Populært lige nu

ARNARULUNNGUAQ – DEN STORE LILLE KVINDE – Knud Rasmussens makker får sin egen historie på scenen

Det Lille Teater og Marionetteatret har premiere på dukkeforestillingen ARNARULUNNGUAQ – DEN STORE LILLE KVINDE i Kongens Have. Forestillingen giver stemme til den grønlandske...
Annonce

KSelekt 2026/27 fører dig ind i kroppen og ud i universet

Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater præsenterer et nyt udvalg af den frie, uafhængige scenekunst i en ny sæson af KSelekt-samarbejdet i 2026/2027. Sæsonen byder blandt andet på horroreventyr og kosmisk musik. Det skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.

Annonce

Statens Kunstfond og Det Kongelige Teater præsenterer endnu engang en række eksperimenterende, uafhængige forestillinger på Skuespilhusets Lille Scene. I den kommende sæson føres publikum ind i kroppen og langt ud i universet.

Kunstnerisk spændvidde

Du kan opleve en kunstner grave sig gennem kroppen for at afsløre et nyt organ, tre cirkusartisters angst for at falde, moderne dans baseret på en 4000 år gammel undergangsmyte, en horror-fortolkning af et H.C. Andersen-eventyr, og en kosmisk kraft af musik, der hidkalder kolde stjerners røde skær.

KSelekt sæson 2026/27 viser, i følge Statens Kunstfond, den kunstneriske spændvidde i den frie scenekunst og åbner dørene i Skuespilhuset for det nyskabende, det risikovillige, det smukke og det ubehagelige. Alle forestillinger er særligt udvalgt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst for deres kunstneriske kvalitet og samtidsrelevans. Du er som publikum inviteret til at opleve fem forskellige tidsbilleder af, hvor kunsten er på vej hen.

NoLands. Our Other Organ. Foto: Jacob Tekiela.
NoLands. Our Other Organ. Foto: Jacob Tekiela.

Titler i 2026

Our Other Organ af NoLands spiller 29. september – 4. oktober 2026

Annonce

Med brutalitet og humor graver Boaz Barkan sig gennem en levende krop for at afsløre et nyt organ – der, hvor vores racisme bor. Our Other Organ er en humoristisk og grotesk dissekering af antisemitisme og dennes effekt på den jødiske identitet – samt fødslen af den zionistiske ideologi som en giftig modgift. Et performanceforedrag om, hvordan vi er både er ofre og undertrykkere på samme tid, i samme krop. En rejse gennem kroppe og tid, der sammenkæder internaliseret undertrykkelse og voldens rødder.

Faldet af Cikaros spiller 2.-7. november 2026.

Annonce

Tre af landets fremmeste cirkusartister Signe Løve Anderskov, Henriette Aarup og Kajsa Bohlin har arbejdet professionelt med (ikke) at falde i over 20 år. Nu deler de deres angst og undren med publikum og udfolder fænomenet fysisk og eksistentielt. Med inspiration fra selvbiografisk materiale, fra litteraturen og sproget, fra Einstein, Ikaros- og syndefaldsmyten går de på opdagelse i faldets anatomi og mytologi. Faldet blev nomineret til en Reumert i 2025 i kategorien Årets Særforestilling.

Cikaros Faldet. Foto: Jacob Stage.
Cikaros Faldet. Foto: Jacob Stage.

Atmosphere of Decay af Solid Real Productions spiller 30. november – 5. december 2026.

En fjern fortid smelter sammen med den ukendte fremtid og fremkalder kærlighed, ødelæggelse og kvindelig sensualitet i apokalypsens time. Danseforestillingen Atmosphere of Decay er en rytmisk, koreografisk fortolkning af det 4000 år gamle episke digt, The Descent of Inanna. I denne ældgamle sumeriske myte mødes søstergudinderne Innana og Ereshkigal i underverdenen. De repræsenterer hver især universets nedre og øvre riger, det bevidste og det ubevidste.

COOLER STARS GLOW RED. Scenantet. Foto: Caroline Bittencourt.
COOLER STARS GLOW RED. Scenantet. Foto: Caroline Bittencourt.

Titler i 2027

Cooler Stars Glow Red af Scenatet spiller 4.-8. maj 2027

Når forskere kigger ud i verdensrummet, kan de se, at køligere stjerner lyser rødt, mens varmere stjerner skinner blåt. Den musikalske performance udforsker de dybe forbindelser mellem vores indre liv og universets uendelige kosmiske kræfter. Publikum inviteres ind i en abstrakt atmosfære, hvor to dansere, to sangere, to fløjtenister og to percussionister i bevægelse og lyd skaber en unik oplevelse af samspillet mellem verdensrummet og menneskelig eksistens.

De røde sko. Foto: Ninna Steen.
De røde sko. Foto: Ninna Steen.

DE RØDE SKO af Steen & Hejlesen spiller 11.-16. januar 2027

Livagtige menneskelignende robotter performer autonomt i denne forestilling helt uden medspillere af kød og blod. Med androider, videoanimeret scenografi og neoklassisk electronica udforskes vores tilbøjelighed til at besjæle “døde” ting og lade os forføre af imiteret liv. Det forener animationsteater, robotteknologi og horror-eventyr i en grotesk fortælling om en ung piges spirende identitetsdannelse. Forestillingen er en radikal nyfortolkning af H.C. Andersens eventyr af samme navn og er 2. del af robottrilogien ANIMA MACHINA.

Læs de fulde beskrivelser af forestillingerne her.

Kilde: Statens Kunstfond.

Seneste

Folkedomstol eller retssamfund?

Direktør for Limfjordsteatret, Gitta Malling, diskuterer i denne kommentar...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Folkedomstol eller retssamfund?

Direktør for Limfjordsteatret, Gitta Malling, diskuterer i denne kommentar...

Moving Perspectives: Et blødt rum med plads til hårde spørgsmål

Med symposiet Moving Perspectives 19.-20. maj 2026 markerede Udviklingsplatformen...

Folkedomstol eller retssamfund?

Direktør for Limfjordsteatret, Gitta Malling, diskuterer i denne kommentar debatten om udpegninger til Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg. Sagen om Nønne Mai Svalholms udpegning til Projektstøtteudvalget...