Kultur på recept

<strong>Kultur</strong> på recept

Patrick Baurichter og Karoline Brygmann i Don Juan (Aalborg Teater, 2016). Foto: Allan Toft

Lene Grønborg Poulsen:

er kulturjournalist og bachelor i Dramaturgi samt Cand.Public i analytisk journalistik. Medlem af Reumert-Juryen.

Billedserie

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Billedserie

Artiklen er en del af temaet 'Kan kunst helbrede?'
Læs de andre artikler her

Fire danske kommuner har fået mulighed for at teste, om kultur giver langtidssyge bedre livskvalitet, men hvordan undersøger man, om kunst og kultur kan erstatte piller og psykologtimer i Danmark? Læs med, når vi går i dybden med Kultur på recept.

Musikterapi til stressramte, teater til demente, kunst på hospitaler og dans med Parkinsons-patienter. Området for kultur og sundhedsfremme er i vækst i Danmark, og værktøjskassen rummer efterhånden mange forskellige tilbud til både fysisk og mentalt syge.

Den vestlige verden oplever i stigende grad flere og flere tilfælde af ’folkesygdomme’ som stress, angst og depression, og det kan give god mening at kigge nærmere på, om vi kan behandle med andet end medicin, påpeger flere eksperter.

Efter forbillede fra Skåne i Sverige vedtog folketingets partier minus Enhedslisten i foråret 2016 da også, at der skulle gives penge til statspuljen Kultur på recept, som skal hjælpe langtidssygemeldte tættere på jobmarkedet. De fire kommuner Aalborg, Vordingborg, Nyborg og Silkeborg har fået penge til at skabe kulturaktiviteter, der skal forbinde kultur- og sundhedstilbud lokalt.

Kultur på recept
Karoline Brygmann og Kristine Elmedal Johansen i Don Juan (Aalborg Teater, 2016)
. Foto: Allan Toft

”Vi regner med, at projektet kan give os nogle erfaringer, som andre kommuner kan bruge som inspiration, hvis de vil skabe kulturelle aktiviteter til langtidssygemeldte borgere,” forklarer projektleder ved Sundhedsstyrelsen Tue Kristensen.

Og således er undersøgelsen sat i gang. Kan kunst og kultur erstatte piller og psykologtimer i Danmark? Det skal de fire kommuner være med til at undersøge frem mod slutningen af 2019.

Teater og musik i stedet for medicin

På Aalborg Universitet sidder Anita Jensen. Hun har arbejdet med kultur og sundhed i mange år i England og senest afleveret en ph.d. om emnet med udgangspunkt i engelske og danske cases.

”Det er ikke simpelt, når man taler om kultur og sundhed. Der er mange mulige grunde til, at den enkelte kan opleve positive effekter ved deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter. Som jeg ser det, bliver både vores sanser og hjerne stimuleret i mødet med kunsten. Vi bliver opmærksomme på os selv som kulturvæsener, der er skabende og handlekraftige, hvis vi fx deltager i en kulturel aktivitet. Når man har været i et sygdomsforløb, så kan ens verden blive indsnævret, men ved at være en del af et kunstnerisk fællesskab, hvor man oplever teater eller lytter til musik, kan man også være en del af en gruppe. Det kan stimulere indre ressourcer som vores motivation, selvtillid og vores robusthed. Så det handler om at forbedre vores mentale sundhed og blandt andet at få lyst til at deltage aktivt i fællesskaber,” forklarer hun.

Anita Jensen påpeger desuden, at det er vigtigt, at der er en god facilitering, når kommunerne gennemfører sådanne projekter. Skal Kultur på recept blive en succes, skal borgerne føle sig godt tilrette i tilbuddet, påpeger hun.

”Forskningsmæssigt er det ikke noget nyt, at fx psykisk syge kan få noget ud af at deltage i kunst- og kulturaktiviteter. Her kan tilbydes et terapeutisk frirum, hvor vi bliver engagerede af noget ud over os selv. Det kan være meget befriende at være en del af noget, hvor man ikke betegnes som syg,” understreger hun.

Ud over eksempler fra Skåne i Sverige kan man også kigge mod USA. Her har mange hospitaler kunstprogrammer, hvor patienter selv udøver kunstaktiviteter, mens medicinstuderende i Storbritannien kan deltage i workshops om poesi, croquistegning, skulptur og maling.

