En ny by får form under årets Tårnby Park Performance Festival. Økocity 2.0 hedder byen, som danner rammen for performances, debatter og fællesskabsaktiviteter, hvor deltagere og kunstnere sammen kan debattere og undersøge rum og ideer for fremtidens byrum og samfundsstrukturer. Festivaldirektør, Andreas Liebmann, fortæller om åbenhed og refleksion om sameksistens, som nogle af de tanker, der ligger til grund for årets festival.
Hvad er det for et sted, I skaber for jeres festival?
“Vi bygger en skitse af en by på en tom græsplæne bag Tårnby Station, lige på toppen af Øresundstunnelen. Selve byen Økocity 2.0 konstrueres i den første uge og alle inviteres til at være med. Hjælpe til at bygge, hjælpe med at diskutere, hjælpe med at nyde.
Konstruktionen af selve byen er en del af festivalen. Vi forventer, at folk slutter sig til os i byggeprocessen og indgår i refleksionen omkring, hvordan en by skal se ud. Hvordan skal et samfund se ud? Og hvad er vores værdier?
I anden uge bliver denne by rammen for shows, debatter og forskellige inddragende aktiviteter som en åben mikrofon, hvor folk inviteres til at dele deres syn på økologi og fremtiden”.
Hvad er publikums rolle i Økocity 2.0, og hvordan interagerer vi med værket?
“Da vores by også er en offentlig performance, har det indflydelse på naboer og forbipasserende. De bad ikke om, at denne by skulle optræde i deres nabolag. Vi har allerede stødt på små sabotagehandlinger, som vi forsøger at se som en måde, hvorpå folk kan udtrykke sig. Selvom vi ikke ønsker sabotage, erkender vi, at et tilbud som vores fremkalder en mangfoldighed af reaktioner, og vi er nysgerrige efter at se, hvordan dette vil udvikle sig.
Borgerne deltager, som medskabere af byen, kunstnerne som billedskabere og publikum som aktører, der interagerer med byen”.
Hvilke ønsker har I med byen?
“Festivalen kan måske bedst beskrives som forskning i modsætninger. Vi opfordrer til at dele forskellige synspunkter, og det håber vi, byen indbyder til.
Området er præget af markante kontraster. Økocity 2.0 ligger på toppen af Øresundstunnelen, hvor folk kører til Sverige og lufthavnen. Det er blevet boret ind i et rigt arkæologisk sted, hvor arbejdere afslørede artefakter, der går tilbage til stenalderen. Nu kører forurenende biler dagligt gennem bakken. Til den ene side ligger Tårnbys gamle bydel med Tårnby Kirke og et par hyggelige gule huse i bondestil. Lige bag dem ligger et industriområde, en tankstation, en privatskole i en tidligere industribygning og en børnehave i, hvad jeg gætter på, er quick-fix-arkitektur fra 60’erne. På den anden side ligger Tårnby Torv: et kondemneret område, der er solgt til AP Pension og skal genopbygges.
I dette spændingsmiljø, hvor jeg ofte føler, at spændinger skal skjules, selvom de er så tydelige, kan festivalen ses som et reflekterende rum, et tilknytningssted, et skridt til side, hvor der kan skabes nye møder med andre og deres ideer”.
Hvordan har du kurateret festivalprogrammet? Og hvordan interagerer værkerne med selve “byen”?
“Vores program er delvist kurateret relationelt og delvist tematisk. Performancen Pompeji handler om byen Pompeji, og udforsker forbindelser mellem fortid og fremtid. I A Garden for Now behandles spørgsmålet om natur, mennesker og teknologi, mens Græder ved havet er et installationseksperiment, der engagerer sig i transnationale samarbejder og dykker ned i rødderne til de katastrofer, vi i øjeblikket står over for – ikke fra et miljømæssigt perspektiv, men mere fra et historisk og politisk.
Vi inviterer også Birgitte Skands og hendes stedsegrønne In Duo With Earth til festivalen. Vi har vist denne forestilling i forskellige versioner over de sidste to festivaler, fordi vi stræber efter at skabe langsigtede relationer med kunstnere og ikke kun er et udstillingsvindue for de nyeste trends.
For os er det vigtigt ikke kun at betragte økologi i snæver forstand, men også at se vilkårene for selve kunstfremstillingen som et afgørende og meget sammenhængende arbejdsområde.
Derudover er det ikke lykkedes os at få fuldfinansieret festivalen. Så den økonomiske situation er med til at skabe vores program. Vi måtte aflyse nogle kunstneres deltagelse. Nogle kunstnere har valgt at optræde uden finansiering. Vores residency-kunstnere præsenterer deres processer uden honorar, men med strukturel støtte fra os. Til gengæld giver vi dem så vidt muligt et godt arbejdsmiljø samt rum og tid til øvning. Dette er ikke ideelt. Normalt vil vi gerne betale vores kunstnere ordentligt. I år var det ikke muligt i alle tilfælde, så vi navigerer også i et felt med mange modsætninger og disse modsætninger former vores kuratering af festivalen”.
Hvad kan performanceformatet, som er unikt, og hvad kan det tilbyde os i denne proces?
“Performancekunsten arbejder med modsætninger, den accepterer modsætninger. Den skaber ikke en pæn utopi om en grøn fremtid, men eksperimenterer i stedet med løse ender og åbne tråde. Jeg synes, det er et ret realistisk billede af, hvor vi er. I går skrev nogen på et af vores skilte: “Fuck Øko. Klimaforandringerne eksisterer ikke, det er kun et hysterisk forsøg på at overtage magten i verden.” Når jeg ser denne besked på vores kunstskilte, ved jeg, at der er en virkelig person i nabolaget, som tog sig tid til at udtrykke sig”.
Hvad håber du, deltagerne vil tage med, og hvad har tidligere deltagere taget med fra festivalen?
“I vores bedste stunder har festivalen skabt et rum af åbenhed, nysgerrighed, et ikke-perfektionistisk sted for kunstneriske og sociale eksperimenter. For kunstnerne er det et rum, hvor de virkelig kan prøve noget nyt foran et interesseret publikum, hvoraf mange aldrig har set et nutidigt performancerum. I et kommercialiseret felt af konkurrence kan denne atmosfære gøre dig glad.
I slutningen af dette års festival vil Tårnby Park Studio skabe Historien om Økocity 2.0, hvor vi vil forsøge at kortlægge, hvad der kom ud af dette års begivenheder”.
Tårnby Park Performance Festival og Økocity 2.0 afholdes 2. – 13. September 2024. Se mere her.
