Populært lige nu

SCENEN SAT: Barndom til genforhandling 

SCENEN SAT er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag undersøger kunstnerisk leder for...

Michael Schøt: “UP Comedy Festival skal være et trygt sted at slå sig”

UP Comedy Festival er gået fra 0 til finanslov på to år, og da jeg ringer til Michael Schøt, er de langt foran med...

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det en måned, der betyder efterårsferie og familietid. Den kunne jo passende tilbringes i teatrets magiske...
Annonce

Kulturkapellet Aarhus – samlingspunkt og scene til vækstlaget

Det aarhusianske vækstlagsmiljø får nye rammer for at udvikle scenekunst i fællesskab, når de rykker ind i Kulturkapellet Aarhus i det tidligere Amtssygehus.

Annonce

Kulturkapellet Aarhus er et nyt projekt, der har til formål at give unge fra det scenekunstneriske vækstlag rammer og faciliteter til at udvikle og fremvise scenekunst i fællesskab med andre kreative, foretagsomme og ambitiøse unge i Aarhus og omegn. Projektet udfolder sig i kapelbygningen på det gamle Aarhus Amtssygehus, hvor istandsættelsen er i fuld gang.

Samarbejde mellem vækstlagsforeninger

Kulturkapellet Aarhus er opstået i et samarbejde mellem de to etablerede, frivillige vækstlagsforeninger Scenekunsthus Aarhus og Quongafest, samt fire kulturinstitutioner i Aarhus: Børnekulturhuset, Ungdomskulturhuset, Teaterhuset Filuren og Performing Arts Platform, der alle har bidraget med støtte og sparring.

Det gamle kapel omdannes til en ny aarhusiansk ungescene, hvor unge kulturaktører får mulighed for at optræde med forestillinger og koncerter samt afvikle andre kunstneriske og kulturelle aktiviteter og events – af unge, med unge og for unge. Stedet kommer desuden til at indeholde øve- og mødelokaler til de to drivende foreninger og deres medlemmer.

LÆS OGSÅ: Teaterhuset modtager stor bevilling

Annonce

Nyt sted for de unge

Kulturkapellet Aarhus giver de unge deres helt eget sted, hvor de kan skabe kunst og kultur. Stedet vil løbende offentliggøre arrangementer og aktiviteter, lige så snart lokalerne står færdige. Til de kommende fællesarrangementer er alle interesserede velkomne.

Foreningerne er i fuld gang med renovering og klargørelse i lokalerne. Der er endnu ikke fastsat en åbningsdato, men man forventer at kunne slå dørene op ultimo august/primo september 2021.

Annonce

De nye lokaler i Kulturkapellet Aarhus må bruges af alle, men skal bookes på forhånd. Folkene bag projektet har planer om, at man skal kunne blive medlem af Kulturkapellet Aarhus, og opnå fordele derigennem. Men indtil da kan også medlemmer af Scenekunsthus Aarhus opnå økonomiske fordele ved lokaleleje.

Kulturkapellet Aarhus har endnu ikke fået sin egen hjemmeside, men interesserede kan indtil videre følge med på Instagram. Se mere her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

På seminaret Basisindkomst for kunstnere får vi inspiration fra andre europæiske lande

Er basisindkomst – eller en form for offentlig betalt kunstnerløn – vejen frem for at bevare det kunstneriske virke i Danmark? Det er omdrejningspunktet...