Herhjemme, i dansk kontekst, er der efterhånden en del eksempler på, hvordan kulturen og kunsten bliver brugt sideløbede med behandlingsforløb, forklarer Anita Jensen.
I Den gamle by i Aarhus arbejder man med erindringsformidling for ældre demente, mens flere professionelle danseteatre er begyndt at tilbyde dans til patienter med Parkinsons og Alzheimers. Et andet eksempel er den danske virksomhed Erindringsfabrikken, der arbejder for at højne ældre menneskers livskvalitet og igennem musik, sang og dans får dem til at fortælle erindringer fra deres barndom og ungdom.

Virker det?

Indtil videre har forskningen i Kultur på recept-projekterne i udlandet brugt mange forskellige evalueringsmodeller, og derfor er det næsten umuligt at lave sammenligninger, forklarer forsker Anita Jensen. I Skåne melder man om, at 29 procent af deltagerne på Kultur på recept følte en forbedring hos dem selv. I Danmark er der afsat syv millioner kroner til projektet, der løber frem til 2019, og her evaluerer man ved hjælp af et såkaldt WHO-5-trivselsindeks. Det betyder, at deltagerne udfylder et spørgeskema før og efter forløbet, der kan sige noget om deres selvvurderede trivsel. Spørger man forsker Anita Jensen, er det en skam, at Kultur på recept-programmet ikke har fået midler, der muliggør en grundigere evaluering. For hvordan konkluderer man på, om det er kulturen, gruppedynamikker eller noget helt tredje, der bevirker en mulig fremgang? Og har projektet en reel indflydelse på deltagernes liv på den lange bane?

Kultur på recept
Ena Spottag i 
Drengen der ville være vægtløs (Aalborg Teater 2017). Foto: Lars Horn

”Vi mangler simpelthen en systematik i, hvordan vi evaluerer de her tiltag,” påpeger Anita Jensen og fortsætter:

”Det ville kræve et studie, hvor man både ser på kvalitative og kvantitative fakta. Man bør se på, om deltagerne har fået det bedre, samt undersøge, om der er reelle forbedringer i deres sundhed. Det er rigtigt ærgerligt ikke at bruge midler på en ordentlig evaluering af så stort et projekt,” understreger hun.

Tue Kristensen, projektleder ved Kultur på recept hos Sundhedsstyrelsen, påpeger, at man netop ikke har valgt at lave et forskningsprojekt, der ender ud i evidensbaseret viden.

”Det, der er fokus på i satspuljen, er at lave kulturelle aktiviteter for målgruppen. De erfaringer, som vi får fra projekterne, fx om deltagernes selvvurderede trivsel ved at deltage i projektet, skal herefter samles, så vi kan give nogle bud på, hvordan Kultur på recept kan bruges fremover i Danmark,” forklarer han.

Mikael Odder Nielsen, der er projektleder på det lokale tiltag i Aalborg, erkender da også, at det lokale arbejde ikke vil ende ud i klokkeklare resultater, der kan bevise, om kultur skal være receptpligtig. Men for ham er det heller ikke nødvendigvis målet, og han kalder tiltaget et skridt i den rigtige retning.

Kultur på recept kommer ikke til at give os knivskarpe svar. Til gengæld er det et vigtigt skridt på vejen mod at undersøge, hvordan kultur og sundhed kan arbejde sammen. Projektet har vakt en kæmpe interesse for området på landsplan, og det er positivt. For det er absolut nødvendigt, at vi i et samfund, der kæmper med stress, angst og depression, bekæmper vores silotænkning om sundhed, kunst og kultur,” afslutter Anita Jensen.

Artiklen er oprindeligt udgivet i magasinet Teater1 #178, 2017.

LÆS VORES TEMA: KAN KUNST HELBREDE HER 


Kultur på recept

Sundhedsstyrelsen uddelte i sommeren 2016 syv millioner kroner til fire af de kommuner, der havde søgt satspuljen Kultur på recept. Formålet med puljen er at give kommunerne mulighed for at udvikle og gennemføre kulturelle aktiviteter til langtidssygemeldte borgere.

Med udgangspunkt i erfaringer fra Region Skåne skal kommunerne afprøve, hvordan kulturelle aktiviteter kan indgå i de kommunale forløb, der bliver tilbudt til langtidssygemeldte borgere med let til moderat depression, stress og angst.

De kommuner, der har fået tildelt satspuljemidlerne, er Aalborg, Vordingborg, Nyborg og Silkeborg. De skal arbejde med tilbuddene frem til udgangen af 2019.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Del artiklen

'Kultur på recept'

Facebook