★★★★☆☆ Aarhus Revyen – skarpsleben satire og overlegen musikalitet

En ny udgave af Aarhus Revyen er på banen i en lidt svingende, men musikalsk overlegen version med et flot sammensat hold, der både mestrer den skarpslebne satire og diva-balladen.

Mikkel Schrøder og Christine Astrid overtog sidste år Rottefælden og gjorde den til Svendborg Sommerrevy, og nu er turen kommet til genoplivning af Aarhus Revyen, hvor de selv står på scenen sammen med Szhirley, Henrik Kofoed og Carsten Svendsen. Den første udgave af Aarhus Revyen er måske lidt hakkende og tekstligt svingende, men til gengæld moderne, musikalsk overlegen og charmerende velspillet.

IRMA – hjem til Aarhus?

Kapelmester Rasmus Friis Tvørfoss’ orkester og de to korsangere, Lene Nørrelykke og Anna Jessen, skaber vellyd fra start til slut. Lydmanden var ikke helt klar under åbningens hyldest til Aarhus klæge kælenavn, Smilets by, hvor lydbilledet mudrede voldsomt, og først mod slutningen af første del kom lyden på plads, så alle stemmer fortjent kom til deres ret resten af aftenen.

Første del blev afrundet med endnu en hyldest. Denne gang med Støttekoncert til hedengangne IRMA med hele holdet som ikoniske IRMA-piger. Bragende flot leveret medley, og selvom butikskæden næppe er hverken kendt eller elsket i Aarhus, mindede sangen os om, hvordan vi rangerer kriser på nærmest-fjernest-aksen. For hvem er der det nu, vi også identificerer med farverne blå og gul? Samme blik finder vi i Carsten Svendsens skarpe Så længe der er kaffe, hvor et udpluk af verdens presserende dårligdomme på mest danske puslingevis glemmes med en kop mokka.

Jeg mener det erotisk

Ensemblet lagde atter musikalsk sejt ud efter pausen med Poppen i toppen, hvor Birthe Kjærs sange bliver fortolket af Steffen Brandt, Jesper Binzer, Anisette, Lars Lilholt og Aqua-Lene. Ikke en revolutionerende idé i sig selv, men perfektioneret til sidste tangent, når teksterne sættes på melodier af de udvalgte fem fortolkere og leveres med lige dele parodi og musikalsk indlevelse. Forrygende underholdning.

Mere inderlig er Vase & Fuglsangs Curlingbarn, som Szhirley leverer som den lysende, fuldfedt syngende diva, hun er. En sang, der ligesom IRMA-hyldesten, har fokus på det nære i sin kritik af tidens familiestruktur, der hverken er nem for voksne eller børn.

Szhirley giver den også som en af de senere års faste indslag, influenceren med noget på hjerte. Hun står selv bag teksten i Sprogblomster sammen med Carsten Svendsen, der har bidraget med flere af revyens bedste tekster. Således også her, hvor Szhirleys karakter ”mener det erotisk”, mens hun tager ”paranoidbilleder” og sludrer om ”Forsvarets Eftersidningstjeneste” og andre af tidens hotte emner.

Skarpsleben, satirisk kyndelmissekat

Henrik Kofoed er skønt underspillet som auktionarius i Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards opdaterede version af Politisk auktionshus, som vi første gang så i Ganløse sidste år. Kofoed udbyder både radikale puslespil med syv brikker, der ikke passer sammen (det går til Lille Lars fra Nyhavn), psykisk terror og Paludans Bibliotek. Skarp satire med endnu mere bid end i Ganløse-versionen. Bid er der også i Vase & Fuglsangs Sam sam-råd om politisk ”sam sam-spil, sam sam-tale” og ikke mindst ”sort sam sam-vittighed,” som Henrik Kofoed og Mikkel Schrøder turnerer med brillans.

Helt enestående er Carsten Svendsen i egen tekst Kyndelmissen. Et sært oppusteligt kattedyr, der med stadig mere crazy-hysterisk stemmeføring ondulerer og afskriver samtlige helligdage, kirkelige som kommercielle. Så skingrende skævt og syleskarpt kan man også skære satire.

Aarhus er tilbage på revykortet

Det hele må naturligvis slutte med en omgang Spørg Aarhus, hvor Carsten Svendsen også trækker stikket hjem i en kostelig Jørgen Leth-parodi. Birgitte Næss-Schmidt har iscenesat i et lidt hektisk tempo, der nok skal finde et mere præcist leje efter et par dage. Rikke Juellunds scenografi opererer med det enkle i fint samspil med Lasse Spangenbergs mere opulente IRMA-piger og elegante diva-rober.

Aarhus har atter fået en revy, og selvom alt ikke lykkes denne gang, er der masser at bygge på for det initiativrige og dygtige direktørpar.