Populært lige nu

Ny teaterleder søges til ZeBU

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2024 kl.12.00

Verden og Nordisk Teaterlaboratorium forandrer sig

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har gennem de seneste år gennemgået et generationsskifte, der har skabt konflikter mellem teatrets grundlæggerkreds og den nye ledelse....
Annonce

Cirkusprisen 2024 gik til Freddi Steckel

Den Danske Cirkuspris 2024 blev uddelt den 16. august i Cirkusmuseet i Hvidovre og gik i år til en af Danmarks ældste stadig aktive artister, nemlig den 74-årige klovn, Freddi Steckel, som har tilbragt hele sit liv i cirkusverdenen.

Annonce

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrakte fredag dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den
Danske Cirkuspris,
til Freddi Steckel, mens de øvrige priser blev fordelt med talentprisen til Garcia Brothers fra Cirkus Arena, prisen for bedste nummer til jonglørerne Strahlemann & Söhne fra Zirkus Nemo og indsatsprisen til Cirkusmuseet i Rold.

Cirkusprisen 2024
Cirkusprisen 2024 uddeles i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre. Foto Bent Hjarbo

Cirkusprisen 2024

Freddi Steckel er ældste søn af cirkusdirektør Frederik Schmidt, bedre kendt som klovnen Gugele, og hans
norskfødte hustru Dina. Frem til 1950 drev Frederik Schmidt Cirkus Brødrene Schmidt sammen med sin bror Arnold. Frederik tog derefter til Norge med sin familie, hvor de optrådte i Cirkus Empress i 1953,
1954 og 1955. Efter engagementet i Norge fortsatte Frederik Schmidt i mange år med sit klovnenummer
Gugele & Co, blandt andet bistået af fru Dina og børnene Randi, Freddi, Jacki og Heidi. De fire søskende
optrådte også selv, blandt andet under navnet 4 Steckels med et nummer, som utvivlsomt havde indbragt
dem en guld- eller sølvklovn i Monte Carlo, hvis festivalen havde eksisteret den gang. Mange husker endnu
nummeret fra Cirkus Benneweis, hvis forestillinger den gang blev vist i DR TV.

Freddi Steckel ændrede med årene sit nummer, og hans kaskadørnummer Steckel’s blev et af de
allerbedste på markedet. I 2004 turnerede han med Cirkus Dannebrog. I 2008 og 2009 kunne man opleve
ham i Cirkus Baldoni. I 2013 var han tilbage i Cirkus Dannebrog, denne gang som sprechstallmeister og
regissør. Hans seneste cirkussæson i Danmark var i 2018, hvor han turnerede med Cirkus Baldoni og havde direktøren René Mønster Baldoni som partner. De seneste sæsoner har han optrådt i Sirkus Jesper i
Kristiansand Dyrepark i Norge.

Cirkusprisen 2024
Garcia Brothers med diplom for Årets Talentpris. Foto Bent Hjarbo.

Årets talentpris til Garcia Brothers fra Cirkus Arena

Conor og Antonio Garcia på 17 og 21 år er sønner af Pablo og Vickki Garcia, som er kendt for deres
luftnummer med en rumraket. I årets Arena-forestilling oplever man ikke bare forældrene, men også
Antonio og Connor, der har deres helt egen entre med et af de flotteste og mest nyskabende
håndstandsnumre, vi nogensinde har set i en dansk cirkusmanege, vurderer juryen. Det er tanken at de to drenge på længere sigt skal overtage forældrenes nummer med rumraketten.

Annonce
Cirkusprisen 2024
trahlemand & Söhne er Årets bedste nummer. De ses her sammen med Inge-Mette Gudum, næstformand for Cirkushusets museumsforening, og Lotte Ramsing, formand for Danske Cirkusvenner. Foto Bent Hjarbo.

Årets nummer til Strahlemann & Söhne fra Zirkus Nemo

Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Strahlemann & Söhne fra Zirkus Nemo. Strahlemann & Söhne (Leif Gordon og Thomas Zeh) viser ifølge juryen et flot og særdeles underholdende nummer, hvor de jonglerer med kegler, mens de affører sig habit, slips, skjorte og bukser – for at slutte nummeret lige så ulasteligt klædt, som da de begyndte det. Sidste år optrådte de i Natcabaretten ved Aarhus Festuge. I år er det publikum i Zirkus Nemo, som begejstres over nummeret. Parret har optrådt sammen siden 1997.

Indsatsprisen til Cirkusmuseet i Rold

Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli overrakte årets indsatspris til Cirkusmuseet i Rold. Museet
er indrettet ved siden af Cirkus Miehes gamle vinterkvarter og ridehuset er Danmarks eneste bevarede
cirkusbygning i træ. Museet giver et indblik i cirkus som arbejdsplads i de seneste 200 år. En verden, der
bestod af meget mere end bifald og beundring fra publikum. På pladsen mellem museet og ridehuset er der
opstillet gamle cirkusvogne med forskellige udstillinger.

På museet kan man udover at se selve udstillingen også prøve kræfter med ægte artisteri. Store såvel som små cirkusinteresserede kan sminke sig som en rigtig cirkusklovn eller lave sine egne jonglørbolde og efterfølgende optræde i Cirkus Miehes gamle ridehus. I løbet af året afvikles der forskellige cirkusevents og foredrag. Desuden er der en aktiv skoletjeneste. Prisen blev på museets vegne modtaget af museumsinspektør Lykke Olsen og næstformand i Cirkushusets Museumsforening Inge-Mette Gudum. Prisen bestod af bestod af et maleri af Viggo Salting.

Kilde: Pressemeddelelse Den Danske Cirkuspris

Læs mere om prisen her.

Seneste

Dramatiker søges til Byens Stemmer i sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00

Musikdramatik med fri gruppe søges til sæson 2026/27

Ansøgningsfrist: 11. november 2024 kl. 12.00

Teater Momentum søger iscenesætter til national undersøgelse til sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Dramatiker søges til Byens Stemmer i sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00

Musikdramatik med fri gruppe søges til sæson 2026/27

Ansøgningsfrist: 11. november 2024 kl. 12.00

Teater Momentum søger iscenesætter til national undersøgelse til sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00

★★★★★☆ Popcorn – medrivende forestilling om hjælpsomhed og majskerner

Popcorn af Teater JaNejMåske er en sød og legende...

Replik fra Statens Kunstfond på kommentar af Louise Beck 

I det følgende svarer Gitta Malling, udvalgsleder for Statens...
Annonce

Dramatiker søges til Byens Stemmer i sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00

Musikdramatik med fri gruppe søges til sæson 2026/27

Ansøgningsfrist: 11. november 2024 kl. 12.00

Teater Momentum søger iscenesætter til national undersøgelse til sæson 2025/26

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2024 kl. 12.00