Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til de frie producenter i scenekunstfeltet. Udviklingsplatformen for Scenekunsts nye lokaler giver lidt flere muligheder for prøvedelen. Vi har talt med Signe Løve Anderskov fra cirkuskompagniet Cikaros, der for nylig havde et Tid i rum-forløb hos platformen.
Signe Løve Anderskov fra cirkuskompagniet Cikaros arbejder på en soloforestilling, som får premiere i 2025. Hun har netop haft et Tid i rum-forløb hos Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP), hvor hun i en uge arbejdede i husets lille black box, rummet The Pit.
Korte forløb rykker
Det kunstneriske udviklingsforløb Tid i Rum giver en uges fri adgang til et af UP’s prøvelokaler. Forløbet har fokus på kunstnerisk udvikling og man kan fx afprøve teknikker, skabe nye elementer eller udvikle kunstneriske ideer.
Signe Løve Anderskov arbejder for tiden med en performance lecture om cirkustræning, hvor hun bruger dokumentation fra 20 års håndstandstræning til at undersøge, hvad træning er: ”Jeg undersøger det både lavpraktisk og filosofisk, både biomekanisk og eksistentielt. Hvad er der på spil, når man står på hænder, og hvorfor træner mennesket?,” forklarer hun, der har oplevet forløbet hos UP som givende.
”Det er selvfølgelig virkelig kort tid bare at have en uge, men jeg fik overraskende meget ud af at være i et scenerum på et tidspunkt i processen, hvor jeg ellers ikke ville have prioriteret at have råd til prøvelokaler. Bare det, at jeg fik mulighed for at teste noget lys, afprøve nogle projektioner og mærke stemningen i mørket gav mig virkelig mange nye tanker at gå videre med,” siger hun og pointerer, at der også helt banalt sker noget med arbejdsgangen, når man har et kort afgrænset forløb.
Det ekstra
Når man har Tid i rum-forløb i UPs egne lokaler, er man ud over UP’s personale også dagligt i kontakt med de andre frie producenter, der bruger huset på forskellig vis i prøvesale og mødelokaler eller i kontorfællesskabet UP Workspace.
Signe Løve Anderskov nåede ikke at møde og snakke så meget med de andre kunstnere under sit forløb: ”Jeg har mest gået rundt derinde i min egen verden. En af dagene spiste jeg frokost med de andre i huset, og det er jo virkelig en gave at kunne det, når man ellers arbejder alene,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg kunne høre dem af og til, lidt korsang der, lidt lydprøver her, og det var rart at føle sig som en del af et arbejdsfællesskab. Det kan gøre noget fint for energien at fornemme andre også være i gang,” fortæller hun.
Et fundamentalt grundbehov
Manglen på prøvefaciliteter er en generel udfordring, som Signe Løve Anderskov nikker genkendende til: ”Det er jo et fundamentalt grundbehov at have plads til at skabe sine værker, det gælder for alle kunstformer. Som selvstændigt cirkuskompagni har man både brug for træningslokaler, prøvelokaler og måske kontor eller værkstedslokaler, og det er dyrt at finde optimale løsninger på det hele, fordi behovet også skifter fra sæson til sæson. Det er stressende at producere forestillinger, hvor man har alt for lidt tid i et prøverum, men det er ofte alligevel vores vilkår, fordi pengene er små og lokalerne få og dyre,” fortæller hun.
Hun kunne derfor også godt tænke sig lidt længere tid end den uge, Tid i rum-forløbet har. ”Selv om man får meget ud af en uge, ville det også være godt med lidt længere tid, fx 10 eller 14 dage. Hvis forløbet er længere, kunne man også overveje at inkludere muligheden for en form for uformel visning, open studio, eller lignende. Det kan være utroligt givende både at dele sine egne tanker og at opleve andres processer. Forestillingerne er jo nogle gange bare toppen af et isbjerg. Nedenunder gemmer sig en verden af materiale og viden, og det kunne være inspirerede at skabe et fællesskab omkring det,” lyder hendes opfordring til en fremtidig udvikling af forløbet.
Læs mere om Tid i rum hos UP her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.