★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af lummer onkelhumor og en til det pinligt grænsende hyldest af kvinden i centrum, Lisbet Dahl.

Lisbet Dahl er en altdominerende stjerne i dansk revyhistorie. Derom kan ingen tvivl herske. At hverken hun eller James Price forlod Cirkusrevyen af egen drift efter sidste sæson er også velkendt. At det måske var på tide, tyder deres fælles projekt Tivolirevyen 2023 på.

”Alder er kun et tal,” lyder det i revyens afslutningsnummer, og det er da ganske vist, at alder i sig selv ikke er diskvalificerende. Det er det til gengæld, når man ikke har noget at bringe til bordet.  

Linda P er revyens lyspunkt

Det starter ikke fejende, men dog svagt lovende med brødrene Prices Det’ mit Tivoli bygget på de fem medvirkendes minder om Tivoli. Havens stemninger indfanges fint, men rammen forfølges ikke. Nicolai Jørgensen følger op med sin bedste scene i Vase & Fuglsangs Familieterapeuten, der jonglerer Jokke og mor synkront på telefon. Det er sjovt uden at være vanvittigt sjovt. Det samme gælder hans crooner-Sune, en variant på den klassiske Dansktop-figur, der i Carl-Erik Sørensens Ro på! kaster med toupeen og synger verdens kriser bort.

Linda P er revyens lyspunkt med sit sikre scenenærvær og sans for at sætte en punchline. Jeg lo for første og eneste gang af hendes Bollecoach. Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards tekst rummer ikke ligefrem en ny idé, men Linda P går flot i blandt andet Bente Eskesens fodspor og løfter teksten med kropslig deadpan-elegance. Hun viser også fin sans for det melankolske i brødrene Prices vise Mail til Putin, som hun må have overtaget i sidste øjeblik, da hun læser den op fra en iPad.

Bedaget humorkoncept og fade pointer

Andreas Bo gør sig mest i parodier og lumre karakterer, der på onkelhumorvis repeterer det bedagede humorkoncept, som Cirkusrevyen de seneste år har været fastfrosset i. Der er flere meget dygtige parodister på revyscenerne i disse år og med al respekt, når Andreas Bos Mette Frederiksen end ikke fx Merete Mærkedahls til sokkeholderne.

Carsten Svendsen, den gudbenådede revyskuespiller, får ikke meget plads og lykkes tilmed med at dræbe sit eget nummer, Det lykkeligste land, der i Aarhus Revyen under navnet Kyndelmissen crazygakket spiddede bede- og andre dage. Her er den omskrevet til en mindre skarp tekst i dialogform, hvilket aldeles punkterer crazy-amok-aspektet.

Krænkelser kommer vi ikke udenom, men hvor de fleste andre revyer i år har hævet barren og fundet nye, intelligente vinkler på det mangfoldige tema, får Tivolirevyen 2023 ikke rigtig fat. Nørrebroere og et geografisk uspecificeret pensionistpar støder sammen over ord, man ikke må sige, men pointen er fad og temaet bruges som så meget andet i denne revy ikke rigtig til et dybere perspektiv. Leif Maiboms Lizette er ikke ueffen, men Lisbet Dahls karakter kunne være hvem som helst, der er end ikke gjort forsøg på genkendelighed.

Centrum er mig

Lisbet Dahl har lavet virkelig gode Lars Løkke-parodier tidligere, og der er også gode takter i Carl-Erik Sørensens Løkke træf, hvor karakteren spaltes i professionel og privat med Linda P som den sidste. Men helt ærligt, kan man lave en parodi på en person, der ikke vil erkende, at vedkommendes tid er forbi, når man selv er ude i samme ærinde?

Måske kan man, da holdet tydeligvis er med på revanchetogtet. Det kulminerer med Linda P’s Hyldest til Lisbet Dahl, hvor hovedpersonen i centrum – ”og centrum er mig,” som det formuleres i Løkke træf – selv synger begejstret med og animerer salen til at gøre det samme. Lisbet Dahl fortjener hyldest, men den forurettede drivkraft, der har født Tivolirevyen 2023, løber som en stadigt mere pinlig undertone i en revy, der mestendels består af genbrug set bedre andre steder og pointeløse sketchs, der pavlosk griber i underlivet efter de lette, lumre grin.

Hele den triste sørgelighed toppes med en uskøn scenografi, designerkostumer, der sidder helt useriøst dårligt, og et godt orkester, der ikke får lov at vise, hvad de kan. Der er helt sikkert stadig tilskuere, der er til onkelhumor. Men Tivolirevyen 2023 er ikke bare plat og bedaget, den er trods de bravt kæmpende spillere decideret dårlig.