at spille de følelsesmæssige kort til politikere,” siger hun og understreger nødvendigheden i at arbejde strategisk kommunikativt med både interessenter og beslutningstagere for at skabe fokus på udviklingen af et bæredygtigt cirkusfelt.  

uddannelse cirkus uddannelsesøkologi
Courtesy, AFUK. Foto: Andreas Bergmann Steen

Første led i fødekæden vokser 

Isabel Joly opfordrer derfor til at bruge netværket i FEDEC – også til at skabe en sammenhængende uddannelsesøkologi, hvor de forskellige niveauer spiller sammen. AFUK er en anerkendt forberedelsesskole med højt niveau, der også gennem bl.a. Ørkenfortet har forbindelsen til aktiviteter for børn og unge, der er første led i den fødekæde, der er essentiel for at skabe et frugtbart miljø for kunstarten. 

”Helt banalt oplever jeg en voksende interesse for cirkus blandt børn og unge,” fortæller Anne Mette Nørskov. Det forklarer hun med kunstartens forandringskraft, der ikke er konkurrencepræget som mange sportsgrene er, men har det kropslige og fysisk ekstremt formående i sig på en anden måde. 

”Cirkus er kreativt og innovativt og i konstant udvikling. Det appellerer til mange unge, men hvis man ikke har noget at spejle sig i professionelt, bliver det aldrig bæredygtigt. Vi gør talenterne klar på AFUK, så de kan søge ind på videregående uddannelser ude i verden, og så bliver de ofte der. Det giver udfordringer for kompagnier og spillesteder her i landet, som ikke kan rekruttere mange nationalt baserede artister,” opsummerer hun udfordringerne med det manglende led i fødekæden mellem børn/unge og de etablerede danske kompagnier som DYNAMO og GLIMT Amager og den bredere scenekunstbranche, der også stadig åbner sig mere for artister.  

uddannelse cirkus uddannelsesøkologi
Courtesy, AFUK. Foto: Andreas Bergmann Steen

Det er skrøbeligt, når man ikke er i sin egen kultur 

Netop samspillet mellem niveauer er i fokus hos FEDEC, der skaber forståelse på tværs gennem to årlige møder og de træningsprojekter, der er deres primære aktivitet. 

”Vi skaber møder på tværs af sektorerne og monitorerer også både de forberedende skoler og de videregående uddannelser for at forventningsafstemme. I dag handler de videregående uddannelser ikke kun om cirkuskompetencer, men også om fx bevægelse, og det er frustrerende for de forberedende skoler, hvis deres studerende ikke har succes, når de går til auditions på de videregående uddannelser,” fortæller Isabel Joly og uddyber: ”Vi arbejder primært med det gennem ERASMUS-projekter, hvor vi skaffer midler til, at lærere kan rejse mellem skoler, hvor de lærer nyt og får netværk. Det får dem til at gro og skaber en bro mellem niveauerne, så fødekæden er implicit i vores arbejde”. 

FEDEC vil i 2023 dykke dybere ned i fødekædens sammenhæng, når de undersøger, hvor de studerende på de forberedende uddannelser kommer fra. 

”Vi har en oplevelse af, at mange studerende kommer via børne/unge-aktiviteter. Det er formentlig majoriteten, men de kommer også fra fx gymnastik. Vi vil gerne afdække tallene og det gør vi sammen med EYCO (European Youth Circus Organization), der er et netværk for nationale børne- og ungeaktiviteter i cirkus. Flere skoler i særligt Frankrig, hvor cirkustraditionen er meget forankret, men også i fx Spanien er langt fremme og integrerer både børne/unge-aktiviteter, forberedende og videregående uddannelser, enkelte i samarbejde med lokale universiteter, hvor cirkus fx tænkes sammen med kommunikationsdiscipliner”. 

Ofte kommer de studerende på de videregående uddannelser dog ikke fra lokalmiljøet, men fra andre lande, hvilket Isabel Joly ser både muligheder og udfordringer i: ”Kunstarten handler om at bevæge sig, det er dens DNA at rejse udenlands, så uddannelse i et andet land forbereder på arbejdslivet og sikrer skolernes eksistens, men sproget kan være en barriere for de studerende og det kan også være skrøbeligt for dem, når de er rejst hjemmefra og øver og øver uden at vide, om det fører til noget. Det er skrøbeligt, når man ikke er i sin egen kultur”. 

dynamo magazine 3 cirkus forside

Denne artikel er skrevet til DYNAMO Magazine #3 – Speaking of circus

Seneste

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef...

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritikredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

★★★☆☆☆ Hamlets stjerne – Shakespeare og astrologien i rodet whodunnit-historie

Hamletscenens leder Lars Romann Engel præsenterer atter en selvskreven forestilling, der gentænker Shakespeares værk i en mere nutidig kontekst med referencer til danmarkhistoriske lokaliteter....

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende støtte som lille storbyteater i København. Teatrets to ledere, Pelle Nordhøj Kann og Christine Worre...

Operachef Philipp Kochheim modtager H.C. Andersen Prisen 2024

Philipp Kochheim, der frem til 1. maj er operachef for Den Jyske Opera, modtager H.C. Andersen Prisen 2024 for sit arbejde med H.C. Andersens...