Populært lige nu

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...
Annonce

Tretten kunstneriske talenter bliver en del af karriereprogrammet

Statens Kunstfond har igen i år udvalgt en række kunstnere på tværs af alle kunstområder, som nu bliver en del af karriereprogrammet Den Unge Kunstneriske Elite (DUKE), skriver fonden i en pressemeddelelse i dag.

Annonce

Karriereprogrammet har til formål at hjælpe unge talenter med at udvikle deres kunstneriske virke og fremme deres karriere nationalt og internationalt. De 13 kunstnere, der fordeler sig inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, film, arkitektur samt kunsthåndværk og design, bliver en del af det to-årige kunstneriske udviklingsprogram.

”Vi har i år set mange ansøgere, der arbejder tværæstetisk og med flere kunstarter. Kunstnere, der mener, at store og komplekse temaer kræver nye greb og en udfordring af deres egen faglighed. Flere tager samtidig udgangspunkt i lokale traditioner, og mange går i dialog med både deres egne og materialernes grundressourcer. Blandt dette års DUKE-modtagere er der en klar bevidsthed om, hvor netop deres kunstneriske karriere skal bevæge sig hen, og hvordan det skal gøres. Det ser vi blandt andet i nogle rigtig gode konsulentvalg,” udtaler udvalgsleder, Chris L. Halstrøm.

Blandt de tretten udvalgte kunstnere finder vi hele tre, der helt eller delvist beskæftiger sig med det scenekunstneriske felt.

Det Frie Felts Festival Aarhus
Elise Reine er blandt de udvalgte, Her hendes The Shedding på Det Frie Felts Festival Aarhus 2025. Pressefoto.

Cirkus og ny dramatik

Elise Reine er frontfigur inden for eksperimenterende cirkus for voksne. Hun har sit helt eget personlige udtryk og mange spændende værker bag sig. Reine forener sin håndværksmæssige kunnen inden for cirkus med stærke narrativer, der rummer psykologisk dybde. Hun har en særlig opmærksomhed på det normnedbrydende og sårbare. Reines mål med DUKE-forløbet er at udvikle sin kunstneriske praksis og gøre den synlig og tilgængelig for både samarbejdspartnere og publikum. Sammen med konsulent Kitt Johnson vil hun styrke forbindelsen til det nordiske og internationale felt inden for eksperimenterende cirkus.

Annonce

Nanna Cecilie Bang er dramatiker, instruktør og skuespiller. Hun skriver og performer sine egne værker, og hun har en helt særlig plads i den danske scenekunstbranche. Bang arbejder med et frit udtryk og har formået at bevare sin egen stemme, selv når hun sættes ind i store produktionsmaskiner. Hun skriver stærkt; materialet er blottet, råt og af høj kvalitet på samme tid. Hun er kompromisløs og skaber kunst af nødvendighed. Med Marie Mors som konsulent vil Bang bruge DUKE-forløbet til at styrke samarbejder både nationalt og internationalt

Samara Sallam. Foto: Ahmad Tahhan. Karriereprogram
Samara Sallam. Foto: Ahmad Tahhan.

Tværæstetisk kunstnere

Samara Sallam er en tværmediel kunstner, der i performances, skulpturer samt skrevne værker, udforsker sprogets liv i kroppe og kollektive erindringer og myter på forskellige spirituelle og politiske niveauer. Med sine fængslende skulpturelle portaler og projekter som ’School of Spaces’ åbner hun nye refleksive rum for både krop og sind. I løbet af sit DUKE-forløb vil Sallam blandt andet arbejde med produktion af værker til offentlige rum i Danmark, internationale præsentationer. Sammen med konsulent Vera Østrup skal Sallam balancere produktion af nye værker med udvidelsen af internationale netværk og kunstnerisk udvikling

Annonce
Ditte Krøyer. Foto: Jens Raadal. Karriereproggram
Ditte Krøyer. Foto: Jens Raadal.

Ditte Krøyer er en kunstner, der med blandt andet performance, musik og skulptur arbejder med en punk- og black metal-inspireret æstetik. Der er en stor fremdrift i hendes kunst, som beskæftiger sig med spirituel smerte i form af sorg, skam og død, men også med udvikling og udbytning af naturens ressourcer. Hendes praksis er en smeltedigel af umage forbindelser; den er ofte kropsligt insisterende og viger ikke tilbage fra hverken ubehaget, det konfronterende eller det magiske. Krøyers DUKE-forløb vil have fokus på at skabe internationale muligheder med kurator Seolhui Lee som konsulen

Kilde: Pressemeddelelse Statens Kunsforn

Seneste

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama...

Fire scenekunstnere er blandt modtagerne af Wilhelm Hansen Fondens hæderspriser 2026

Wilhelm Hansen Fonden offentliggør i dag modtagerene af årets...

Carmina Burana – “Vi behøver ikke at blive ens for at bevæge os sammen”

Hvordan skaber man en fælles koreografi, når danserne har...

Eva Præstiin bliver ny direktør for Dansehallerne

Den 1. november tiltræder Eva Præstiin som ny direktør for Dansehallerne. Med en stærk kulturfaglig profil og mere end 25 års erfaring fra dansk scenekunst...

Drama i Diamanten III – Matador nyfortolkes som Ludo

Til tredje udgave af Det Kgl. Biblioteks dramatiksatsning Drama i Diamanten den 16. november tages et nationalklenodie under kærlig behandling fra historisk perspektiv til kreativ...