Populært lige nu

ISCENE anbefaler teateroplevelser for børn i vinterferien

Teateroplevelser for børn i vinterferien

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...
Annonce

Roskilde 2024 Art & Activism – reportage fra festens aktivistiske potentiale

Roskilde Festival udvider år for år sit kunstprogram, Art & Activism. I år med fokus på bæredygtighed og kønsdiversitet under det overordnede tema Utopia. I en bred genrevifte kom programmet vidt omkring med mulighed for at opleve både refleksionens og ekstasens aktivistiske potentiale.

Annonce

Et oliventræ med rødderne i murbrokker fra Gellerupparken. Et Wolt-bud i slowmotion. Våben, der klargøres til krig. Falske fans, der følger falske stjerner. Streetparty og drag-bingo. Sirlige middage og smertefulde talks. Den performative kunst fylder stadig mere på Roskilde Festival og igen i år er programmet kurateret under temaet Utopia. Ifølge festivalens kunstfaglige chef Signe Brink Wehl handler det om at åbne nye fællesskaber og give håb for fremtiden til unge, der kan have svært ved at se muligheder i en tid med mange kriser og krige.

Art & Activism
Lara Schnitger I was here på Art & Activism, Roskilde 2024. Foto ISCENE.

Bredt program

Det er en nobel ambition, der med 57 kunstnere fordelt over hele området og en bred genrevifte kommer vidt omkring i sit forsøg på at bruge festen som aktivisme, som målsætningen også formuleres, da vi onsdag bevæger os rundt i samlet flok på introduktionsturen til Art & Activism.  

Programmet kører hele ugen med indslag i campingområdet fra søndag og kræver en temmelig målrettet indsats, hvis man skal nå hele vejen rundt. Men man kan naturligvis også blot flanere omkring og lade sig overraske af det, man møder undervejs.

Man kan naturligvis også blot flanere omkring og lade sig overraske af det, man møder undervejs

Den dansk-palæstinensisk-jordanske kunstner Banaan Al-Nassers installation In Memory of Home med det omtalte oliventræ som centrum i et lille mikrokosmos af madrasser og paraboler inspirerede således tyst insisterende til refleksion over retten til et hjem, mens Lara Schnitgers interaktive mur I WAS HERE ikke blev mindre staveplade-kunst af at være dækket af pailletter. ”Ride my broom” stod der blandt andet på dette old school feministtiltag, der som flere andre værker anvendte grebet taktilitet.

Annonce
Art & Activism
Axel Bergers budpersona på slowmotion-vandring gennem festivalen på Art & Activism, Roskilde 2024. Foto ISCENE.

Små oaser og store spørgsmål

Sanserne blev også bredt ud i Food is now-området, der samlede en række happenings og samtaler om det, vi spiser, og hvordan vi dyrker det. Ved mikroskopets hjælp kom vi helt ned i jorden til mikroorganismerne, og siden op på den høje klinge med debatpitchs fra forskellige madaktører hos Madland. Indslag, der gav viden og talte til forstanden, blev suppleret med mere sanselige, madrelaterede ritualer. En lille, velfungerende oase med et flot varieret program.

Ved mikroskopets hjælp kom vi helt ned i jorden til mikroorganismerne, og siden op på den høje klinge med debatpitchs

Herfra udgik også svenske Alex Bergers performance Delivery, der med et simpelt greb, nemlig slowmotion, dekonstruerede WOLT-buddet som symbol for forbrugssamfundets hast. Uendeligt langsomt bevægede han sig gennem festivalpladsen af og til akkompagneret af en metallisk stemmes ordrer i en omvending, der i sin enkelhed blev effektiv.

Mindre enkelt var det i talken Art in Protest på den store EOS-scene, hvor knap tyve stålsatte tilhørere trodsede massiv regn og lyttede til iranske Alireza Shojaian, sydsudanesiske Emmanuel Jal og hviderussiske Natalia Kaliada. Tre kunstnere, der af forskellige årsager er fordrevet fra deres hjemlande, men fortsat bruger kunsten til at sætte fokus på rettigheder for minoriteter og ytringsfrihed. Lavmælte, men determinerede, lydhørt modereret af Moussa Mchangama, havde talken fortjent et større publikum og et mere intimt rum.

Art & Activism
Moderator Moussa Mchangama med iranske Alireza Shojaian, hviderussiske Natalia Kaliada og sydsudanesiske Emmanuel Jal i talken Art in Protest på Art & Activism, Roskilde 2024. Foto ISCENE.

Dansens aktivistiske potentiale

Programmets performative aspekt udfoldede sig koncentreret på PLATFORM-scenen, der fra onsdag aften lagde rammer til et interessant miks af forestillinger. Overvejende dansebaserede, hvilket gav endog særdeles god mening i en festivalkontekst.

