Populært lige nu

Annonce

Her er modtagerne af Horsens Børneteaterpris og Danske Dramatikeres Manuskriptpris

Horsens Teaterfestival er endnu engang vært ved to prisuddelinger af Horsens Børneteaterpris og Danske Dramatikeres Manuskriptpris, der i år går til henholdsvis Anne Nymark og Nanna Bøndergaard Butters og til Julie Maj Jakobsen, skriver festivalen i en pressemeddelelse lørdag.

Annonce

Hvert år uddeler Horsens Teaterfestival en pris på 25.000 kroner til en person, et teater eller en gruppe personer, der har gjort sig bemærket ved en særlig indsats for at fremme dansk børne- og ungdomsteater. I år er det 31. gang prisen skal uddeles under Horsens Teaterfestival, og i år går prisen til – ifølge juryen – to kvinder, der har sprængt rammerne for, hvilke kroppe, der kan få lov til at stå på scenen.

“Makkerparret Nanna Bøndergaard Butters og Anne Nymark har sammen skabt en praksis, hvor inklusion af mange perspektiver og kroppe er en kunstnerisk præmis. De insisterer på at stille sig usikre og sårbare med nysgerrighed og mod og viser på den måde, at høj kunstnerisk kvalitet og inddragelse ikke er modsætninger, men tværtimod en metode til at udvikle nye udtryk

Med forestillingerne Vandskabninger og Håbets koloni viser de, at man gennem samskabelse med andre typer medvirkende kan finde nye udtryk, der åbner perspektiver for publikum og skubber til vores idé om, hvem der kan, og hvad der er rigtig scenekunst,” lyder det blandt andet om de to kvinder i juryens indstilling, der fortsætter:

Håbets koloni er et forbilledligt eksempel på inddragelse ikke bare af børn på scenen, men af børns stemmer, oplevelser og tanker. Derved bliver børn reelt ligeværdige i den scenekunst, der skabes for dem. I Vandskabninger undersøges udtryk, der formes af de medvirkendes fysiske begrænsninger, og de begrænsninger bliver til nye muligheder, der giver et mangfoldigt publikum en generøs og fri kunstnerisk oplevelse. På den måde peger Anne og Nannas arbejde fremad mod nye veje for scenekunsten.”

Annonce

LÆS OGSÅ: Håbets koloni er børnene fremtidens håb

Om Horsens Børneteaterpris

Horsens Børneteaterpris gives til en person, et teater eller en gruppe personer, der har gjort sig bemærket med en indsats for at fremme det professionelle børne- og ungdomsteater. Vinderen udpeges på baggrund af indstillede kandidater.

Annonce

Juryen består af Lone Wessel, der er direktør på Horsens Ny Teater, Amalie Ørum Hansen, sekretariatsleder af ASSITEJ Danmark, Josephine Eusebius, dramatiker, Sigrid Aasborg, repræsentant fra UngtTeaterVejle, Vika Mia Dahlberg-Hansen, skuespiller og Katrine Karlsen, repræsentant fra Horsens Teaterfestivals dramaturgiat.

Julie Maj Jakobsen modtager Danske Dramatikere Manuskriptpris for en kompromisløs tekst og et troværdigt manuskript. Foto: Emma Veggerby Laustsen
Julie Maj Jakobsen modtager Danske Dramatikere Manuskriptpris for en kompromisløs tekst og et troværdigt manuskript. Foto: Emma Veggerby Laustsen.

Et drama, der sætter en tydelig dagsorden

Danske Dramatikere Manuskriptpris for børne- og ungdomsteater samt de 15.000 kroner går i år Julie Maj Jakobsen for teksten Ind i mørket.

Formålet med prisen er sætte fokus på det gode manuskript som et af de uundværlige elementer i den gode forestilling for børn og unge. Hvad er egentlig en god teatertekst? Hvad er god dramatik? Det er dét spørgsmål, som juryen hvert år stiller sig selv, forklarer Jesper Bræstrup Karlsen, der er formand for juryen til prisen.

“Julie Maj Jakobsen modtager i år prisen for en kompromisløs tekst og et troværdigt manuskript. Et kammerspilsdrama, der sætter en tydelig dagsorden og energisk og levende taler ind i en tid. Det er insisterende, skarpt skrevet og på mange måder umuligt at slippe igen. Teksten gør sig ikke til dommer over sin samtid. Sproget er moderne og direkte uden at være påtaget. Replikkerne er åbne og giver plads til publikums egne tolkninger, lyder det i juryens begrundelse,” lyder juryens motivation, der fortsætter:

“Vi får kun lige akkurat nok information til, at vi godt ved hvad det handler om – og så er vi alligevel efterladt i mørket. Vi står udenfor. Men vi lærer alligevel karaktererne at kende på meget kort tid. Det er imponerende håndværk. Det er hårdt, dystert og alligevel relaterbart. Et modigt manuskript, der går helt tæt på kærligheden og hadet.”

LÆS OGSÅ: Ind i mørket er oplagt som debatskabende teater til skolebrug

Om Danske Dramatikere Manuskriptpris

Juryen til Danske Dramatikeres Manuskriptpris består i år af dramatiker og juryformand Jesper Bræstrup Karlsen, medlem af Horsens Teaterfestivals dramaturgiat Gitte Villadsen, instruktør og dramatiker Marc van der Velden, dramatiker Elias Sadaq, skuespiller og leder af Teater My, Mette Rosleff, dramatiker Thomas Lagerman Lundme og skuespiller Mei Oulund.

Prisen er et samarbejde mellem Danske Dramatikere, Dramatiker Væksthus og Horsens Teaterfestival. Prisen gives til en tekst, hvor dramatikerens stemme klinger originalt og blander sig selvstændigt i scenekunstens udtryk. Danske Dramatikeres Manuskriptpris for børne- og ungdomsteater uddeltes for første gang på Horsens Teaterfestival i 2017.

Kilde: Pressemeddelelse Horsens Teaterfestival.

Seneste

★★★☆☆☆ Meningsfyldt, men mager minimalisme i Tyngde

Agder Nye Teater på Aveny-T

★★★★☆☆ Drenge er et poetisk opgør med kønsstereotyper

På Sort/Hvid kan man i øjeblikket opleve Drenge, et...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

★★★☆☆☆ Meningsfyldt, men mager minimalisme i Tyngde

Agder Nye Teater på Aveny-T

★★★★☆☆ Drenge er et poetisk opgør med kønsstereotyper

På Sort/Hvid kan man i øjeblikket opleve Drenge, et samskabelsesværk, hvor musik, dans og video smelter sammen i en poetisk undersøgelse af maskulinitet. Mikkel...