Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.
Dansk Teater har siden november 2023 haft en række medlemsmøder, branchemøder og en spørgeskemaundersøgelse, hvor de har afdækket behov og visioner i branchen i forhold til et bud på en samlende scenekunstreform.
Nu er de mange indkomne resultater analyseret og sammenfattet i et forslag til, hvordan en kommende scenekunstreform kan tage sig ud. Resultatet blev fremlagt på Scenekunstens Årsmøde i Skuespilhuset af Dansk Teaters direktør Peter Mark Lundberg og bestyrelsesforperson Mette Wolf.
Seks indsatsområder
Reformen omfatter seks indsatsområder, der skal bringe scenekunsten ind i fremtiden. Hvert indsatsområde reflekterer en række udfordringer baseret på branchens respons. Under hvert punkt er der udarbejdet en række ønsker fra branchen, der kan ses som konkrete forslag til, hvordan området kan udvikles.
Bæredygtige produktions- og arbejdsvilkår
Første indsatsområde handler om bæredygtige produktions- og arbejdsvilkår. Her er udfordringen blandt andet utidssvarende produktionsvilkår, utidssvarende tilskudssystemer og manglende inflationsregulering. Et af ønskerne fra branchen er derfor inflationsregulering af offentlige tilskud for at undgå̊ en udhuling af økonomien.
Udvikling af egnsteatre og små storbyteatre
Det næste forslag handler om udvikling af egnsteatre og små storbyteatre, hvor økonomien er presset, fordi der sker en udhuling af driftstilskud. Det gør det svært at tilbyde attraktive arbejdsvilkår. Branchen ønsker derfor en ensretning og forenklede vilkår for de to ordninger og en større statslig refusion til kommunerne for at øge incitamentet for at fastholde kommunale scenekunstinvesteringer.
Flere børn og unge skal møde scenekunsten
Reformforslagets tredje indsatsområde handler om, at flere børn og unge skal møde scenekunsten. Det skal fx ske ved en en-til-alle-ordning, hvor alle børn og unge skal møde scenekunst mindst én gang om året, og ved et kompetenceløft i folkeskolen gennem efteruddannelse af lærere i scenekunstpædagogik
Flere muligheder for frie grupper og scenekunstkompagnier
Fjerde indsatsområde er rettet mod frie grupper og scenekunstkompagnier. Her er en del af udfordringen en utilstrækkelig økonomi med for mange aktører om for få midler og desuden mangel på produktionsfaciliteter og scenekapacitet.
Nogle af ønskerne fra branchen omfatter derfor et løft af midler i Statens Kunstfond for at skabe plads til nye investeringer i kunstnerisk udvikling, flere muligheder for åbne scener og øremærkede midler til vækstlaget og dansen.
Styrket ledelse og bestyrelse
Indsatsområde nummer fem handler om styrkede ledelser og bestyrelser. Udfordringerne er øget kompleksitet i teaterdriften og tilfældig og uigennemsigtig sammensætning af bestyrelser. Branchen ønsker derfor en større gennemsigtighed i udpegninger ved hjælp af kompetenceprofiler og gennem krav om uddannelse i bestyrelsesansvar for at øge professionalismen blandt bestyrelserne.
Gentænkning af turneområdet
Sjette og sidste indsatsområde omfatter en gentænkning af turneområdet. Her peges på både økonomiske og ressourcemæssige udfordringer og mangel på teatre i alle egne af Danmark. Branchen ønsker derfor flere muligheder for forskellige arrangører, fx spillesteder, kunsthaller og kulturhuse, så scenekunst tilgængeliggøres i hele landet og desuden et gennemsyn af formidlingspuljerne.
Om scenekunstreformen bliver en realitet vides endnu ikke. Foreløbig ligger der et solidt og konkret grundlag, som præsenteres for politikere og den bredere offentlighed, når reformforslaget fremlægges på Folkemødet på Bornholm i midt juni.