Mens en del af billedkunsten og især Food is now-aktiviteterne vægtede temaet bæredygtighed, havde performanceprogrammet, ligesom programmet i campingområdet, mere fokus på kurateringens andet tema, kønsdiversitet. Som en direkte legen med køn og kønskonnotationer i danske Cassie Augusta Jørgensens slasherinspirerede (navnløse) værk, der som flere af de øvrige brugte popkulturelle koder til at lirke kønnenes sprækker op. Værket blev i let varierende form vist flere gange i ugens løb, og det vil være oplagt for festivalen at tænke i sekventielle værker på denne scene, når nu muligheden er til stede.

Art & Activism
Platformscene på Art & Activism, Roskilde 2024. Foto Jacob Stage.

Anansi’s Webs Dimanche sparkede døren ind til festens dionysisk transformerende kraft, men fik aldrig samlet sine mange referencer fra hiphop til caribisk voodoo til et kunstnerisk oprør, der rakte ud over postulatets. Det gjorde derimod norsk-kosovoalbanske Thjerza Balajs Rusalka, der kropsligt-hypnotisk skabte møder mellem begær og gru, og Ruth Rebekka Hansens todelte performance Ripe Body, der originalt spejlede det feminine i blikke i uendelighed. Om natten i dansens pulserende trance, om dagen i stilhedens dragende intensitet.

Det vil være oplagt for festivalen at tænke i sekventielle værker på denne scene

cie.nassangars waacking performance S.T.U.C.K lykkedes ganske ekvilibristisk med at omsætte en anden tidsalders oprørssprog til et nutidigt, slagkraftigt empowerment statement om krop og køn. Den blev dermed et andet højdepunkt i et kompakt, men alligevel varieret sceneprogram, der fluktuerede mellem det subtile og det højtråbende, det kontrollerede og det orgastiske i sin afsøgning af det aktivistiske transformationspotentiale.

LÆS OGSÅ: ISCENEs minianmeldelser af performanceprogrammet

Art & Activism
S.T.U.C.K med cie.nassanger, Platform på Art & Activism, Roskilde Festival 2024. Foto Jacob Stage.

Åndehuller i festens rytme

Aktivismen er kommet for at blive, fordi det er en del af Roskilde Festivals DNA, fortalte Signe Brink Wehl til Kulturmonitor under festivalen. Det giver også god mening, at festivalen med sin enorme platform fortsat udvider sine aktiviteter med andre kunstformer, talks og happenings. Festen har revolutionært potentiale – og mindre aha-oplevelser kan selvfølgelig også flytte tanker og gøde jorden for forandring.

Aktivismen er kommet for at blive

Årets program rummede letkøbte/letglemte værker, men også decideret prægnante værker som Banaan Al-Nassers, der ligesom Food is now-området udgjorde små åndehuller af refleksion og talte direkte ind i målsætningen om at skabe håb og nye fællesskaber. Det samme gjorde flere danseperformances og ligeledes dansebaserede happenings i campingområdet på en helt anden måde ved at arbejde ind i festens rytme med et originalt udtryk, der med kroppen åbner samtaler om diversitet og demokratisering.

Art & Activism
Pitchinspiration hos Madland på Art & Activism, Roskilde 2024. Foto ISCENE.

Organisering er også aktivisme

Det er lidt sværere som publikum at dumpe ind i en performance end i en koncert. Det kan kræve koder at forstå og en anelse tålmodighed af og til. Som performer, der på PLATFORM står helt tæt på tilskuerne, må man berede sig på festivalens notoriske kommen og gåen, og af til en pludselig medspiller på scenen. Men muligheden for at opdage noget, at blive fanget ind, er selvfølgelig samtidig langt større, end når kunstarterne adskilles i hvert sit rum, og som garvet scenekunstanmelder er det da selvsagt en glæde at udveksle refleksioner med tilskuere, der ser en performance for første – men næppe sidste – gang.

Muligheden for at opdage noget, at blive fanget ind, er selvfølgelig samtidig langt større, end når kunstarterne adskilles i hvert sit rum

Det fællesskab tilbyder kunsten, og en anden markant gevinst er de arbejdsfællesskaber, der opstår omkring programmet i form af co-produktioner og medkuratorer. Her har Roskilde Festival en lang tradition for at bruge sin platform som et solidt afsæt for at afprøve eller styrke samarbejder. Den mulighed understreger i sig selv Art & Activism’s bæredygtige perspektiv ved fx at give en performance som Ripe Body fem scener at turnere til i samarbejdet mellem Roskilde Festival, Aaben Dans, Dansehallerne, Bora Bora og Teater Momentum. Det aktivistiske perspektiv, der handler om nytænkning af organisering og støttemodeller, kan festivalen med fordel fortsætte med.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce