Institute of Interconnected Realities formår at integrere mange lag i deres tilsyneladende enkle performance, Forest Stages, hvor de inviterer ned i skovbunden og i trækronen til en sanselig refleksion af sted, sameeksistens og rødder.
Vi samles på en landevej nær Hårbølle på Møn. Jonathan Bonnici indrammer performancen med brudstykker af områdets historie. Den tusindårige, gamle skov, som vi snart skal besøge. Gravhøjen i det fjerne mod nordvest. Østerssøen, der forbinder os med verden. Digterne, der tidligere har skrevet og vandret her.
Solen i trækronerne
Vi trasker efter ham ind på gården. Titter ind i skralderummets gådefulde opstilling af trailer, stenbunke og tekande. Lader os omslutte af stemmer og trin på taget i det lille laderum, hvor vi første gang møder det skrøbeligt balancerende, hvide objekt, der i forskellige udformninger guider os videre over den høstede mark mod skovbrynet. I næsten tavs procession bevæger vi os i gåsegang under den (for en bybo) svimlende højblå himmel med de rasende skyer ført af dagens kraftige vind.
I næsten tavs procession bevæger vi os i gåsegang under den (for en bybo) svimlende højblå himmel med de rasende skyer ført af dagens kraftige vind
I skoven lægger vi os på hvert sit tæppe. Vinden følger os som kærtegn på huden, i en puslen i skovbunden og med sin riven i de lyse, grønne trætoppe højt over os. De svajer, bøjer og skaber lyd, men står dog alligevel solidt forankret. Solen brydes i kronernes dans i et forunderligt beroligende lysspil over os. Jeg synker hen i skovbunden, der former sig under mit tæppe, og ind i det omskiftelige billede over mig.
Som en bølge gennem os
Svage fløjtelyde blander sig med lyden af vinden og stiger stille i intensitet. Som en hvisken, der intensiveres og samtidig fortætter og åbner stedet for os i britiske SANTI RZ’s sart-skarpe soundscape. Bag en stamme anes en silhuet, fra jordbunden vokser et legeme op. Først i glimt i farver, der smelter ind i omgivelserne, men her en pink klædt hånd, her et ansigt formummet i et mønstret stof i Maria Folkmann Ipses fabulerende kostumedesign.
Langsomt kommer de frem, mødes i midten i en koreografi, der synes at vokse ud af interaktionen med stedet. Som rødder, der skyder op af jorden, vrider de sig om sig selv og hinanden, og går i ét med skovens egne elementer.
Som rødder, der skyder op af jorden, vrider de sig om sig selv og hinanden, og går i ét med skovens egne elementer
De kommer imod os og bevæger sig som en bølge gennem os. En ligger i favn, en anden dvæler op ad stammen, en tredje læner sit hoved mod en skulder. En efterlader en knortet gren, en anden balancerer en lang pind. Da vi mister dem af syne i skovbrynets krumning, hopper en hare den modsatte retning i periferien af vores midlertidige cirkel.
Skovbundens magiske favntag
Småsludrende bevæger vi os tilbage til gården, hvor snakken fortsætter på kryds og tværs til mad og bål, mens den sansede performance får lov at sætte sig i krop og sind. Det er et godt greb, der forankrer performancen, og samtidig tilfører endnu et sanseligt lag med et veltilberedt måltid, der ligner og dufter af skovbund.
Snakken fortsætter på kryds og tværs til mad og bål, mens den sansede performance får lov at sætte sig i krop og sind
Forest Stages er egentlig en ret enkel performance, der formår at integrere mange refleksionslag og udtrykselementer i en fint komponeret vandring, der koncentreres i skovbundens magiske favntag og forening af natur og kultur, og blidt-praktisk gøres kollektiv i kredsen omkring bålet.
Se forestillingstrailer her.
Idé og iscenesættelse: Jonathan Bonnici, Marie-Louise Stentebjerg og Ida-Elisabeth Larsen. Lyddesigner: SANTI RZR. Kostumedesigner: Maria Folkmann Ipsen. Scenograf: Balz Isler. Kok: Line Bangsbo. Producent: Carlos Calvo.
Performere: Jonathan Bonnici, Kitt Johnson, Ida-Elisabeth Larsen, Marie-Louise Stentebjerg og Paolo de Venecia Gile.
Forest Stages blev opført over tre weekender i forår/sommer 2024. Oplevet den 25. august 2024.
