Populært lige nu

Annonce

Københavnerbaseret kunstnerduo vinder Nordic Award under Lumen Prize 2025

Prismodtagerne af Nordic Award under Lumen Prize for Art and Technology 2025 er den canadisk-svenske koreograf Dorotea Saykaly og den danske filminstruktør, Emil Dam Seidel, der modtager prisen for deres immersive, holografiske danse- og filminstallation, Telos I. Det skriver STUDIO ved Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel i en pressemeddelelse.

Annonce

Lumen Prize er grundlagt i 2012 og arbejder for at fremhæve de innovative muligheder i teknologi­dreven kunstnerisk skaben. Det er en anerkendt global platform for kunstnere, der udvikler nye visuelle sprog i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. Lumen skaber mulighed for, at kunstnerne kan deltage i udstillinger, bestillingsværker og events til kunstinstitutioner og offentlige rum over hele verden.

Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kunstsilo.
Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kunstsilo.

Lumen Prize

Lumen Prize arbejder med en stringent bedømmelsesproces i to faser. En international udvælgelseskomité shortlister værkerne, der derefter vurderes af en jury bestående af markante skikkelser inden for kunst, teknologi og kultur. Til sidst udpeger juryen vinderne – herunder Nordic Award – som hylder banebrydende værker, der forener kreativitet og innovation.

Med over 2.200 indsendte værker fra 71 lande kunne The Lumen Prize i år fejre 99 nominerede, visionære værker i den stadigt voksende udvikling indenfor kreativ teknologi. Skaberne bag Telos I, Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel siger til pristalen:

“At vinde Lumen Prize Nordic Award betyder enormt meget for os – det er en anerkendelse af vores vedvarende undersøgelse af kropslighed, perception og empati. Vi lever i en tid med overvældende acceleration – teknologisk, politisk, miljømæssigt – og vi oplever en voksende adskillelse fra vores kroppe, fra hinanden, fra virkeligheden. Med Telos I ønskede vi at skabe et helligt rum, hvor kroppen kan genfødes, og hvor empatien kan genfindes, og vi er dybt taknemmelige over, at Lumen Prize har anerkendt dette arbejde…”

Annonce
Telos ! af Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kristoffer Engholm Aabo og Steffen Johansen.
Telos ! af Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kristoffer Engholm Aabo og Steffen Johansen.

Om Telos I

Bag Telos I ligger idéen om, at efterhånden som kunstig intelligens udvikler sig mod superintelligens, kan vi mennesker – som en mulig konsekvens – være på vej mod udryddelse. Hvis det skulle ske, hvad vil vi så have givet videre om det menneskelige til en kunstig, digital skabning?

Telos I er en holografisk mixed-reality-installation. Værket forener film og dans og udforsker et mytisk landskab i den digitale tidsalder, hvor kunstig intelligens, skabt til at assistere menneskeheden, pludselig befinder sig i et ukendt tomrum efter menneskets forsvinden.

Annonce

Telos I placerer sig i en ny kategori af “oplevelsesbaseret sci-fi” – uden VR-headsets eller andre apparater. Værket tilbyder en personlig interaktion i et mørklagt rum, hvor deltagerne omsluttes af et atonalt lydlandskab. Det eneste fikspunkt er en sort monolit, der ender i en glaspyramide midt i rummet. Fanget i pyramiden toner et holografisk motiv af en krop frem. Når deltagerne bevæger sig rundt om pyramiden, kan de frit udforske fire narrative spor, knyttet til forskellige evolutionære lag.

Telos ! af Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kristoffer Engholm Aabo.
Telos ! af Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel ved pristalen. Foto: Kristoffer Engholm Aabo.

Om kunstnerne

I krydsfeltet mellem koreografi, audiovisuelle medier og installation markerer Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel sig indenfor samtidskunsten. De ønsker at overskride det intellektuelle og vække beskuerens instinktive, kropslige intelligens og siger: “Vi skaber oplevelser, der flytter folk ud af hovedet og ind i kroppen.

I 2024 blev duoen, af Wayne McGregor, inviteret til at skabe det koreografiske værk Lethe – A Search for the Waters of Oblivion til La Biennale di Venezia Danza College. Samtidig blev Telos I nomineret til prisen Best Immersive Work Award ved den 77. Festival i Cannes. Senere blev værket udvalgt til Best of Immersive Experiences ved den 81. Internationale Filmfestival i Venedig.

Kilde: Uddrag fra en engelsk pressemeddelelse af STUDIO – Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel.


Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Årets Fair Practice Scenekunstpris gik til Vendsyssel Teater

Fair Practice Scenekunstprisen blev i fredags uddelt for anden...

Kulturministerens kvalme

Palæstinas kunst og kultur angribes systematisk. Hvornår reagerer vi?...

Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en sekretariatschef

Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en kompetent og ansvarsbevidst...
Dorte Grannov Balslev
Dorte Grannov Balslev
Journalist, kritiker og redaktionssekretær på ISCENE. Fagansvarlig på Lex.dk. Lang erfaring med udvikling af scenekunstprojekter i inkluderende formater. Forfatter til undervisningsmaterialer om scenekunst på Forlaget Alinea. Underviser i scenekunst og arkitektur. Cand.mag. i musik- og dansevidenskab.

Årets Fair Practice Scenekunstpris gik til Vendsyssel Teater

Fair Practice Scenekunstprisen blev i fredags uddelt for anden gang. Prisen er inspireret af det hollandske Fair Practice Code, men tilpasset danske forhold af de...