Kaosteater arbejder eksperimentelt med forestillingen HJEM i en co-produktion med Nordisk Teaterlaboratorium. Forestillingen henvender sig ikke mindst til et publikum med forskellige behov og forudsætninger – herunder mennesker med kognitive funktionsvariationer. Inspireret af den britiske teaterform Relaxed Performance kan publikum inddrages og inviteres til at spille klaver eller tegne flere værelser til huset. ISCENE har talt med et par af Kaosteaters medledere.
Hvor mørkt må der være i teatret? Og skal man nødvendigvis sidde helt stille uden at sige noget under en forestilling? For Kaosteater er det spørgsmål, der er værd at udfordre. Med projektet HJEM undersøger teatret, hvordan scenekunsten kan blive mere tilgængelig for mennesker med kognitive funktionsvariationer.
“Vi skal være opmærksomme på, hvor mørkt vi gør rummet. Vores blackout bliver ikke buldermørkt, det kan skabe for megen utryghed blandt publikum,” fortæller skuespiller og medleder i Kaosteater Jeppe Pachaï. “Vi ser det ikke som et hensyn, men som en kreativ proces, hvor fokus er på deltagelse og ligeværd.”
Teater på publikums præmisser
”Baggrunden for vores HJEM-projekt er, at personer med kognitive funktionsvariationer er stærkt underrepræsenterede som publikum i dansk scenekunst,” fortsætter Jeppe Pachaï.
Han henviser til en undersøgelse fra VIVE fra 2023, der peger på en bredere problemstilling med ulige adgang til kulturlivet. Den viser blandt andet, at omkring en fjerdedel af personer med større fysiske og psykiske handicap ikke har deltaget i kulturelle aktiviteter inden for det seneste år.
Inviterer dig til at træde ind i en oplevelse på dine egne præmisser
Selvom undersøgelsen ikke specifikt handler om mennesker med kognitive funktionsvariationer, illustrerer den nogle af de barrierer, der kan stå i vejen for deltagelse i kulturlivet. Det er en problemstilling, som har fået Kaosteater fra Aarhus til at udforske den britiske teaterform Relaxed Performance.
”Afslappet teater er teater i øjenhøjde, der ikke bestemmer, hvordan du skal være som publikum, men som inviterer dig til at træde ind i en oplevelse på dine egne præmisser. Det er velegnet til folk med ADHD og autisme. Vi prøver at opbløde den normative kultur i et teater, hvor man skal sidde og være helt stille i lang tid og fx er i tvivl, om man må gå på toilettet undervejs,” uddyber iscenesætter og medleder i Kaosteater Cecilie Reshide.

HJEM – en følelse?
HJEM handler om to mennesker, der skal lære at bo sammen, imens nærhed, afstand, længsel og irritation afløser hinanden. Forestillingen spørger: Er hjem et fysisk sted eller en følelse? Forestillingen skabes, så publikum kan deltage på forskellige niveauer og undervejs være medskabere af både værket og dets rammer.
Publikum bliver inviteret til at spille på klaver eller hjælpe til med oprydning
Det afspejler sig i en bevidst indretning af publikumsområdet, hvor forskellige zoner giver mulighed for selv at vælge graden af interaktion. Man kan sætte sig et sted, hvor man kan opleve forestillingen uden direkte kontakt med skuespillerne, eller vælge en bænk, hvorfra skuespillerne inviterer én til at lege med. Publikum sidder omkring en oval sceneopbygning, og på gulvet tegnes omridset af et hus med kridt. Undervejs bæres rekvisitter ind, som gradvist er med til at forme huset.
“Vi har scener, hvor publikum bliver inviteret til at spille på klaver eller hjælpe til med oprydning – og hvis vi mangler et rum, tegner vi det bare,” fortæller Jeppe Pachaï.

Usynlige normer
Cecilie Reshide er vært for forestillingen og guider publikum til de forskellige zoner med replikker som: ”Hvis I vil lege med, skal I sætte jer herover” eller ”I kan også bytte plads undervejs, hvis I vil trække jer lidt tilbage.”
Hun har selv ADHD og har arbejdet med scenekunst i mange år. Hun kender derfor også de udfordringer, der kan være forbundet med at gå i teatret, når rammerne ikke tager højde for forskellige behov: “Som menneske med en hjerne, der fungerer anderledes, har jeg ofte oplevet det klaustrofobisk at gå i fx Aarhus Teater, hvor jeg skal sidde stille og klemt og være nervøs for at forstyrre folk omkring mig.”
Når rammerne ikke tager højde for forskellige behov
Med HJEM ønsker Kaosteater i co-produktion med Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro at sætte fokus på tilgængelighed i scenekunsten for mennesker med neurodivergens. Projektet tager afsæt i konceptet afslappet teater (relaxed performance), som allerede er veludviklet i blandt andet England og Norge, men endnu kun i begrænset omfang er udbredt i Danmark.
“Derfor har vi tilrettelagt projektet, så forestillingen udvikles i direkte samarbejde med neurodivergente personer, der kan sætte ord på deres behov og oplevelser,” fortæller Cecilie Reshide. Målet er at samle erfaringerne i en drejebog med anbefalinger til, hvordan danske teatre kan arbejde med afslappet teater.

Teater udviklet lokalt
Holdet bag HJEM tæller også skuespiller og medleder i Kaosteater Kristian Herlev, dramatiker Regina Rex og kommunikationspartner Malthe Høy Jensen. De har boet og arbejdet hos Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro i sammenlagt to måneder fordelt over foråret og efteråret. Undervejs har de blandt andet været på researchbesøg hos Kirkens Korshærs varmestue, asylcenteret Nybobakke og Holstebro Kirke.
”Ideen med HJEM er at vise, at hjemmet kan udfordre menneskers udsyn. Der findes ikke nødvendigvis en opskrift på at skabe et hjem. Nogle vil leve i et klassisk hjem, mens andre vil leve med tilhørsforhold til forskellige kulturer. På den måde falder samtalen tilbage på, hvad inklusion for forskelligt publikum betyder i scenekunsten, og hvordan den kan implementeres,” slutter Jeppe Pachaï.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Kaosteater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
Forestillingen spiller fra d. 10.-14. november hos Nordisk Teaterlaboratorium og fra d. 29.-6. december hos spillestedet turkis i Aarhus.




