Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

Toaster modtager ny fireårig bevilling – København skal være knudepunkt for performancekunst

Toaster-samarbejdet mellem Husets Teater og Den Frie har modtaget en ny fireårig bevilling fra Statens Kunstfond. Med denne støtte kan Toaster skærpe sin profil som Danmarks førende platform for performancekunst og fortsætte sit arbejde i krydsfeltet mellem scenekunst og billedkunst, meddelte parterne torsdag.

Annonce

“Det er en stor glæde, at Toaster bliver forlænget. Nu kan vi fortsætte vores arbejde med at udvikle performancefeltet og synliggøre de selvproducerende kunstnere og grupper. Toaster giver os mulighed for at afprøve nye formater og overraske publikum, og det er alt sammen med til at skubbe til, hvad scene- og billedkunst er, og hvad vi kan forvente, når vi går ind i et teater eller en kunsthal,” siger Liv Helm, teaterchef på Husets Teater.

Plakat STATEN af fix&foxy og TOASTER. Foto: fix&foxy.
Netop nu spiller teaterserien STATEN af fix&foxy og TOASTER forskellige steder i København. Foto: fix&foxy.

Fire år med eksperimenter og kunstnerisk udvikling

I de seneste fire år har Toaster markeret sig som en eksperimenterende platform for krydsfeltet mellem teater, performance og billedkunst. En række danske og internationale kunstnere, herunder Filip Vest, Jules Fischer, DANSEatelier, Martin O’Brien, Jessie Kleemann, Maria Metsalu, Teo Ala-Ruona, The Other Eye of The Tiger, Marina Otero, Ligia Lewis, Thjerza Balaj, Eve Stainton, Ville Laurinkoski og mange flere, har bidraget til Toasters mangfoldige program. 

Med den nye bevilling ser Toaster frem til at skærpe profilen yderligere ved at fokusere på at være en spydspids for performancekunst i Danmark og introducere publikum for flere nye kunstnere.

Toaster har også opnået anerkendelse på tværs af kunstscenen. I 2021 modtog Toasters åbnings-forestilling Another Map to Nevada prisen som ÅRETS KUNSTBEGIVENHED, uddelt af AICA – Den danske kunstkritikerforening, hvilket cementerede Toasters position som en af de mest innovative aktører inden for performancekunst i Danmark.

Annonce
logen husspektakel toaster
Logens workshop Salon Monstrum var under Husspektakel en af de tidlige forestillinger på TOASTER. Foto: Nathalie Mellbye

Et unikt samarbejde mellem to kulturinstitutioner

Samarbejdet mellem Husets Teater, kendt for sine store skuespilpræstationer og moderne klassiker-fortolkninger, og Den Frie, et historisk forankret centrum for dansk og international samtidskunst, er enestående i sin struktur og tilgang og har skabt en unik platform for performancekunst. Kombinationen af de to institutioners forskellige fagligheder har vist sig at være et stærkt udgangspunkt for nyskabende performanceværker, der udfordrer traditionelle genreopdelinger, og med Toaster samles kræfterne for at løfte performancefeltet til nye højder.

“Det er helt unikt, at et teater og en kunsthal arbejder sammen om at understøtte performance, og det tætte samarbejde har virkelig udvidet vores udsyn og forståelse for performancefeltet, som er under vild udvikling i disse år. Med den nye bevilling kan vi fortsat præsentere værker, der undersøger og udfordrer grænserne mellem teater og billedkunst. Vi glæder os til endnu fire år med kunstneriske eksperimenter og publikumsmøder,” udtaler Marianne Torp, direktør for Den Frie.

Annonce
Miriam Frandsen, Kurator, dramaturg og projektleder for TOASTER. Foto: Camilla Winther
Miriam Frandsen, Kurator, dramaturg og projektleder for TOASTER. Foto: Camilla Winther

Bæredygtighed, diversitet og fair arbejdsforhold 

Toaster arbejder også for at skabe bedre vilkår for kunstnere i det frie felt. Med den nye bevilling kan platformen fortsat tilbyde kunstnerisk udvikling, teknisk understøttelse og bedre arbejdsmuligheder. Dette arbejde blev i 2024 anerkendt med en nominering til FAIR PRACTICE SCENEKUNSTPRISEN, som hylder gode samarbejdsmodeller mellem scener og kunstnere.

Et nyt samarbejde omkring Thoravej 29, initieret af Bikubenfonden, hvor Toaster indgår som samarbejdspartner, er ligeledes med til at muliggøre mere stabilitet, ro og fordybelse for kunstnere.

“Performancekunstnere har traditionelt været rock and rollers, der har klaret alle aspekter af deres praksis selv. Det er vigtigt, at der er tid, rum og ressourcer til kunstnerisk udvikling. Derfor er jeg utrolig glad for den nye bevilling, som kan bidrage til at give performancekunstnere bedre forhold og rammer til at udvikle deres kunst,” siger Toasters projektleder og kurator Miriam Frandsen.

Acting In & Out
Publikum ved Følsomt Broderis kollektive manifestation under festivalprogrammet Acting In & Out på Toaster i 2024. Foto Søren Meisner.

Fremtidige satsninger: Stor performancebiennale hvert andet år

I de kommende år vil Toaster samle erfaringerne fra tidligere succesfulde performancefestivaler om Managing Discomfort og Acting In & Out samt performanceprogrammer integreret i udstillinger, som det var tilfældet med Artificial Optimism.

I foråret 2026 lanceres en ny, stor performancebiennale, der vil finde sted samtidig på både Husets Teater og Den Frie, og vil være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år. Biennalen vil både præsentere danske og internationale performances og sætte København på landkortet som en væsentlig scene for performancekunst.

Kilde: Informationsmateriale Toaster.

Seneste

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...

Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama i Diamanten den 16. november tages et nationalklenodie under kærlig behandling fra historisk perspektiv til kreativ...