Populært lige nu

Mindeord for Helle Fuglsang

Performancekunstner, leder af Wilma Version og medlem af bestyrelsen i Uafhængige Scenekunstnere Helle Fuglsang døde pludseligt på årets sidste dag. Det er kun få...

Nedtællingen er i gang – snart åbner Copenhagen Contemporary Circus College

Cirkusmiljøet i Danmark har sukket efter en videregående uddannelse, siden forsøgsuddannelsen AMoC trods særdeles gode resultater og evalueringer ikke blev videreført i 2018. Rygterne...
Annonce

★★★★☆☆ Cirkus Arena – flot, klassisk jubilæumsforestilling

Cirkus Arena fejrer sit 70års jubilæum med en flot kavalkade af verdensberømte artister fra hele verden. Det er klassisk cirkuskunst og det er både flot og vildt imponerende.  

Annonce

Cirkus Arena fejrer sit 70års jubilæum i år. Det er i sig selv er en imponerende bedrift at holde så stort et kunstnerisk foretagende kørende i så mange år, og man må håbe, de holder i fremtiden. Cirkus er en ganske særlig kunstart og jeg bliver hvert år så rasende imponeret over de mange artister, som vier deres liv til at kunne give os de mest halsbrækkende og fysisk flotte numre.

Los ortiz i dødshjulet Foto: Cirkus Arena
Los Ortiz i dødshjulet i Cirkus Arena. Foto: Cirkus Arena

Jeg måtte kigge væk

Årets jubilæumsforestilling byder på en kavalkade af tidligere års verdensberømte artister. Det er flot og imponerende, men også holdt i en gammeldags stil, som ikke nødvendig appellerer så meget til børn, som mange af Arenas tidligere forestillinger har gjort.

Den rekordsættende jonglør Michael Ferreri er retur med sine ti vilde bolde i turbulent bevægelse. Trapezduo Costache fascinerer igen med deres balancer, hvor de bærer hinanden i tænderne. Linedansertruppen Los Ortiz brillerer med balancekunst oppe under teltdugen og en syv personers pyramide. Det har de gjort før, men det er lige imponerende hver gang, ligesom deres dødsforagtende nummer Dødshjulet.

Jeg måtte kigge væk, da to af truppens medlemmer løb rundt på ydersiden af et stort svingende hjul – vel at mærke uden sikkerhedsliner. Her er live-artisteri, så hjertet banker.

Annonce

Og det er nok også nødvendigt. For cirkus har fået hård konkurrenter i talentshows på tv, hvor de deltagende artister ofte præsterer på ret højt niveau. Derfor var det en kæmpe glæde at opleve den femtenårige Gabriel Dell’Acqua, som gav et sug i maven, da han udfordrede fysikkens love med sit overvældende flotte og æstetisk smagfulde håndstandsartisteri.

Den 15årige håndstansartist Gabriel Dell'acqua Foto: Cirkus Arena
Den femtenårige håndstandsartist Gabriel Dell’acqua i i Cirkus Arena. Foto: Cirkus Arena.

God stemning

Bubber og Malene Quist er igen sprechstallmeisterduo. De er søde sammen og skaber et godt afsæt for en let og rar stemning. Bubber forklarer, som han altid gør, hvordan artisterne udfører deres særligt svære tricks, så vi forstår sværhedsgraden og får skærpet opmærksomheden.

Annonce

Malene Quist spæder til den gode liveoplevelse med en stærk vokal og kendte sange fra det danske sangkatalog af klassikere som Kim Larsen og Nanna. Sangene svinger godt sammen med det fremragende orkester og fremføres under cirkusnumrene. Hun synger fx Tøsedrengenes Indianer, da seks store frieserhingste maser sig ind i manegen.

Et, i øvrigt, lidt mærkværdigt dyrenummer, da de store heste har svært ved at finde plads til bevægelse i manegen. Hestene kan heller ikke så meget andet end at dreje rundt om sig selv og hinanden et par gange. Det er ikke imponerende og det er også længe siden, at lange piske med hårde smæld har været hyggeligt som hestetræningsremedie.

Karsten Berdino og hans seks frieserhingste. Foto: Cirkus Arena
Karsten Berdino og hans seks frieserhingste i i Cirkus Arena. Foto: Cirkus Arena

Et flot klassisk program

Det er et flot jubilæumsprogram af klassisk cirkuskunst, som Arena har samlet i år, og det er en kæmpe glæde at opleve cirkusartisteri af så høj kunstnerisk kvalitet. Det kan undre lidt, hvorfor der ikke er mere i børnehøjde som fx tidligere års robotbreakdance eller freestyle BMX-ryttere.

Men i år har Cirkus Arena valgt den klassiske form, og det er en imponerende og flot oplevelse.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør for udvikling og ISCENE Live. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er juryformand for Årets Reumert.